Swanes malerier på Gl. Hjortespringskole bankes ned…

Forside fra hæftet om Gl. Hjortespring Skole

Forside fra hæftet om Gl. Hjortespringskole. Foto Nationalmuseet, Anja Liss Petersen

Nationalmuseet enhed for Bygning og Inventar er i øjeblikket i gang med en omfattende nedtagning af Sigurd Swanes vægmalerier. Vægmalerierne er placeret i Gl. Hjortespringskoles oprindelige indgangsparti og i et gangareal. Grunden til at malerierne fjernes fra deres oprindelige plads er, at Herlev Kommune skal rive de gamle skolebygninger ned for at få plads til at bygge nye boliger med henblik på salg.

Byggeriet af Gl. hjortespring Skole var et lokalt prestigeprojekt. Det smukke skolebyggeri gjorde det muligt, at få både Sigurd Swane og Ny Carlsbergfondet interesseret og inddraget i udsmykningen af skolen – hvad der dengang, som nu, absolut ikke var nogen selvfølge. At det lykkedes Herlev, der i 1929 blot var en lille landkommune, at engagere og skaffe midler til en kunstner af Sigurd Swanes format, må betragtes som intet mindre end en sensation.

Sigurd Swane var en af de betydeligste danske malere i det 20. århundrede. Hans professionelle karriere strakte sig over mere end 70 år. Dermed er Swanes værk ligeledes blevet et af de mest omfattende i det 20. århundredes danske kunst.

Perioden fra slutningen af 1920’erne markerede Sigurd Swanes personlige gennembrud som maler. Her ændredes Swanes farvebrug sig for en periode til det mørkere, og hans værker antog en udpræget nordisk tone, som også kan aflæses i hans udsmykning af Gl. Hjortespring Skole.

Det særegne ved Sigurd Swanes udsmykning af Gl. Hjortespring Skole kan imidlertid ikke blot opsummeres i udsmykningens æstetiske værdi. Værdien af kunstværket består i lige så høj grad i Swanes motivvalg, der er af enestående lokalhistorisk betydning, ligesom Swanes evne til at få kunsten integreret i selve skolebyggeriet, nærmer sig det optimale.

(De fire ovenstående afsnit er direkte afskrevet fra hæftet om ”Gl. Hjortespring Skoles skatte” af Jette Hoffmeyer og Darius Monfared)

Metoden for nedtagning af maleri på puds bygger på den italienske Strappo metode. Der er tre metoder inden for dette begreb, og i den vi anvender, fjerner vi farvelag og det yderste finpudslag.

Det er en langsommelig proces, der går forud for selve nedtagningen af malerierne. Det kræver en helt bestemt opbygning af tyndt japanpapir og en syntetisk voks i pastaform og i filmform (BEVA 371).

Først renses malerioverfladen med en tynd sæbevand, som efterfølgende renses med rent vand. Herefter affedtes overfladen med en benzin (Siedegrenzbenzin 100/140), og når den er tør, pensles den syntetiske vokspasta på. Voksen (BEVA 371) er opløst i Siedegrenzbenzin 100/140 i forhold 1:1. Dagen efter kan man så varme BEVA 371 film på overfladen. Hertil bruges varmepistoler, falseben af silicone og små koste med stive børster.  Det er yderst vigtigt, at BEVA-filmen varmes og bankes helt ind til maleriets overflade. Man skal her huske, at det er en pudset overflade, som ikke er helt glat, hvorfor det er meget vigtigt af få BEVA-filmen til at hæfte over det hele. Det samme gælder for det efterfølgende lag, som er et tyndt japanpapir.

BEVA-film varmes på med varmepistol og en stiv kost/børste

BEVA-film varmes på med varmepistol og en stiv kost/børste. Foto Nationalmuseet, Conny Hansen

 

Japanpapir varmes på med en varmepistol og en stiv kost/børste

Japanpapir varmes på med en varmepistol og en stiv kost/børste. Foto Nationalmuseet, Conny Hansen

Herunder ses den endelige opbygning, inden vi kan banke malerierne ned:

BEVA pasta og Siedegrenzbenzin forhold 1:1

  1. BEVA film
  2. Japanpapir
  3. BEVA film
  4. Japanpapir
  5. BEVA film
  6. BEVA film
  7. BEVA film
  8. Polyester lærred/stof

Det sidste lag BEVA film samt polyesterstoffet kan nu stryges på med et strygejern. Når overfladen er kølet ned, altså dagen efter, kan selve nedtagningen påbegyndes.

Nedtagningen udføres med en almindelig hammer, hvor der er monteret en tynd gummihandske. Dette er for at udjævne hammerens eventuelle spidse kanter. Nu kan man så begynde at slå på maleriet med hammeren. Det skal helst være nogle små bestemte slag, således at man knuser den inderste grove puds, men bibeholder finpudslaget (yderst) og selve oliefarvelaget.

 

 

Det sidste lag er polyesterlærred

Det sidste lag er polyesterlærred. Foto Nationalmuseet, Conny Hansen

 

Maleriet bankes ned med hammer

Maleriet bankes ned med hammer. Foto Nationalmuseet, Conny Hansen

 

Malerier nedtaget og klar til transport

Malerier nedtaget og klar til transport. Malerierne ligger med forsiden nedad og bagsiden op. Foto Nationalmuseet, Conny Hansen

 

Magisk trold får påskeæg af Nationalmuseets forskere i Brede

Skrevet af Yvonne Shashoua

I 1930’erne drejede fisker Thomas Dam den første trold i træ, og han designede den at ligne ham selv.  Thomas Dams familie var fattige og var glade for, at troldene fik meget opmærksomhed.

I 1950’erne erstattede naturgummi træstrukturen, og troldenes krop blev udfyldt med savsmuld.  Håret blev fremstillet af lammeskind, hvilket det også er den dag i dag.

Efter 10 år stiftede familien Dam en fabrik, The Troll Company i Gjøl, for at få salgstallene op i tusindvis.  Midt i 1960’erne blev naturgummi skiftet ud med syntetisk plastic for at benytte de nyeste sprøjtestøbningsmetoder, der gav mulighed for at fremstille hundredvis af troldekroppe dagligt.

Trold efter ophold i kælder med voks og snavs på overfalde

Trold efter ophold i kælder med voks og snavs på overfalde. Billedet tilhører Nationalmuseet og er taget af Yvonne Shashoua

Bredes vagtmester Jørgens trold fra 1960’erne har boet i en fugtig kælder i en del år. Trolden var misfarvet, og der var aflejret et hårdt, ujævnt, hvidt lag på overfladen især på benene, på armene og i ansigtet. Trolden skulle ”shines up” til påske og heldigvis havde seniorforsker Yvonne Shashoua tid til at hjælpe Jørgens trold.

En hurtig test med en kobbertråd viste, at trolden var fremstillet af blødt PVC, og at det hvide lag på overfladen indeholdt paraffinvoks. Voksen har været tilsat PVC for at få trolden til at slippe formen under fabrikationen og har efterfølgende migreret ud til overfladen under det fugtige og kolde ophold i kælderen.

Trolden nyder bad på 60 °C med Orvus WA Paste

Trolden nyder bad på 60 °C med Orvus WA Paste. Billedet tilhører Nationalmuseet og er taget af Yvonne Shashoua

Erfaring med andre PVC dukker med lignende symptomer viser, at løsningen i dette tilfælde var let – trolden skal tage et varmt bad inden påske! –  Ikke med almindelig skumbad, men Orvus WA Paste, som er et neutralt afspændingsmiddel der, ifølge POPART projektets resultater, ikke skader PVC og er meget effektiv til at rense snavs fra PVC overflader.

Troldens badevand var op til 60 °C, førend voks og snavs begynder at løsne sig fra overfladen.  Efter en times tid i bad fik trolden en skånsom afskrubning med en sminkesvamp, en overskylning med vand og en frottering med et håndklæde og var derefter klar til at fejre påske sammen med Jørgen!

 

Trolden og Jørgen klar til Påskeferie!

Trolden og Jørgen klar til Påskeferie! Billedet tilhører Nationalmuseet og er taget af Yvonne Shashoua

Troldens forside efter en tur i bad

Troldens forside efter en tur i bad. Billedet tilhører Nationalmuseet og er taget af Yvonne Shashoua

Nursing the Dollhouses

Skrevet af Lis Sejr Eriksen

Rengøring af dukkehuse i Prinsens Palæ

Billedet tilhører Nationalmuseet og er taget af Lis Sejr Eriksen.

Så er der gjort hovedrent i Dukkehusene i Prinsens Palæ takket være vore to dygtige og arbejdsomme praktikanter. Hver lille genstand har været taget ud og efter forsigtig afstøvning genplaceret på sin plads. De er blevet befriet for nullermænd, og limet hvor det var nødvendigt – og der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet!

God dag :-)

Brumleby – Lægeforeningens Boliger – som kulturarv i storbyen

Skrevet af Rïkke Bjarnhof, Lykke L. Pedersen og Bodil Holstein

Et større forskningsprojekt og en gennemgribende istandsættelse løber frem til udgangen af 2016 og fornyer Brumleby Museum i Østerbros Husholdningsforenings lokaler

Nationalmuseets seniorforsker Lykke L. Pedersen, der gennem en årrække har forsket i Brumlebys kulturhistorie, står for et forskningsbaseret dokumentations- og restaureringsprojekt sammen med Bestyrelsen for Brumleby Museum, der forankres i Brumlebys aktive lokalmiljø.

Nationalmuseet har været en drivende kraft sammen med lokale beboere i oprettelsen af et museum i bebyggelsen i 1995, hvor den gamle brugsforening – oprettet i 1868 – står stort set urørt. Gennem dagligvarebutik, bibliotek og foreningsliv blev Østerbros Husholdningsforening et slagkraftigt hjælp-til-selvhjælpsprojekt, hvor beboerne hurtigt selv tog magten i foreningen. Foreningens butik lukkede i 1984, men foreningen findes stadig. Museumsprojektet har bidraget til at hørkramkælder, butik, bibliotek, kontor og uddelerlejlighed og karlekammer bevaret som det stod.

Skuffe fra brugsforeningenSkuffedarium fra brugsforeningenI Brumleby Brugsforening er Bjarne og Bodil i øjeblikket ved at nedtage inventaret. Alt er meget slidt efter mange års brug, hvilket også kan ses på denne skuffe og skuffegang.

Istandsættelsen af Brumleby Museum er nu begyndt, og kødmandsbutikkens inventar er blevet sirligt nedtaget, så en renovering af bl.a. de ødelagte gulve og vægge kan igangsættes. Under nedtagningen er konservatorerne gået på opdagelse og har registreret alle historiske farve- og bygningsspor, som kan bidrage til, hvordan husets historie har udviklet sig, og livet er blevet levet af beboerne. Både etnologi, bygningshistorie og konservering inddrages for at samle alle brikkerne til et tværfagligt billede af Brumlebys historie, hvor den forskningsbaserede restaurering vil genskabe og imødekomme, de krav Brumleby Museum stiller til et museums- og aktivitetshus, som ligger i et fredet kulturmiljø af international interesse.

Skuffe med pengekasse

Her ses skuffen med pengekassen… – der har været gang i butikken…

Brumleby er – efter en omskiftelig tilværelse – i dag fredet. Bebyggelsen er opført af arkitekterne Bindesbøll og Klein og er udpeget som et af Danmarks førende industrielle mindesmærker på internationalt niveau af organisationen The International Commitee on the Conservation of the Industrial Heritage og er et af de vigtigste danske industrielle kulturmiljøer. Bebyggelsen er ligeledes præmieret af Europa Nostra 1997, af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse i 1994 og af Københavns Kommune i 1996. Arkitekten M.G.B. Bindesbøll har sat sit særpræg på Brumleby lige fra anlæggets grundplan til farvevalg inde i boligerne, og Brumleby blev en del af Kulturministeriets Kulturkanon i 2004.

Som én af de ældste og bedst bevarede brugsforeninger i Danmark var foreningens lokaler i fare for at blive nedlagt i forbindelse med renoveringen af Lægeforeningens Boliger i 1992. Et samarbejde mellem Brumleby, Skov- og Naturstyrelsen, Nationalmuseet Bevaring og Naturvidenskab og Nationalmuseet Nyere Tid mundede ud i at lokalerne i første omgang blev registreret. Senere lykkedes det at få taget lokalerne ud fra den generelle renovering – som Byfornyelsesselskabet stod for – hvorefter de overgik til et selvstændigt museumsprojekt i 1995, hvor den stiftende generalforsamling blev afholdt for Brumleby Museum.

Projektet er blevet til virkelighed takket være en generøs bevilling fra A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal.

Klimaændringer og kulturminder

Skrevet af Jørgen Hollesen

Klimændringer påvirker i disse år store dele af klodens natur- og kulturarvsområder – desværre ofte med stor negativ effekt. Fra den 12.-19. november var 5000 fagfolk fra mere end 160 nationer samlet i Sydney til den store IUCN World Parks Congres for at sætte fokus på problemet. Jeg selv var med for at præsentere, det arbejde vi udfører i Grønland med at undersøge konsekvensen af klimaændringer for bevaringen af de mange arkæologiske lag og genstande, der stadig ligger in-situ.

IUCN konferencen afholdes kun hvert tiende år, og sidste gang var i Durban Sydafrika, hvor selveste Nelson Mandela var hovedtaler og protektor. Nu ti år senere gav Mandelas oldebarn faklen videre til de australske værter, hvorefter konferencen blev skudt i gang, og de mere end 900 præsentationer og events kunne begynde.

1.1

Figur 1: Konferencen blev afholdt i den Olympiske by i Sydney og var et kæmpe arrangement. Det viste billede er fra åbningsceremonien, hvor både den australske miljøminister samt en repræsentant for områdets aboriginals bød velkommen. Foto: Jørgen Hollesen

Min præsentation var en del af temaet ”Responding to Climate Change”. Her fortalte jeg om vores arbejde i Grønland, og om hvordan klimaændringer påvirker bevaringsforholdende i Grønland. Præsentationen fokuserede især på, det arbejde vi har lavet på Qajaa køkkenmøddingen i verdensarvs området ved Ilulissat isfjord. Vores forskning viser kort fortalt, at hvis de nuværende temperaturstigninger fortsætter, så vil permafrosten tø inden for det næste hundrede år og medføre en markant nedbrydning af de organiske lag, der ellers har ligget beskyttet i permafrosten i mere end 4000 år. Herudover viste jeg eksempler på nogle af de andre trusler vi i øjeblikket ser i Grønland i form af kysterosion, jordskred samt øget vegetationsdække og dybere rødder.

Flere af de andre indlæg på konferencen viste tydeligt, at klimaændringer ikke kun er et problem for bevaringsforholdende i de kolde egne. I USA giver et tørre og varmere klima anledning til flere og større skovbrande, der i første omgang afsvider de arkæologiske konstruktioner og materialer og på længere sigt, på grund af manglen på træer, fører til øget erosion og skredaktivitet, der helt får arkæologien til at forsvinde. Skovbrandende er kun en af mange klimarelaterede trusler man i øjeblikket oplever i USA, og derfor har man nu for første gang lavet en national strategi for klimændringer og kulturminder (se link nedenfor).

I England er antallet af skadedyr eksploderet de senere år – nye arter introduceres og flere arter rykker længere og længere mod nord i trit med at klimaet bliver varmere. Dette ses som en stor trussel mod landets mange historiske bygninger og kulturhistoriske samlinger.

I Skotland har de på grund af flere og kraftigere storme store problemer med kysterosion, der eksponerer og ofte får arkæologiske lokaliteter til helt at styrte i havet. Derfor har man iværksat projektet Scotlands Coastal Heritage at Risk, hvor man især fokuserer på at involvere lokalbefolkningen i arbejdet med at finde nyligt eksponerede lokaliteter, så mest muligt information kan redes inden det helt forsvinder i havet.

Undersøgelser af jordlag

Figur 2: Qajaa er en såkaldt køkkenmødding med op til 4000 år gamle lag af knogler, madrester, opslidt værktøj og andet affald. Forskning fra Nationalmuseet viser, at store dele af disse lag vil kunne gå til inden for de næste 100 år, hvis klimaet i Grønland ændrer sig som forudsagt. Foto: Jesper Stub Johnsen.

De mange interessante mundtlige præsentationer og diskussioner jeg overværede i Sydney giver anledning til en række refleksioner. Hvad end det gælder konservering af natur eller kulturminder, så er det nødvendigt at få overblik over, hvilke trusler der eksisterer, og hvor truslen er størst. I områder som Grønland, hvor nedbrydningen ser ud til at kunne gå meget hurtigt, kan det desuden blive nødvendigt at prioritere mellem truede lokaliteter, så de mest værdifulde områder tilføres midler først. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan en sådan prioritering foretages?

I Danmark har vi allerede lært, at skybrud og vandfyldte kældre er en del af virkeligheden, og vi har set, hvordan den rekordhøje vandstand i Roskilde Fjord sidste år truede med at oversvømme vikingeskibsmuseet. Vi er gradvist ved at vende os til tanken om, at klimændringer ikke kun er noget, der foregår ude i fjerne egne af verden – men er vi klar til at håndtere en fremtid, der udover regn og oversvømmelser også byder på varmere temperaturer, flere stormskader, erosion, jordskred, flere og nye arter af skadedyr, ændret vegetation, algedannelse og øget svampevækst og råd? Der er selvfølgelig ingen grund til at tage sorgerne på forskud, men ud fra det der kom frem på konferencen i Sydney, tror jeg, vi gør klogest i at forberede os på, at vi går en fremtid i møde, hvor det vil kræve en ekstra indsats at sikre fremtidige generationer den samme rige mulighed for at opleve fortiden, som vi har i dag.

Link til USA strategi for klimaændringer og kulturminder

http://www.nps.gov/history/Cultural-Resource-Challenge-Report-Part-I-Nov-8-2013.pdf

http://www.nps.gov/history/Cultural-Resource-Challenge-Action-Plan-Part-II-Dec-3-2013.pdf

Link til Scotlands Coastal Heritage at Risk

http://www.scharp.co.uk/

Loftmaleri i Kongeværelset 1888

LoftmaleriMalerikonservatorerne fra Nationalmuseet Bevaring og Naturvidenskab har netop afsluttet en rensnings- og sikringsopgave af et maleri fra Nyere Tids Samling. Maleriet blev lavet til Kongeværelset  i “Den nordiske industri-, landbrugs- og kunstudstilling i kjøbenhavn 1888″.

Herunder ses en akvarel af I. T. Hansen fra 1890, hvor man tydeligt kan se “vores” maleri i loftet.Kongevaerelset med loftmaleri

Udstillingens hovedbygning blev tegnet af Martin Nyrup og lå fra hjørnet af Vesterbrogade/H. C. Andersens Boulevard og helt ned til Glyptoteket ved Tietgensgade. Martin Nyrup har med disse bygninger ladet sig inspirere af J. D. Heroldts lette støbejernekonstruktion, som vi i dag stadig kan se, på det der før var Københavns Universitets Bibliotek. I dag er Kunstudstillingens bygninger for længst revet ned, og Tivoli benytter pladsen ud til H. C. Andersens Boulevard.

Maleriet er malet med en rask og sikker hånd, og malestilen er let, men præcis med mange fine detaljer i blomster, fugle og værktøjsgrupper. Af værktøjsgrupper ses i alt 6 stk., som hver repræsenterer til et håndværk.

Det er formodentligt dekorationsmaler Carl Frederik Aagaard (1833-95), der har malet billedet, da han nævnes i forbindelse med beskrivelsen af Kongeværelserne i udstillingskataloget på side 21 (oplysning fra registrator Mona Rasmussen, Nationalmuseet).

Den kvindelige hovedfigur henler tankerne til Moder Danmark-figuren, som er et symbol på den danske Nation. Hun fremstilles traditionelt i antik klædedragt med sværd og kranse.

Maleriets farvelag er blevet fastlagt og flænger og huller er limet og planeret. På begge sider af maleriet var der ualmindeligt meget sort snavs. Dette er blevet fjernet ved en støvsugning af bagsiden og en grundig rensning af maleriets farvelag på forsiden. På nedenstående billede ses vores to praktikanter (Signe i brunt og Astrid i sort) i fuld gang med at fjerne skidt og snavs fra maleriets forside.

Astrid og Signe

Nu er maleriet rullet op på et langt paprør med en diameter på 60 cm, og blindrammen er skilt ad og lagt inden i røret, så loftmaleriet er klar til at komme på magasin.

God sommer :-)

 

 

Kalkmaleriet fra Ferring Kirke del 4

Skrevet af Susanne Ørum

Retoucheringen af kalkmaleriaftrækket fra Ferring Kirke er i fuld gang.

Med retouchering menes bl.a. en genetablering af de farvelag, der forsvandt under afrensningen. Hér går vi ind og forstærker de farvesvage områder med ny farve. Til det formål anvender vi gouache (en form for tyk vandfarve på tube). Vi ser også på de oprindelige fotografier af kalkmalerierne fra afdækningen og restaureringen i 1914 for om muligt at genskabe noget de motivdele, der er gået tabt med årene.

Men det, som dette blogindlæg primært skal handle om, er den del af den farvemæssige udbedring, som fylder allermest, men som – forudser jeg – ingen rigtig vil lægge mærke til, når arbejdet er udført. Det er den helt overordnede udligning af aftrækkets meget uensartede udseende.

Fig. 1,4

Fig. 1: Nærbillede af område i dekorationens nederste billedfrise: hér ses, hvor uensartet overfladen er.

Overfladen af aftrækket består kun for en relativt lille dels vedkommende af det oprindelige bemalede kalklag. Resten er sammensat af udkitninger fra de mange tidligere restaureringer og fra selve aftræksprocessen i 1974. Sidstnævnte er typisk karakteriseret ved et tydeligt aftryk af den gaze, der blev limet fast på forsiden af maleriet for at holde sammen på det, mens det blev trukket af væggen. Bagefter var der mange huller i maleriet, som blev kittet ud fra bagsiden, før man fjernede gazen på forsiden. Det er disse områder, som nu fremtræder med tydeligt stofmønster, og som også er en smule højere end den omkringliggende overflade.

Men forskellene i overfladens stoflighed er kun én af de udfordringer, vi står med. De forskellige områder har også forskellige farvenuancer. Det giver en noget forstyrrende synsoplevelse, især i de områder, hvor der ikke rigtig er noget motiv tilbage til at fokusere blikket.

Fig. 2,4Fig. 2: Nærbillede fra dekorationens nederste billedfrise, hvor der ikke er meget motiv tilbage, kun en baggrund, der er meget ujævn i sin farveholdning.

Kun få steder er det muligt at fjerne nogle af misfarvningerne mekanisk. De fleste steder er vi nødt til at dække dem og skabe en ny bund med en jævnere udseende. Men det gælder samtidig om ikke at lave vores arbejde for ensartet, for det skal passe til aftrækkets overordnede udtryk, der er præget af sin dårlige tilstandshistorik. Vigtigst af alt er det at erkende, hvad det er for et objekt, vi arbejder med. Det har rigtig nok engang været et kalkmaleri, men nu er det et aftræk, der kun delvist har bevaret kalkmaleriets karakter – Det hverken kan eller skal vi lave om på.

Fig. 3,4

Fig. 3: Et ujævnt og misfarvet område er blevet dækket, bl.a. med et kalklag, som forberedelse til retouchering.

I næste indlæg fortæller vi mere om retoucheringen af aftrækkets motiver. Følg med hér på bloggen!

God sommer :-)

Bambi i farezonen

Skrevet af Yvonne Shashoua

I 2012 var jeg gæsteforsker på Getty Conservation Institute (GCI), Los Angeles i 6 måneder, hvor jeg undersøgte om adsorbenter bl.a. aktivt kul, silika gel og zeolitter kan bruges til at bremse nedbrydning af celluloseacetat (CA) plastic. Celluloseacetat findes bl.a. i fotofilm base, gamle Lego klodser op til 60’erne, brillestel og rayon tekstiler.  Brugen af CA i dag er meget mindre end tidligere, men alligevel fremstilles 800.000 tons årligt til  filtre i cigaretter, tekstilfibre og bioplast film.  CA fremstilles ud fra cellulose i form af papirfibre under medvirken af syrer. Fordi polymeren er meget sprød tilsættes der blødgørere i koncentrationer op til 30% af vægten.  Med tiden og under indvirkning af lys og fugt vil sure produkter fra fremstillingen nedbryde polymeren til cellulose igen. I øvrigt bliver blødgørere presset ud på overflader, hvorfra de afdamper. Disse to nedbrydningsprocesser viser sig ved, at plastikken krymper og bølger, misfarves og lugter kraftigt af eddike – en proces der kaldes for  “vinegar syndrome” . Hovedkonklusion af min forskning, der publiceres i den kommende ICOM-CC Triennial conference preprints til september er, at adsorbenter er meget ineffektive til at fjerne eddikesyre dannet under nedbrydning, delvis fordi de samtidig adsorberer dietylphthalat blødgører og bliver hurtigt mættet.

Disney Animation Research Library Disney Animation Research Library

Den 2. og 3. juni vendte jeg tilbage til Getty Conservation Institute for at deltage i et seminar om state of the art inden for nedbrydningsmekanismer og muligheder for at konservere CA. Vi var 6 direktører, forskere og konservator der var inviteret til at holde foredrag. En af de største udfordringer var, at vi skulle tage hensyn til bevaringen af de 200.000 animationcel tegninger, som var blevet lavet i Walt Disney Studio mellem 1920 og 1989.

Den første analoge Disney film var Snehvide i 1937, og den sidste var Den Lille Havfrue i 1989. Alle karaktererne i filmene blev håndtegnet og malet på et stykke gennemsigtig CA med vand-baseret akryl. Hver bevægelse af en karakter krævede mindst 100 celler. Celler var placeret ovenpå bemalede baggrunde og fotograferet i rækkefølge. Når filmen blev spillet, så fik seerne fornemmelsen af, at Mickey Mouse svømmede en tur i havet, eller at Bambi løb igennem skoven. Med fremkomsten af digitale film i 1990’erne blev alle celler samlet i Disney Animation Research Library (ARL) i Burbank, LA. De er brugt som referencer og er kopieret i hånden på nye polyester celler til samlere og Disney Studios medarbejdere. Vi tog på besøg.

Malificent på polyesterMalificent på polyester

Kasse med aktivt kul

Trods ARLs klimakontrollerede magasiner (16-18°C, 50% RF, høj luftskiftning og kul filtrering)  er der mange celler, der har krympet og dannet bølger. I en del tilfælde har maling svært ved at blive siddende på de ujævne overflader og begynder at krakelere og flække af (se Figur 4). Under post doc perioden på GCI undersøgte Emma Richardson ved hjælp af Dynamic Vapour Sorption analyse (den har vi også på Nationalmuseet), om krympningen af celler kunne skyldes udtørring. Hun mener, at tab af vand samt afdampning af blødgørere kan ses i undersøgelsen af nedbrudte celler. Min forskning antyder, at der er ikke noget forhold mellem dannelsen af eddikesyre og tab af blødgørere, men at det er vigtig at fjerne syren fra CA for at bremse nedbrydningsprocessen.  Den viser også, at fordi aktivt kul, silika gel og zeolitter tager både syren og blødgørere, skal de ikke være med i opbevarings strategien. Jean-Louis Bigourdan fra Image Permanence Institute, Rochester har fået resultater, der taler imod adsorbenter, men for nedkøling af CA. Hvis man sænker temperatur ca. 10°C halveres  hastigheden af alle kemiske reaktioner.

Bambi krakelererBambi krakelerer…

Nedkøling lyder som om en ideal løsning for opbevaring af Mickey Mouse og sine mange venner, men  inden alle celler flyttes til en kæmpe kummefryser, skal man også overveje, at alle plastikker bliver sprøde og krymper ved nedkøling.  Der skal først måles krympning af malingslag, der sidder på samme CA celle, før end Bambi udsættes for flere farer.

Fyrskibet Gedser Rev står klar i Nyhavn

Skrevet af Johanne B. Mogensen

Nu er det store istandsættelsesarbejde på Gedser Rev slut og Kongeparret kong Frederik d. 9. og Dronning Ingrid hænger atter på deres plads i kaptajnskahytten under dæk.

Kaptajnens kahyt

Apteringen (rumadskillelsen og beklædningen under dæk)der blev skilt ad for at kunne få adkomst til de rådne bjælker er delvist blevet udskiftet på grund af fugtskader og genmonteret. Fineren i apteringen er tydeligvis blevet udskiftet flere steder og i flere omgange. Alt ny finer er derfor blevet bejdset og lakeret for at harmonere de originale og ældre finerplader.

Før istandsættelse

Før istandsættelse

Efter istandsættelse

Efter istandsættelse

Under dæk er skibet blevet rengjort af Nationalmuseets egne rengøringsfolk. Fyrskibet er næsten indflytningsklart, hvis man kunne leve med den historiske standard der har været til søs.

Rengjort baderum

Rengjort baderum

Nåderne mellem dæksplankerne er blevet kalfatret med værk og ifyldt beg. Det foregik bl.a. fra denne flotte og unikke ”kalfatrerstol”

Skibstømrer i kalfatrestol

Til slut er alt nyt træ, nygalvaniserede rør og maskincasing over og under dæk blevet malet.

Nymalet ydre

Mørket og stilheden har indfundet sig efter den sidste tids intense banken fra snedkere, elektrikere og skibstømrernes kalfatringsjern.

Så kongeportrætterne mon anderledes ud, da de var færdige i Christian V regeringstid?

Skrevet af mikala Bagge

På maleriværkstedet i Brede bliver kongeportrætterne fra Audienssalen på Frederiksborg Slot i øjeblikket konserveret. De er en del af hele interiøret i audienshus og audiensgang, hvor der udføres en større restaurering sponseret af A. P. Møller Fonden.

Alle 9 portrætter er malet i legemsstørrelse og er udført omkring 1686 af Jacob d’Agar på bestilling af Christian V. De forestiller Christian V og hans forfædre, og meningen har været at imponere de gæster, som kom i audiens hos kongen på Frederiksborg Slot.

Inden konserveringen begyndte undrede mange besøgende sig over, om kongeportrætterne mon oprindeligt var malet så mørke, som de ser ud i dag. Mange af slottets medarbejdere håbede på og drømte om, at rensningen ville afsløre en smuk blå farve i baggrunden måske med landskaber og hav eller andre fine detaljer, som passede til de enkelte konger.

Rensningen af det meget tykke fernislag og de mange overmalinger viste da også, at der oprindeligt har været blå himmel på de fleste af malerierne, og at man endda ser ud på et landskab med smukke træer og balustrader med løvværk på nogle af malerierne. Det er kun baggrunden på maleriet af Frederik II, som kunne ligne et hav, men det er desværre uden skibe. På maleriet af Frederik II var vi imidlertid så heldige at finde den oprindelige farve på maleriets ombukningskant. Her kan man se, hvor blå himlen oprindeligt har været, selvom Frederik II baggrund i dag er meget mørk.

Smalte uden fernisSmalte med fernis

Til venstre: Smalte med fernis i maleriets øverste højre hjørne på Frederik II.

Til højre: Ombukningskant med smalte uden fernis på Frederik II

Forklaringen på hvorfor himmelbaggrundene har mistet deres farveintensitet kan være, at malerierne i tidens løb er blevet renset rigtig mange gange. Det er gået hårdt ud over den blå farve, som består at et blåt farvestof fremstillet af fint knust glas, nemlig pigmentet smalte. Når man blander smalte i olie, bliver farven laserende, og derfor er smalte på Jacob d´Agars malerier malet på en mørk bundfarve for at opnå en himmel med dybde. I dag er det primært den mørke eller sorte bundfarve, som er bevaret i stedet for pigmentet smalte, og derfor er baggrundene på malerierne i dag mørkere end oprindeligt.

Chr.3 med fernisChr.3 uden fernis

Til venstre: Christian III før rensning. Baggrunden er mørk og motivet sløret af gulnet fernis og overmalinger

Til højre: Pigmentet smalte viste sig at være forholdsvis godt bevaret efter rensning, og landskabet bag Christian III ses nu tydeligere

Alligevel har rensningen givet noget liv i den tiloversblevne smalte, som titter frem her og der – navnlig på maleriet af Christian III er baggrunden med himmel, træer, balustrade og bladværk blevet utroligt tydelig og smuk.

Fakta

Projekt: Restaurering af Audienssal & Audiensgang på Frederiksborg Slot: www.dnm.dk

Sted: Hillerød, på tre holme i slotssøen

Periode: 2012- 2015

Bygherre: Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg

Støtte: 23,5 mio. kr. fra A P Møller Fonden http://www.apmollerfonde.dk/projekter/frederiksborg-slot.aspx

Se mere: www.slke.dk


maj 2015
m ti o to f l s
« apr    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031