Skrevet af Susanne Trudsø
”Ikke alt i denne sag er sort og hvid” er en vending, man ofte anvender, fordi projekter ofte skal ses fra flere synsvinkler og perspektiver. Men der er dog undtagelser. Målet kan være sort og hvidt. Nyligt har to af Nationalmuseets konservatorer udført en konserveringsopgave i Roskilde Domkirke, og målet var sort og hvidt.
Midtskibs i det nordvestlige hjørne hænger Otto Krabbes store epitafium fra cirka 1719, og det følger i sin opbygning et velkendt skema for barokke epitafier med storstykke, hængestykke og topgavl. Epitafiet er hugget i sort kalksten i baggrunden og med skulpturel og dekorativ ornamentik hugget i hvidt marmor. Den sorte kalksten er angivelig belgisk, mens den hvide marmor sandsynligvis er hjembragt fra Italien. Kunstneren var billedhugger Johan Christopher Sturmberg.
Tidens tand havde gjort, at epitafiet ikke længere fremstod sort og hvid. Den sorte kalksten var blevet mat, og den hvide marmor havde suget snavs og støv til sig.
Midtfor på storstykket er en buste af afdøde i halvprofil med allongeparyk og elefantordensbånd. Busten er desuden flankeret af slanke kvinder, gudinderne Fama med en hvidmalet træbasun og den sørgende Pallas Athena med hjelm og Ægideskjold. Både bustens og de to skulpturers hvide marmor fremstod efterhånden mere grå end hvid. Det samme gjaldt blomsterguirlander, volutter, putti og et vinget kranie.
Et stillads blev derfor rejst, hvilket gjorde alle overflader tilgængelige. Første skridt var en grundig støvsugning overalt. Herefter blev al den hvide marmor påført et lag flydende latex. Dagen efter var latexen afhærdet og kunne trækkes af som en samlet hinde, hvori meget af smudsen var indlejret eller den lå på overfladen af marmoren. For at fjerne denne smuds blev al den hvide marmor efterfølgende dampafrenset. Metoden er skånsom, idet man ved lavt tryk løfter smudsen af, således at den kan tørres væk med en blød cellestofklud.
Også den sorte kalksten blev afrenset med damp, og efter optørring kan overfladerne påføres et tyndt lag af voks. For at gøre vokslaget tyndt og ensartet blev det opvarmet med en varmepistol og derefter med en klud gnedet jævnt på overfladen. Med denne behandling fik den sorte kalksten sin dybe glød tilbage.
Så står man i Roskilde Domkirke, midtskibs mod vest og ser mod nordvest, vil man i sit synsfelt kunne se et epitafium i sort og hvid. Otto Krabbe, der var ridder af elefantordenen, Geheimeråd og Amtmand for Roskilde, har skiftet ham og ses nu som en hvid marmorbuste. Det statelige er vendt tilbage.
Abbonér på feed