Så kongeportrætterne mon anderledes ud, da de var færdige i Christian V regeringstid?

Skrevet af mikala Bagge

På maleriværkstedet i Brede bliver kongeportrætterne fra Audienssalen på Frederiksborg Slot i øjeblikket konserveret. De er en del af hele interiøret i audienshus og audiensgang, hvor der udføres en større restaurering sponseret af A. P. Møller Fonden.

Alle 9 portrætter er malet i legemsstørrelse og er udført omkring 1686 af Jacob d’Agar på bestilling af Christian V. De forestiller Christian V og hans forfædre, og meningen har været at imponere de gæster, som kom i audiens hos kongen på Frederiksborg Slot.

Inden konserveringen begyndte undrede mange besøgende sig over, om kongeportrætterne mon oprindeligt var malet så mørke, som de ser ud i dag. Mange af slottets medarbejdere håbede på og drømte om, at rensningen ville afsløre en smuk blå farve i baggrunden måske med landskaber og hav eller andre fine detaljer, som passede til de enkelte konger.

Rensningen af det meget tykke fernislag og de mange overmalinger viste da også, at der oprindeligt har været blå himmel på de fleste af malerierne, og at man endda ser ud på et landskab med smukke træer og balustrader med løvværk på nogle af malerierne. Det er kun baggrunden på maleriet af Frederik II, som kunne ligne et hav, men det er desværre uden skibe. På maleriet af Frederik II var vi imidlertid så heldige at finde den oprindelige farve på maleriets ombukningskant. Her kan man se, hvor blå himlen oprindeligt har været, selvom Frederik II baggrund i dag er meget mørk.

Smalte uden fernisSmalte med fernis

Til venstre: Smalte med fernis i maleriets øverste højre hjørne på Frederik II.

Til højre: Ombukningskant med smalte uden fernis på Frederik II

Forklaringen på hvorfor himmelbaggrundene har mistet deres farveintensitet kan være, at malerierne i tidens løb er blevet renset rigtig mange gange. Det er gået hårdt ud over den blå farve, som består at et blåt farvestof fremstillet af fint knust glas, nemlig pigmentet smalte. Når man blander smalte i olie, bliver farven laserende, og derfor er smalte på Jacob d´Agars malerier malet på en mørk bundfarve for at opnå en himmel med dybde. I dag er det primært den mørke eller sorte bundfarve, som er bevaret i stedet for pigmentet smalte, og derfor er baggrundene på malerierne i dag mørkere end oprindeligt.

Chr.3 med fernisChr.3 uden fernis

Til venstre: Christian III før rensning. Baggrunden er mørk og motivet sløret af gulnet fernis og overmalinger

Til højre: Pigmentet smalte viste sig at være forholdsvis godt bevaret efter rensning, og landskabet bag Christian III ses nu tydeligere

Alligevel har rensningen givet noget liv i den tiloversblevne smalte, som titter frem her og der – navnlig på maleriet af Christian III er baggrunden med himmel, træer, balustrade og bladværk blevet utroligt tydelig og smuk.

Fakta

Projekt: Restaurering af Audienssal & Audiensgang på Frederiksborg Slot: www.dnm.dk

Sted: Hillerød, på tre holme i slotssøen

Periode: 2012- 2015

Bygherre: Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg

Støtte: 23,5 mio. kr. fra A P Møller Fonden http://www.apmollerfonde.dk/projekter/frederiksborg-slot.aspx

Se mere: www.slke.dk

Fyrskibet stjålet i nat – Aprilsnar

Fyrskibet Gedser Rev

Natten til tirsdag har ukendte genningsmænd stjålet fyrskibet Gedser Rev. Det er efter sigende sidst set på vej ud af Købenshavns Havn i retning mod Sverige. Nationalmuseet har tirsdag morgen modtaget et anonymt brev om 1 milliom danske kroner i løsepenge for at få skibet tilbage. Købenshavns politi er underrettet og har mistanke til nogle svenske pirater, der huserer i Øresund. Man formoder, at Gedser Rev skjules i området nær Malmø industrihavn, men dette er endnu ikke bekræftet.

Kalkmaleriet fra Ferring Kirke del 3

Skrevet af Susanne Ørum

Afrensningen af kalkmaleriaftrækket fra Ferring Kirke er nu afsluttet, og vi skal i gang med at retouchere, hvilket vil betyde udbedre manglerne i farvelaget.

De otte plader, som hele aftrækket består af, er blevet renset med vand for at opløse og fjerne resterne af gammel hudlim, som sad tilbage på overfladen. Limresterne stammede fra aftrækningsprocessen, fra dengang et lag af gaze blev limet fast til hele maleriets overflade for at holde sammen på det, mens det blev trukket af væggen. Dette skete tilbage i 1974, så der har været rig lejlighed for mikroorganismer til at tage bolig i limresterne i de mellemliggende år, og overfladen af aftrækket var da også meget støvet og tilsmudset.

Vådrensning

Den våde papirpulp blev holdt fugtig under et lag af plast.

Afrensningen har fokuseret på at fjerne alle rester af lim for at undgå, at problemet med mikroorganismer vender tilbage. Til det formål blev der lagt fugtige kompresser på overfladen, som kunne blødgøre lim og snavs. Kompresserne bestod af ”papirpulp” – findelt cellulosemasse – som blev lagt ovenpå et lag af meget tyndt papir, for at cellulosefibrene ikke skulle sætte sig fast i overfladen af maleriet. Kompresserne fik lov at ligge i op til en time, men vi skulle være påpasselige med ikke at lade dem ligge for længe for ikke også at blødgøre den syntetiske lim, der fastgør kalkmaleriet til underlaget.

Tørrensning

Efterfølgende blev overfladen renset omhyggeligt med en tæt svamp, og en lille blød børste til mere genstridigt snavs.

40 års snavs havde lagt sig som en jævn og udlignende grå hinde over maleriet. Efter afrensning kan man tydeligere se, hvor forskelligartet overfladen af aftrækket er. Det skyldes blandt andet, at kalkmaleriet er blevet konserveret/restaureret flere gange siden 1914, da det først blev fundet og sat i stand. Renseprocessen har også fjernet noget af farvekraften i den retouchering, der blev udført efter aftrækningen, så den næste store proces vi skal i gang med er at få aftrækkets overflade til at fremstå mere ensartet og maleriets motiver mere tydelige.

Efter rensning

Nærbillede af aftrækkets overflade efter afrensning. I midten af billedet ses et område med gammel, krakeleret kit.

Følg med hér på bloggen! :-)

 

Miljøvenlige alternativer til plastmaterialer brugt i konservering af museumsgenstande

Skrevet af Yvonne Shashoua, Miljøarkæologi og Materialeforskning, Bevaring & Naturvidenskab.

Konserveringspraksis kræver ofte plastmaterialer, hvis produktion, anvendelse og bortskaffelse påvirker miljøet negativ. Plast syntetiseres fra olie, som ikke er bæredygtig, og som verden med stor sandsynlighed løber tør for indenfor de næste 100 år. Formålet med projektet ”Anvendelsen af bioplast til bevaring af kulturarven”, der er finansieret af Kulturministeriets Forskningspulje i 12 måneder, er at undersøge om bioplast, syntetiseret fra bæredygtige energikilder, herunder planter, enzymer og bakterier kan tilbyde bedre alternativer til de traditionelle konserveringsmaterialer, som bruges i dag. Bioplast er ikke nødvendigvis også bionedbrydelig, og levetiden under museumsforhold er stadig ukendt. Indtil nu er der aldrig blevet forsket i bioplast i bevaringssammenhæng, og derfor forventes dette projekt at skabe vigtige resultater til gavn for kulturinstitutioner internationalt.

Bioplastics tested in project

Katja Jankova (ansat på projektet fra Dansk Polymer Center på DTU) og jeg begyndte i november 2013 at søge efter leverandører af bioplastemballage. Med i projektet er nu gennemsigtige beholdere af PLA, en termoplastisk polyester fremstillet af bakterier der beskytter imod fugt og luft, æsker fremstillet af træfibre, bio-polyetylen lavet fra bio-etanol fra sukker i Brasilien og bæreposer fremstillet af majsstivelse fra USA.

M&M laboratoriet i Brede er soyaprotein pulver fra Brasilien blevet blandet for at lave en lim, der klistrer sig fast til træ og papir. Brun humussyre eller forskellige krydsbindere er blevet brugt for at gøre den vandbestandig. Materialet former en flot, glat film og kan anvendes som midlertidig jorddækning til arkæologiske områder og måske også til at holde skrøbelige læderoverflader på plads og dermed beskytte genstanden fra skader under transport eller opbevaring. Nogle af de valgte materialer klister sig godt fast til glas, træ, papir og bomuld og er også grundmaterialet for geler, der kan bruges til at rense sårbare plastgenstande og malerier uden at lave ridser eller aflejre detergent efter brug.

Corn starch new aged 30 days

Alle bioplastmaterialer samt lignende traditionelle plasttyper sammenlignes for kemisk og fysisk stabilitet over tid. Materialerne undersøges før og efter termoældning ved hjælp af opløselighed, farve, overfladespænding og afgasning, hvor spektroskopiske og termoanalytiske metoder bliver anvendt. Efter en måneds termoældning på 70° C, der svarer til mellem 10 og 30 år brug ved stuetemperatur, er majsstivelsesposer og PLA beholdere gået i stykker ved høj relativ fugtighed, men holder sin form under 30 % RF. Ældningen af de nye materialer forventes færdig til april, hvorefter en præstation af bioplast som bæredygtig konserveringsmateriale bedre kan vurderes og eventuelt kan tilbydes som prøve til kolleger inden udgangen af 2014.

PLA new aged 30 days

 

 

Istandsættelse af fyrskibet Gedser Rev

Skrevet af Johanne Bornemann Mogensen

Afslutningen på fyrskibets istandsættelse er nu ved nå nærme sig. Der er en masse tråde, der skal samles, dele der skal monteres, og arbejdsprocesser der skal koordineres til sidst, før vi kan nyde resultatet af års og måneders arbejde.

Det nye dæk af nordsvensk skovfyr er ved at være på plads. Det er blevet monteret med 5 tomme spiger. Derefter er det blevet proppet, slettet af med høvl, pudset med en gulvhøvl og har fået grundingsolie.

Skibstømrene og det nye dæk af nordsvensk skovfyr Der laves propper

 

Høvlespån og savsmuldDet nye gulv får olie

Oven på maskincasingens vandrette jernplader er der blevet benyttet 6 tommer spiger til montering af dæksplankerne. Ellers ville spigerne ikke nå dybt nok i bjælkerne. Nu mangler dækket blot at blive kalfatret og beget. Så hvis man kommer igennem Nyhavn i de næste ugers tid, vil man kunne høre den karakteristiske smukke monotone lyd af kalfatrejernet mod træ og værk.

De store tværgående rådne egetræs bjælker agter 7 x 9 tommer og bjælken under messehuset på 9×12 tommer er udskiftet og på plads. Det har været et vanskeligt og kompliceret arbejde med især bjælken under messehuset, fordi der har været så dårlig adkomst. Bjælkedelene skulle hejses på plads nedefra og boltes sammen.

De nye tværgående egetræsbjælker

 

Ligeledes er opgaven med at udskifte karmene under messehuset også ved at nå sin afslutning.

Karmene under messehuset skiftes

 

Messehuset havde på grund af den rådne bærende bjælke, der nu er udskiftet, en stærk hængende tendens, hvilket igennem mange år har forårsaget, at der ofte har stået vand midtfor på spilfisken op til kabys og messehus. Dette har skibstømrerne rettet op på, ved at høvle spilfisken der er placeret over dæksplankerne og bjælken, så det laveste sted ikke længere er midtfor messehuset, men ude i siderne. Vandet vil derfor løbe væk fremover. Det stillestående vand har også bevirket, at egetræskarmene under messehuset var rådne. De er blevet forbilledligt rekonstrueret med de elegante kuttersamlinger og traditionelle skarringer.

Næste blog indlæg vil bl.a. give et indblik i arbejdet med istandsættelse og monteringen af apteringen under dæk og synet af dækket, der bliver kalfatret.

 

Kalkmaleriet fra Ferring Kirke del 2

Skrevet af Susanne Ørum

Restaureringen af kalkmaleriaftrækket fra Ferring Kirke er på vej ind i en ny fase. Arbejdet med at fastlægge opskallende kalk- og farvelag er næsten færdigt, og vi skal snart til at rense maleriets overflade.

Der laves en kalke af plade 1

Men inden rensningen er det nødvendigt at aftegne alle motiverne på de 8 plader, der udgør aftrækket. Under prøverestaureringen viste det sig nemlig, at nogle af de gamle retoucher (dvs. opmalinger) gik tabt under rensning. Det drejer sig om de retoucher, som blev udført umiddelbart inden, kalkmaleriet blev trukket af væggen i 1974. Da kalkmaleriets motiver i forvejen er meget nedbrudte, aftegner vi nøje alt det, der er bevaret – det være sig oprindeligt maleri eller senere opmalinger – så vi har noget at rekonstruere efter i tilfælde af, at noget af billedet forsvinder under den kommende rensning. Heldigvis er resterne af det oprindelige kalkmaleri godt beskyttet imod rensningen, fordi kalkmaleriet er blevet imprægneret ad flere omgange, siden de blev fundet i 1914.

Kalke tegnes

Aftegningen af kalkmaleriets motiver foregår med spritpen på meget tynd, gennemsigtig plastfolie og følger omridsene omkring de enkelte former og figurer. Pladerne med kalkmaleri er desuden alle blevet fotograferet før restaureringen begyndte, så vi har en god billeddokumentation af deres tilstand.

Fig 2

Næste gang I hører fra os, er vi begyndt at rense overfladen af aftrækket.

Følg med i konserveringen hér på bloggen ;-)

1700-tals loftmalerier fra Frederiksberg Slot

Skrevet af Loa Ludvigsen, Signe K. Eskildsen og Nina W. Køie

Opførelsen af Frederiksberg Slot startede i 1699 og løb frem til 1703. Allerede i 1707-09 ombygges slottet, og der tilføjes bl.a. 2 etager og tværfløje. Ved ombygningen fik slottet et mere italiensk udtryk, og en del af slottets konstruktion blev også opført efter italiensk forbillede. Slottet var således oprindeligt bygget med indvendige tagrender, et tiltag som viste sig ikke at egne sig til det våde danske klima. Det har betydet, at der har været vandskader utallige gange, hvilket særligt har sat sine spor på slottets mange loftmalerier.

I forbindelse med ombygningen, entrerede man i 1708 med hofkunstnerne Hendrik Krock (1671-1738) og Benoît le Coffre (1671-1722) til at male 20 loftmalerier til sammen. Dette skete i tidsrummet 1708-12. Begge kunstnere var højt værdsat af kong Frederik IV, og de forstod med sikkert håndelag at dekorere efter tidens mode.

Det er interessant, at vi med disse to malerier, Flora af Krock og Solnedgang af le Coffre, med tydelighed kan se de to maleres forskellige kunstneriske udtryk. Krock er præget af den italienske barok, som han tog til sig under adskillige ophold i Italien. Le Coffre har sandsynligvis været i lære hos sin far og onkel, som kom fra Frankrig til Danmark sidst i 1600-tallet, og har dermed tydelig fransk inspireret malestil. Man kan sige, at Krocks stil er mere post-barok, hvor le Coffres er præ-rokoko.

Konserveringen af malerierne udføres for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Byggedivisionens Projektteam Øst. Frederiksberg Slot huser i dag Hærens Officersskole.

Malerierne blev afmonteret fra lofterne på Frederiksberg Slot i juli og transporteret på ruller til maleriværkstedet i Brede. Malerierne var blevet voksdubleret ved en restaurering omkring 1928-31, hvilket vil sige, at der blev sat et nyt lærred på bagsiden med en blanding af voks og harpiks til støtte af det gamle lærred. Vi fjernede dubleringslærredet fra bagsiden af malerierne, inden vi monterede dem i arbejdsrammer og påbegyndte konserveringsprocessen.

Flora

Krocks loftmaleri med detalje af figurgruppen omkring Flora efter afrensning af gammel fernis og overmalinger.

Ved rensning af voks fra bagsiden af Krocks maleri Flora stod det klart, at lærredet var i rigtig god stand og ikke krævede særlig udbedring. Derimod viste rensning af fernis sig ganske vanskelig, da maleriet havde undergået 4-5 behandlinger med dertilhørende overmalinger og fernis.

Undersøgelser af farvelaget har vist, at himmelpartiet er malet med pigmentet smalte, hvorimod der ved detaljer som klæde er anvendt ægte ultramarinblå. Hvor der er anvendt smalte, fremstår farvelaget noget nedbrudt. Disse områder samt de tidlige overmalinger var svære at rense og krævede gentagne rensning.

Flora bagsideFlora detaljeVenstre: Under afrensningen af voks fra bagsiden fandt vi Krocks ”signatur” i form af afskrab af maling fra paletten. Dette er fundet på næsten alle Krocks storformatmalerier. Højre: Her lægges en akryl undermaling oven på udkitningerne, inden maleriet ferniseres og retoucheres.

Solnedgang af le Coffre bærer præg af de omfattende vandskader, det har været udsat for. Dette kunne især ses efter afrensning af voks fra bagsiden, hvor det var tydeligt, at flere områder af lærredet var beskadigede og nedbrudte. Dette kunne også ses fra forsiden, hvor der var store farvetab i de samme områder.

Solnedgang

Under afrensning af gammel fernis, overmalinger og kit stod det klart, at den øverste tredjedel af maleriet ikke er original. Man har ved en tidlig (vi mener, at det er den første) konservering skåret den beskadigede øverste del af maleriet bort og tilføjet et nyt stykke lærred og rekonstrueret denne del efter bedste evne. På billedet ses forskellen mellem Le Coffres maleteknik nederst overfor den noget grovere rekonstruktion på den øverste del.

Som på Flora var renseprocessen vanskelig, da Solnedgang også har undergået fem behandlinger, som har medført omfattende områder med tykke lag kit og overmalinger. Under retoucheringen vil større partier på figurer blive rekonstrueret.

IMG_1990_red kopi

Maleriet rejses op efter det er blevet dubleret på lavtryksbord og genmonteret i arbejdsramme. Herefter påbegyndes fernisering og retouchering.

Begge malerier bliver her i november og december retoucheret og ferniseret, inden de genopsættes på Frederiksberg Slot i henholdsvis midt december og januar 2014.

Glædelig jul og godt nytår fra konservatorerne på maleriværkstedet :-)

 

Kalkmaleriet fra Ferring Kirke

Skrevet af Susanne Ørum

I oktober måned gik arbejdet med at istandsætte de senromanske kalkmalerier fra Ferring Kirke nær Lemvig i gang. Kalkmalerierne er dateret til omkring år 1200 og anses for at være meget bevaringsværdige på grund af deres usædvanlige motiver.

Johanne konserverer kalkmaleriet

Johanne konserverer kalkmaleriet

Mod sædvane foregår istandsættelsen af kalkmaleriet ikke i selve kirken, men på Bevarings værksted i Brede. Det pågældende kalkmaleri blev nemlig fjernet fra væggen i 1974 og overført til et nyt underlag via en teknik, der kaldes for ”aftræk”. Aftrækket blev monteret på i alt 8 letvægtsplader og efterfølgende genopsat på sin plads i kirken.

Aftrækket blev udført, fordi kalkmalerierne var i en rigtig dårlig forfatning. Der havde blandt andet været fugt og salte i murværket over flere år, som var medårsag til at nedbryde maleriernes overflade. Der blev rådet bod på nogle af disse forhold ved at flytte malerierne over på et nyt underlag, men der opstod med tiden nye komplikationer.

For eksempel sidder der rester af lim fra aftræksprocessen tilbage på overfladen af maleriet. Limen påvirkes af luftens fugtighed og har efterhånden løftet sig fra underlaget i mange små opskalninger, som trækker det underliggende farvelag af.

Efter at limen er påført presses de opskallende kalk- og farvelag fast under opvarmning

Efter at limen er påført presses de opskallende kalk- og farvelag fast under opvarmning

Første skridt i restaureringsprocessen er, at lime alle disse farveflager fast igen for at forsøge at redde farvelaget. Fastlægningen sker med en lim, som ikke er vandopløselig. Det betyder, at vi efterfølgende kan vaske de gamle limrester af overfladen.

I kan følge arbejdet med istandsættelsen hér på bloggen, hvor vi vil lægge billeder og tekst ud, efterhånden som kalkmalerierne gennemgår de forskellige restaureringsprocesser.

 

Fyrskibet Gedser Rev istandsættes i Nyhavn

Skrevet af Johanne B. Mogensen

Maskincasingen kommer om bord

Maskincasingen kommer om bord

Nationalmuseets fyrskib Gedser Rev har de sidste halvandet års tid gennemgået en omfattende istandsættelse takket være en donation på 8.122.686 millioner kr. fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinny Møllers Fond til almene Formaal.Fyrskibet har i første etape af istandsættelsen været på værft i Gilleleje, hvor det har fået restaureret skrog og fribord samt udskiftet hele den gamle kobberforhudning på skroget.

Maskincasingen vender tilbage fra smedeværksted og genmonteres

Maskincasingen vender tilbage fra smedeværksted og genmonteres

Nu ligger skibet igen på sin vante plads i Nyhavn – dog helt dækket til af plastik. Det er Nationalmuseets skibstømrere, der har dækket det til, da de her i sommeren 2013 er gået i gang med at istandsætte alt træværk over vandlinien. Det er blevet en mere omfattende istandsættelse end forventet, da der uforudset er blevet fundet tre rådne tværgående og bærende bjælker. Dækket har gennem længere tid været utæt, og vand er sivet ned mellem plankerne og har forårsaget både synlige og usynlige skader. De rådne bjælker blev fundet, da man fjernede store dele af dæksplankerne, der også var nedbrudte og rådne. Nedefra var det rådne træ ligeledes usynligt, da bjælkerne mange steder var skjult bag anden træbeklædning.Ud over skader på træværket har vandet også skadet mange af de metalgenstande, der befinder sig over vandlinien som f.eks. maskincasingen, der er placeret over fyrskibets maskinrum. Maskincasingen, der består af metal, har kraftige vandrette plader, der fra selve den kubiske casing strækker sig ind under dækket på alle fire sider. Disse plader samt andre dele af maskincasingen var fuldstændig nedbrudte og er nu blevet udskiftet på smedeværksted hos Stege Skibsværft. Maskincasingen er vendt tilbage med en markant rød blymønjebemaling, der skal udsætte metallets nedbrydning. Senere vil maskincasingen få et afsluttende tonet hvidt farvelag. Det er vigtigt for historien omkring fyrskibet, at der i videst mulig omfang benyttes de historisk korrekte materialer og håndværksmæssige metoder til istandsættelsen. Derfor benytter Nationalmuseets håndværkere og eksterne håndværkere sig af traditionelle materialer så som rød blymønje, og derfor er maskincasingen også korrekt nittet sammen fremfor svejset.

Rådden bjælke fjernes nedefra

Rådden bjælke fjernes nedefra

De rådne egetræsplanker bliver erstattet med nye egetræsplanker, der nøje er udvalgt og indkøbt af Nationalmuseets skibstømrere. Der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten af træet. Det skal have lagret i adskillige år og være fuldstændig gennemtørt, før man kan bruge det på skibet. Ellers vil det ved optørring svinde og unødige skader og utætheder vil opstå. Skibstømrerne forarbejder selv alle bjælker, mens plankerne til dækket er bestilt og til dels forarbejdet på savværk. Plankerne består af fyrretræ, der som egetræet skal være godt tørt og af en høj kvalitet.Der tages mål efter de gamle bjælker, der saves ud og høvles til med de samme profiler som de originale bjælker. Da fribord er nykalfatret og nymalet på Gilleleje Skibs og Baadebyggeri i 2012/2013, ønsker skibstømrerne ikke at fjerne de gamle bjælker og sætte de nye bjælker herigennem, selvom det traditionelt bliver gjort på denne måde. Skibstømrerne har derfor været nødsaget til at fjerne de rådne bjælker i mindre dele, nedefra under dæk og ligeledes isætte de nye bjælker i to eller flere stykker og skarre dem sammen. Det vil sige, at enderne skæres skråt af og passes sammen. Dette besværliggør selvfølgelig arbejdsprocesserne, men går ikke ud over stabiliteten af bjælkerne.

Ny bjælke forarbejdes med skar, hvor stykkerne skal sammenføjes

Ny bjælke forarbejdes med skar, hvor stykkerne skal sammenføjes

Istandsættelsen med træværket over vandlinjen er planlagt til at slutte i februar 2014. På det tidspunkt vil alt råddent træ være udskiftet, og hele dækket vil stå nykalfatret. Det er derfor ikke muligt at komme ombord på fyrskibet ind til da. Til gengæld vil man her på bloggen kunne følge istandsættelsen løbende.

Mariestad: Byggnadsvårdens konvent 2013

Skrevet af Rikke Bjarnhof

I disse dage deltager Poul Klenz og jeg (Rikke Bjarnhof) fra Nationalmuseet Bevaring på det svenske Byggnadsvårdens konvent 2013 i Mariestad. På kanten af Vänneren – Europas tredje største sø – er der samlet 250 deltagere med stort engagement indenfor bygningsbevaring. En god blanding af riksantikvarer, museumsfolk, håndværkere og fagfolk er kommet fra hele Sverige og fra de nordiske lande for at dele erfaringer og mødes med hinanden for at få gode ideer samt finde fælles fodslag i måden at bevare historiske bygninger. Temaet er restaureringsprojekter, energi og håndværk. Fælles er ønsket om en bedre håndværksmæssig indsats samtidig med søgen efter at imødekomme de energi-effektiviseringskrav som stilles til gamle bygninger på lige fod med nybyggeri.

Konventet består af foredrag, workshops, udstilling og “fika”, hvor der diskuteres på kryds og tværs og udveksles visitkort til fremtidige samarbejde. I workshops tester håndværkere limfarver, tapetserer og prøver snedker-færdigheder.

Både Poul og jeg har bidraget med oplæg og kommer hver dag i snak med mange interesserede deltagere på vores stand.

Første aften blev tilbragt over en festlig middag på det smukke Marieholm. En bygning, der snyder ved at være lavet af træ i 1700-tallet, men pudset i 1800-tallet og derfor fremstår som en muret bygning – ikke usædvanligt på disse kanter. Som bordherre havde jeg den galante og humoristiske borgmester for Mariestad, som i sin tale ikke kunne dy sig for at omtale forgangne hærgende danskere og pege på mig.

I morgen eftermiddag slutter konventet, og så vender vi bilen mod syd til Danmark med rygsækken fuld af engageret stemning for bygningsbevaring og nye bekendtskaber.

 


april 2014
m ti o to f l s
« mar    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930