Kalkmaleriet fra Ferring Kirke

Skrevet af Susanne Ørum

I oktober måned gik arbejdet med at istandsætte de senromanske kalkmalerier fra Ferring Kirke nær Lemvig i gang. Kalkmalerierne er dateret til omkring år 1200 og anses for at være meget bevaringsværdige på grund af deres usædvanlige motiver.

Johanne konserverer kalkmaleriet

Johanne konserverer kalkmaleriet

Mod sædvane foregår istandsættelsen af kalkmaleriet ikke i selve kirken, men på Bevarings værksted i Brede. Det pågældende kalkmaleri blev nemlig fjernet fra væggen i 1974 og overført til et nyt underlag via en teknik, der kaldes for ”aftræk”. Aftrækket blev monteret på i alt 8 letvægtsplader og efterfølgende genopsat på sin plads i kirken.

Aftrækket blev udført, fordi kalkmalerierne var i en rigtig dårlig forfatning. Der havde blandt andet været fugt og salte i murværket over flere år, som var medårsag til at nedbryde maleriernes overflade. Der blev rådet bod på nogle af disse forhold ved at flytte malerierne over på et nyt underlag, men der opstod med tiden nye komplikationer.

For eksempel sidder der rester af lim fra aftræksprocessen tilbage på overfladen af maleriet. Limen påvirkes af luftens fugtighed og har efterhånden løftet sig fra underlaget i mange små opskalninger, som trækker det underliggende farvelag af.

Efter at limen er påført presses de opskallende kalk- og farvelag fast under opvarmning

Efter at limen er påført presses de opskallende kalk- og farvelag fast under opvarmning

Første skridt i restaureringsprocessen er, at lime alle disse farveflager fast igen for at forsøge at redde farvelaget. Fastlægningen sker med en lim, som ikke er vandopløselig. Det betyder, at vi efterfølgende kan vaske de gamle limrester af overfladen.

I kan følge arbejdet med istandsættelsen hér på bloggen, hvor vi vil lægge billeder og tekst ud, efterhånden som kalkmalerierne gennemgår de forskellige restaureringsprocesser.

 

Udgivet i Kalkmaleri | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Fyrskibet Gedser Rev istandsættes i Nyhavn

Skrevet af Johanne B. Mogensen

Maskincasingen kommer om bord

Maskincasingen kommer om bord

Nationalmuseets fyrskib Gedser Rev har de sidste halvandet års tid gennemgået en omfattende istandsættelse takket være en donation på 8.122.686 millioner kr. fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinny Møllers Fond til almene Formaal.Fyrskibet har i første etape af istandsættelsen været på værft i Gilleleje, hvor det har fået restaureret skrog og fribord samt udskiftet hele den gamle kobberforhudning på skroget.

Maskincasingen vender tilbage fra smedeværksted og genmonteres

Maskincasingen vender tilbage fra smedeværksted og genmonteres

Nu ligger skibet igen på sin vante plads i Nyhavn – dog helt dækket til af plastik. Det er Nationalmuseets skibstømrere, der har dækket det til, da de her i sommeren 2013 er gået i gang med at istandsætte alt træværk over vandlinien. Det er blevet en mere omfattende istandsættelse end forventet, da der uforudset er blevet fundet tre rådne tværgående og bærende bjælker. Dækket har gennem længere tid været utæt, og vand er sivet ned mellem plankerne og har forårsaget både synlige og usynlige skader. De rådne bjælker blev fundet, da man fjernede store dele af dæksplankerne, der også var nedbrudte og rådne. Nedefra var det rådne træ ligeledes usynligt, da bjælkerne mange steder var skjult bag anden træbeklædning.Ud over skader på træværket har vandet også skadet mange af de metalgenstande, der befinder sig over vandlinien som f.eks. maskincasingen, der er placeret over fyrskibets maskinrum. Maskincasingen, der består af metal, har kraftige vandrette plader, der fra selve den kubiske casing strækker sig ind under dækket på alle fire sider. Disse plader samt andre dele af maskincasingen var fuldstændig nedbrudte og er nu blevet udskiftet på smedeværksted hos Stege Skibsværft. Maskincasingen er vendt tilbage med en markant rød blymønjebemaling, der skal udsætte metallets nedbrydning. Senere vil maskincasingen få et afsluttende tonet hvidt farvelag. Det er vigtigt for historien omkring fyrskibet, at der i videst mulig omfang benyttes de historisk korrekte materialer og håndværksmæssige metoder til istandsættelsen. Derfor benytter Nationalmuseets håndværkere og eksterne håndværkere sig af traditionelle materialer så som rød blymønje, og derfor er maskincasingen også korrekt nittet sammen fremfor svejset.

Rådden bjælke fjernes nedefra

Rådden bjælke fjernes nedefra

De rådne egetræsplanker bliver erstattet med nye egetræsplanker, der nøje er udvalgt og indkøbt af Nationalmuseets skibstømrere. Der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten af træet. Det skal have lagret i adskillige år og være fuldstændig gennemtørt, før man kan bruge det på skibet. Ellers vil det ved optørring svinde og unødige skader og utætheder vil opstå. Skibstømrerne forarbejder selv alle bjælker, mens plankerne til dækket er bestilt og til dels forarbejdet på savværk. Plankerne består af fyrretræ, der som egetræet skal være godt tørt og af en høj kvalitet.Der tages mål efter de gamle bjælker, der saves ud og høvles til med de samme profiler som de originale bjælker. Da fribord er nykalfatret og nymalet på Gilleleje Skibs og Baadebyggeri i 2012/2013, ønsker skibstømrerne ikke at fjerne de gamle bjælker og sætte de nye bjælker herigennem, selvom det traditionelt bliver gjort på denne måde. Skibstømrerne har derfor været nødsaget til at fjerne de rådne bjælker i mindre dele, nedefra under dæk og ligeledes isætte de nye bjælker i to eller flere stykker og skarre dem sammen. Det vil sige, at enderne skæres skråt af og passes sammen. Dette besværliggør selvfølgelig arbejdsprocesserne, men går ikke ud over stabiliteten af bjælkerne.

Ny bjælke forarbejdes med skar, hvor stykkerne skal sammenføjes

Ny bjælke forarbejdes med skar, hvor stykkerne skal sammenføjes

Istandsættelsen med træværket over vandlinjen er planlagt til at slutte i februar 2014. På det tidspunkt vil alt råddent træ være udskiftet, og hele dækket vil stå nykalfatret. Det er derfor ikke muligt at komme ombord på fyrskibet ind til da. Til gengæld vil man her på bloggen kunne følge istandsættelsen løbende.

Udgivet i Skibe | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Mariestad: Byggnadsvårdens konvent 2013

Skrevet af Rikke Bjarnhof

I disse dage deltager Poul Klenz og jeg (Rikke Bjarnhof) fra Nationalmuseet Bevaring på det svenske Byggnadsvårdens konvent 2013 i Mariestad. På kanten af Vänneren – Europas tredje største sø – er der samlet 250 deltagere med stort engagement indenfor bygningsbevaring. En god blanding af riksantikvarer, museumsfolk, håndværkere og fagfolk er kommet fra hele Sverige og fra de nordiske lande for at dele erfaringer og mødes med hinanden for at få gode ideer samt finde fælles fodslag i måden at bevare historiske bygninger. Temaet er restaureringsprojekter, energi og håndværk. Fælles er ønsket om en bedre håndværksmæssig indsats samtidig med søgen efter at imødekomme de energi-effektiviseringskrav som stilles til gamle bygninger på lige fod med nybyggeri.

Konventet består af foredrag, workshops, udstilling og “fika”, hvor der diskuteres på kryds og tværs og udveksles visitkort til fremtidige samarbejde. I workshops tester håndværkere limfarver, tapetserer og prøver snedker-færdigheder.

Både Poul og jeg har bidraget med oplæg og kommer hver dag i snak med mange interesserede deltagere på vores stand.

Første aften blev tilbragt over en festlig middag på det smukke Marieholm. En bygning, der snyder ved at være lavet af træ i 1700-tallet, men pudset i 1800-tallet og derfor fremstår som en muret bygning – ikke usædvanligt på disse kanter. Som bordherre havde jeg den galante og humoristiske borgmester for Mariestad, som i sin tale ikke kunne dy sig for at omtale forgangne hærgende danskere og pege på mig.

I morgen eftermiddag slutter konventet, og så vender vi bilen mod syd til Danmark med rygsækken fuld af engageret stemning for bygningsbevaring og nye bekendtskaber.

 

Udgivet i Bygningsbevaring, Interiør, Slotte og herregårde | Tagget , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Pæleorm spiser laboratoriet

Skrevet af David Gregory og Anne Marie Eriksen

I efteråret 2010 påbegyndtes et længerevarende projekt omkring pæleorm i in situ gruppen på enheden FA&R Nationalmuseet Bevaring. Det har været en del af Anne Marie Eriksens speciale, som hun afleverede i midten af juni. Projektet havde til hensigt at undersøge, om det var muligt at stoppe et aktivt angreb af pæleorm i vanddrukkent arkæologisk materiale. Til det formål nedsatte vi omkring 40 fyrretræsklodser ud for Lynæs havn i håbet om, at der ville komme et angreb af den borende musling, pæleorm. Vinteren blev lang og hård og først i sommeren 2011 kunne indgangshullerne på oversiden af træet anes. Indenfor halvanden måned var angrebet så godt i gang, at nogle af klodserne næsten var væk. På røntgenfotografiet kan man se, hvordan pæleormenes gange løber rundt i klodsen. Klodserne blev omviklet med TERRAM4000, en geotekstil, som har været brugt ved in situ bevaring under blandt andet EU projektet MOSS og til tildækning af Zankynthos vraget i Grækenland (project Mermaid, et samarbejde med universitetet i Athen) og Pæleormsdug, en plastfolie, som benyttes kommercielt på moler og bundgarnspæle. Igennem det næste årstid blev iltniveauet målt, mens klodserne blev undersøgt for, om pæleormene stadig var i live. Ved forsøgets afslutning, efter et år med omvikling, kunne det konkluderes at det almindeligt anvendte, i arkæologiske sammenhænge, materiale TERRAM4000 stadig havde levende pæleorme i træet, hvorimod pæleormsdugen havde stoppet angrebet indenfor en måned.

Det blev også undersøgt, hvorvidt pæleormene angriber træet, selvom det er meget nedbrudt. En tur til en 6000 år gammel undersøisk skov ud for Langelandskyst blev derfor planlagt og udført for at hente noget prøvemateriale i form af et stykke egetræsstamme. Stammen blev skåret op og sat ned sammen med de øvrige klodser ved Lynæs. På billedet kan man se, hvordan stykkerne så ud efter fire måneder ved Lynæs. En analyse af træets bevaringstilstand blev derfor foretaget for at undersøge grunden til dette selektive angrebsmønster. Svaret blev fundet i mængden af tilbageværende cellulose – pæleormen får en del af sin næring gennem nedbrydning af cellulose i træstukturen og er derfor afhængig af, at dette stadig er bevaret. Håbet er nu, at man ved at bestemme densiteten af træet vil kunne give en risikovurdering, om den pågældende genstand potentielt kan blive angrebet af pæleorm.

Hvis man skulle være interesseret i at se, hvordan en pæleorm ser ud, har vi for øjeblikket et akvarium med levende eksemplarer på laboratoriet. Man er velkommen til at se forbi.

 

Udgivet i Pæleorm, Vanddrukkent træ | Tagget , , , , , , | 2 kommentarer

Dronning Margrethe, Line Bregnhøi og slottet på Eremitagen

Skrevet af Jesper Stub Johnsen

I den dejligste danske sommersol stod Eremitageslottet klar til at blive vist frem for Dronningen efter mere end 3 års planlægning og restaureringsarbejde både inde og ude. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme står bag arbejdet dygtigt rådgivet af Line Bregnhøi og udført at en lang række medarbejdere fra Nationalmuseets Bevaringsafdeling samt en række dygtige håndværkere.

Gæsterne ankommer til jagtslottet og Line stod (til højre) og var parat til at orientere verdenspressen om restaureringsarbejdet.

Dronningen og prinsgemalen ankom meget passende i åben karet med fire hvide heste foran, som standsmæssigt kunne køre op foran slottets hovedindgang.

Dronningen takkede alle for den store indsats med at føre Eremitageslottet tilbage til det oprindelige udseende fra 1734-36. Line havde den fornøjelse, at vise Dronningen rundt efter taler og indvielse, mens en glad og stolt Bevaringschef nød et glas af prinsgemalens rødvin og netværkede med de øvrige gæster.

I øvrigt udkommer der en bog til efteråret om Eremitageslottet med bidrag fra Line, ligesom hun har forfattet en artikel til Nationalmuseets Arbejdsmark med illustrationer af Roberto Fortuna.

 

 

 

Udgivet i Interiør, Slotte og herregårde | Tagget , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Polly tager en dukkert

Skrevet af Yvonne Shashoua og David Gregory, FAR, Bevaringsafdelingen

Dukken Polly, var EU 7th Framework forskningsprojektet POPARTs (Preservation Of Plastic ARTefacts in museums) maskot op til slutningen af projektet i 2012. Hun var designet af Yvonne Shashoua, fremstillet af Bevaringsafdelingens medarbejdere og indeholdt 11 forskellige typer plast, som man ofte finder i museernes samlinger. F.eks. er Pollys hat lavet af et målebæger i polystyren. Hendes tunge består af et lille stykke silikone-bageform. Tørklædet, som hun har om halsen, er af PVC, og kroppen er fremstillet af en almindelig vandflaske af polyetylene terephthalate. Formålet med Polly var at undersøge og sammenligne, hvor hurtigt de forskellige typer plast nedbrydes i realtid i forskellige miljøer.

I denne uge fik Polly en B-rolle som forsøgskanin i et nyt, stort EU forsknings projekt. SASMAP er et tre-årigt projekt med det formål at udvikle nye teknologier til at finde og bevare Europas undersøiske kulturarv, på en mere effektiv måde end det er muligt i dag. Seniorforsker David Gregory er SASMAPs koordinator, og der er 11 europæiske samarbejdspartnere med i projektet, bl.a. Nationalmuseet, Vikingsskibsmuseet, Dutch Cultural Heritage Agency, Seabed Scour Control Systems og Italian Superior Institute for Conservation. Work Package 6 fokuserer på hvor effektiv plastbaserede geotekstiler og ålegræs er til at beskytte undersøiske arkæologiske områder f.eks. gamle bopladser, imod faren for at blive nedbrudt, bl.a. på grund af kraftige bølger, der kan erodere materialer på havbunden. Tudse Hage ligger ved Skælskør Fjord på 2-3 meters dybde og er omkring 7000 år gammelt. Ålegræsmåtterne er fremstillet af forskellige typer plast og er rullet over bopladserne på havbunden og spændt fast. Med tiden fanger de sand i ’græsbladerne’ og på den måde beskytter de materialerne nedunder. Under SASMAP kommer områderne i Tudse Hage, Bay of Naples (Italien) og Wadden Sea (Nederlande) til at blive beskyttet med ålegræsmåtter og overvågnet i 2 år.

I henhold til både EU og danske miljøregler f.eks. Law of the Seas Convention er det forbudt at forurene havet med plast partikler, og derfor skal man have tilladelse, inden man installerer ålegræsmåtter. Forskning i nedbrydning af plast i marinemiljø er et nyt og hurtigt voksende område i USA, men meget få projekter er blevet afviklet i Danmark. Derfor er det vigtig under SASMAP, at undersøge hvor kemisk og fysisk stabile ålegræsmåtter er gennem længere tid, og hvordan de nedbrydes. Fordi Polly indeholder 11 forskellige plasttyper, kan hun nemt vise hvilke plasttyper, der er det mest stabile i havvandet. I sidste uge blev hun pakket ind i en nylonpose med nylon over for at beskytte hende imod sultne fisk.

Bagefter blev hun spændt fast til et stativ, som vil holde hende under vandet i 4 meters dybde i 3-6 måneder i et forsøgsområde i Lynæs, indtil de første nedbrydningstegn er synlige. Bagefter vil alle plastkomponenter i Polly blive analyseret ved hjælp af FARs nye Bruker FTIR spektrometer, og resultaterne vil blive sammenlignet med spektre af de “nye” plastmaterialer, der blev analyseret, inden Polly tog en dukkert.

Ha’ en dejlig dag 🙂

Udgivet i Forsker i LA, Plast, Skibe, Vragdel | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Rejseklaver fra Musikmuseet

Skrevet af Bodil Holstein

Musikmuseets instrumenter gøres klar til den nye udstilling i det tidligere Radiohus på Rosenørns Allé.

Det lille rejseklaver er bygget af Meinche & Pieter Meyer i Hamborg omkring år 1800.

Det har små håndtag, så det let kan transporteres. Der er sparet på pladsen således, at strengene er lagt ud gennem forbrættet, og der kun er 4 oktaver.

På fronten af tangenterne er der en fint udformet lille klods af buksbum træ. To af disse mangler og bliver fremstillet på ny med et til lejligheden udformet jern. Der anvendes en profilskraber, som er et kendt stykke værktøj brugt langt tilbage i tiden.

Du kan læse mere om Musikmuseet og deres instrumenter her

Natinalmuseet Bevaring ønsker alle en dejlig dag 🙂

Udgivet i Musikmuseet | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Menighedsrådenes årsmøde 2013

I skrivende stund står Rikke og jeg på kursuscenteret Nyborg Strand. Vi er taget over til menighedsrådenes årsmøde for at fortælle om konservering og restaurering i kirker. Udstillerne er en blandet skare af eksempelvis Folkekirkens Skoletjeneste, arkitekter, lysekrone-folk, kirkeklokketeknik og AMU-center-Fyn som underviser i rengøring og vedligehold i kirker. Vores opgave er at komme i kontakt med menighedsrådets medlemmer, og vi snakker både med “kendte” ansigter, men også helt nyvalgte medlemmer, som vi fortæller om konservering og restaurering på Nationalmuseet Bevaring.

Vore store trækplastre er en ormædt bjælke samt et nøgle knippe med blandede nøgler.

Bjælken er blevet gennemhullet af egetræs-borebillens larver og er desværre overskredet enhver redning.

En del af vores mission er formidling af konservering og restaurering i kirker, så de forskellige menighedsråd ikke tøver med at kontakte Nationalmuseet Bevaring, næste gang de skal bruge professionel hjælp til en opgave. Vi samarbejder med kirkerne om at finde den bedste og mest anvendelige løsning, når vi konserverer kirkernes historiske genstande.

Udgivet i Kalkmaleri, Kirkeinventar, Maleri | Tagget , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

“Frihedens Lys” nedtaget på Frihedsmuseet

Skrevet af Susanne Trudsø

Siden 1983 har et stort glasmaleri skabt af kunstneren Carl Henning Pedersen prydet Frihedsmuseets gavl ud mod Esplanaden. Glasmaleriet blev skabt specifikt til stedet og vinduets specielle udformning, og er derfor opdelt i 15 indrammede sektioner. Fem sektioner i bredden og tre sektioner i højden. Ved branden den 28. april blev den øverste, midterste sektion sprængt itu, og skår faldt ned både udenfor bygningen og indeni bygningen. Nogle få skår blev dog siddende i rammen.

Da branden efter sin hærgen endelig var slukket og politiets tekniske undersøgelser var afsluttet, var Bevaringsafdelingens konservatorer på pletten, og straks blev der samlet skår op på fortovet udenfor og på gulvet indenfor. Begge steder var der mange glasskår, og glasmaleriets skår var blandet med glasskår fra den udvendige termorude, som ligeledes var sprængt, og indenfor ligger der også spredt ud over hele gulvet mængder af glasskår fra sprængte montreruder. Men da Carl Henning Pedersens glasmaleri er med stærke, intense farver, var det let at få øje på netop glasmaleriets glasskår i mængderne af skår, og 600-800 skår blev i løbet af nogle timer fundet, samlet op og dermed sikret for eftertiden. Det er selvsagt et større puslespil og en udfordring venter forude, men som sådan er konserveringsopgaven ikke meget forskellig fra arkæologiske udgravninger med store mængder af skår.

Men ét var den sprængte sektion af glasmaleriet, som kunne samles op umiddelbart. Noget andet var jo glasmaleriets øvrige 14 sektioner. Disse sektioner er heldigvis intakte, idet de har overlevet branden, men de sad stadig tilbage i bygningen, og var ikke sådan lige at nedtage i et snuptag.

En uge efter branden og sammen med glarmester Per Hebsgaard og to af hans dygtige svende er de 14 intakte sektioner under Bevaringsafdelingens overvågning netop blevet nedtaget. Et arbejde som forløb stille og roligt og uden komplikationer. Sektion for sektion blev nummereret, skruet løs og frigjort fra vindueskonstruktionen. Meget heldigt er den enkelte sektion indrammet og er desuden forstærket på ydersiden med en plexiglasrude, hvorfor de enkelte sektioner er meget stabile og stive, hvilket kun er en fordel under håndtering.

Efter at de nederste fem sektioner var nedtaget og båret ud i bilen til videre transport til den midlertidige magasinering i Brede, måtte et lille rullestillads rejses, inden nedtagningsarbejdet kunne fortsættes på samme vis. Igen blev de enkelte sektioner nummereret, løsnet, frigjort og løftet ned, hvorefter de to glarmestersvende kunne bære sektionerne ud af den brandhærgede bygning og få dem pakket i bilen. Således kom også den midterste række i glasmaleriet let og smertefri ned.

Efter at stilladset var justeret og gjort lidt højere, kom turen til de øverste fire, intakte sektioner. De var lidt sværere tilgængelige grundet Frihedsmuseets tømrede tagkonstruktionen. Tre lodrette og fire skrå bjælker forløber således umiddelbart foran glasmaleriet, men med lidt behændighed lykkedes det at få kringlet de fire sektioner ud af vindueskonstruktionen, over på stilladset og løftet også dem videre ned. Stor var tilfredsstillelsen hos alle parter over, at glasmaleriet trods alt ikke er mere skadet end som så – 14 ud af 15 sektioner er intakte, godt nok lettere sodsværtede, men det kan klares på konserveringsværkstedet. Og hos glarmester Per Hebsgaard er glæden over glasmaleriets tilstand også stor, idet det var ham der sammen med Carl Henning Pedersen i sin tid, skabte ”Frihedens lys”.

Udgivet i Brandskade, Frihedsmuseet | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Frihedsmuseets genstande

Hvad sker der egentlig med Frihedsmuseets genstande?

Når man går rundt her på Nationalmuseets Bevaringsafdeling denne mandag, er det første der møder ens blik en masse flyttekasser. Cirka 15 af Nationalmuseets konservatorer har væeret i gang siden søndag morgen, og jeg må sige, at der allerede er ved at være styr på alle de mange kasser. Meget er blevet sorteret i vådt og “tørt” og ligger nu til tørre bredt ud på hylder, paller eller nu bare der hvor der var en ledig plads. Det vigtigste på nuværende tidspunkt er, at genstandene ikke begynder at danne mug og skimmel. De genstande , som er meget våde er “as we speak” blevet lagt i plastposer og klargjort til at komme i den store fryser for at forhindre svampedannelse. Papirkonservator Mette Humle Jørgensen har været i gang siden søndag morgen kl. 8 og ser efterhånden lidt træt ud. Men hun er ved godt mod på grund af kollegarnes gode og hurtige indsats, så de nu allerede har styr på de fleste kasser.

 

 

 

Udgivet i Brandskade, Frihedsmuseet | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar