Polly tager en dukkert

Skrevet af Yvonne Shashoua og David Gregory, FAR, Bevaringsafdelingen

Dukken Polly, var EU 7th Framework forskningsprojektet POPARTs (Preservation Of Plastic ARTefacts in museums) maskot op til slutningen af projektet i 2012. Hun var designet af Yvonne Shashoua, fremstillet af Bevaringsafdelingens medarbejdere og indeholdt 11 forskellige typer plast, som man ofte finder i museernes samlinger. F.eks. er Pollys hat lavet af et målebæger i polystyren. Hendes tunge består af et lille stykke silikone-bageform. Tørklædet, som hun har om halsen, er af PVC, og kroppen er fremstillet af en almindelig vandflaske af polyetylene terephthalate. Formålet med Polly var at undersøge og sammenligne, hvor hurtigt de forskellige typer plast nedbrydes i realtid i forskellige miljøer.

I denne uge fik Polly en B-rolle som forsøgskanin i et nyt, stort EU forsknings projekt. SASMAP er et tre-årigt projekt med det formål at udvikle nye teknologier til at finde og bevare Europas undersøiske kulturarv, på en mere effektiv måde end det er muligt i dag. Seniorforsker David Gregory er SASMAPs koordinator, og der er 11 europæiske samarbejdspartnere med i projektet, bl.a. Nationalmuseet, Vikingsskibsmuseet, Dutch Cultural Heritage Agency, Seabed Scour Control Systems og Italian Superior Institute for Conservation. Work Package 6 fokuserer på hvor effektiv plastbaserede geotekstiler og ålegræs er til at beskytte undersøiske arkæologiske områder f.eks. gamle bopladser, imod faren for at blive nedbrudt, bl.a. på grund af kraftige bølger, der kan erodere materialer på havbunden. Tudse Hage ligger ved Skælskør Fjord på 2-3 meters dybde og er omkring 7000 år gammelt. Ålegræsmåtterne er fremstillet af forskellige typer plast og er rullet over bopladserne på havbunden og spændt fast. Med tiden fanger de sand i ’græsbladerne’ og på den måde beskytter de materialerne nedunder. Under SASMAP kommer områderne i Tudse Hage, Bay of Naples (Italien) og Wadden Sea (Nederlande) til at blive beskyttet med ålegræsmåtter og overvågnet i 2 år.

I henhold til både EU og danske miljøregler f.eks. Law of the Seas Convention er det forbudt at forurene havet med plast partikler, og derfor skal man have tilladelse, inden man installerer ålegræsmåtter. Forskning i nedbrydning af plast i marinemiljø er et nyt og hurtigt voksende område i USA, men meget få projekter er blevet afviklet i Danmark. Derfor er det vigtig under SASMAP, at undersøge hvor kemisk og fysisk stabile ålegræsmåtter er gennem længere tid, og hvordan de nedbrydes. Fordi Polly indeholder 11 forskellige plasttyper, kan hun nemt vise hvilke plasttyper, der er det mest stabile i havvandet. I sidste uge blev hun pakket ind i en nylonpose med nylon over for at beskytte hende imod sultne fisk.

Bagefter blev hun spændt fast til et stativ, som vil holde hende under vandet i 4 meters dybde i 3-6 måneder i et forsøgsområde i Lynæs, indtil de første nedbrydningstegn er synlige. Bagefter vil alle plastkomponenter i Polly blive analyseret ved hjælp af FARs nye Bruker FTIR spektrometer, og resultaterne vil blive sammenlignet med spektre af de “nye” plastmaterialer, der blev analyseret, inden Polly tog en dukkert.

Ha’ en dejlig dag 🙂

Om Anja Liss Petersen

Konservator på Natmus
Dette indlæg blev udgivet i Forsker i LA, Plast, Skibe, Vragdel og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.