Loftmaleri i Kongeværelset 1888

LoftmaleriMalerikonservatorerne fra Nationalmuseet Bevaring og Naturvidenskab har netop afsluttet en rensnings- og sikringsopgave af et maleri fra Nyere Tids Samling. Maleriet blev lavet til Kongeværelset  i “Den nordiske industri-, landbrugs- og kunstudstilling i kjøbenhavn 1888″.

Herunder ses en akvarel af I. T. Hansen fra 1890, hvor man tydeligt kan se “vores” maleri i loftet.Kongevaerelset med loftmaleri

Udstillingens hovedbygning blev tegnet af Martin Nyrup og lå fra hjørnet af Vesterbrogade/H. C. Andersens Boulevard og helt ned til Glyptoteket ved Tietgensgade. Martin Nyrup har med disse bygninger ladet sig inspirere af J. D. Heroldts lette støbejernekonstruktion, som vi i dag stadig kan se, på det der før var Københavns Universitets Bibliotek. I dag er Kunstudstillingens bygninger for længst revet ned, og Tivoli benytter pladsen ud til H. C. Andersens Boulevard.

Maleriet er malet med en rask og sikker hånd, og malestilen er let, men præcis med mange fine detaljer i blomster, fugle og værktøjsgrupper. Af værktøjsgrupper ses i alt 6 stk., som hver repræsenterer til et håndværk.

Det er formodentligt dekorationsmaler Carl Frederik Aagaard (1833-95), der har malet billedet, da han nævnes i forbindelse med beskrivelsen af Kongeværelserne i udstillingskataloget på side 21 (oplysning fra registrator Mona Rasmussen, Nationalmuseet).

Den kvindelige hovedfigur henler tankerne til Moder Danmark-figuren, som er et symbol på den danske Nation. Hun fremstilles traditionelt i antik klædedragt med sværd og kranse.

Maleriets farvelag er blevet fastlagt og flænger og huller er limet og planeret. På begge sider af maleriet var der ualmindeligt meget sort snavs. Dette er blevet fjernet ved en støvsugning af bagsiden og en grundig rensning af maleriets farvelag på forsiden. På nedenstående billede ses vores to praktikanter (Signe i brunt og Astrid i sort) i fuld gang med at fjerne skidt og snavs fra maleriets forside.

Astrid og Signe

Nu er maleriet rullet op på et langt paprør med en diameter på 60 cm, og blindrammen er skilt ad og lagt inden i røret, så loftmaleriet er klar til at komme på magasin.

God sommer :-)

 

 

Kalkmaleriet fra Ferring Kirke del 4

Skrevet af Susanne Ørum

Retoucheringen af kalkmaleriaftrækket fra Ferring Kirke er i fuld gang.

Med retouchering menes bl.a. en genetablering af de farvelag, der forsvandt under afrensningen. Hér går vi ind og forstærker de farvesvage områder med ny farve. Til det formål anvender vi gouache (en form for tyk vandfarve på tube). Vi ser også på de oprindelige fotografier af kalkmalerierne fra afdækningen og restaureringen i 1914 for om muligt at genskabe noget de motivdele, der er gået tabt med årene.

Men det, som dette blogindlæg primært skal handle om, er den del af den farvemæssige udbedring, som fylder allermest, men som – forudser jeg – ingen rigtig vil lægge mærke til, når arbejdet er udført. Det er den helt overordnede udligning af aftrækkets meget uensartede udseende.

Fig. 1,4

Fig. 1: Nærbillede af område i dekorationens nederste billedfrise: hér ses, hvor uensartet overfladen er.

Overfladen af aftrækket består kun for en relativt lille dels vedkommende af det oprindelige bemalede kalklag. Resten er sammensat af udkitninger fra de mange tidligere restaureringer og fra selve aftræksprocessen i 1974. Sidstnævnte er typisk karakteriseret ved et tydeligt aftryk af den gaze, der blev limet fast på forsiden af maleriet for at holde sammen på det, mens det blev trukket af væggen. Bagefter var der mange huller i maleriet, som blev kittet ud fra bagsiden, før man fjernede gazen på forsiden. Det er disse områder, som nu fremtræder med tydeligt stofmønster, og som også er en smule højere end den omkringliggende overflade.

Men forskellene i overfladens stoflighed er kun én af de udfordringer, vi står med. De forskellige områder har også forskellige farvenuancer. Det giver en noget forstyrrende synsoplevelse, især i de områder, hvor der ikke rigtig er noget motiv tilbage til at fokusere blikket.

Fig. 2,4Fig. 2: Nærbillede fra dekorationens nederste billedfrise, hvor der ikke er meget motiv tilbage, kun en baggrund, der er meget ujævn i sin farveholdning.

Kun få steder er det muligt at fjerne nogle af misfarvningerne mekanisk. De fleste steder er vi nødt til at dække dem og skabe en ny bund med en jævnere udseende. Men det gælder samtidig om ikke at lave vores arbejde for ensartet, for det skal passe til aftrækkets overordnede udtryk, der er præget af sin dårlige tilstandshistorik. Vigtigst af alt er det at erkende, hvad det er for et objekt, vi arbejder med. Det har rigtig nok engang været et kalkmaleri, men nu er det et aftræk, der kun delvist har bevaret kalkmaleriets karakter – Det hverken kan eller skal vi lave om på.

Fig. 3,4

Fig. 3: Et ujævnt og misfarvet område er blevet dækket, bl.a. med et kalklag, som forberedelse til retouchering.

I næste indlæg fortæller vi mere om retoucheringen af aftrækkets motiver. Følg med hér på bloggen!

God sommer :-)

Bambi i farezonen

Skrevet af Yvonne Shashoua

I 2012 var jeg gæsteforsker på Getty Conservation Institute (GCI), Los Angeles i 6 måneder, hvor jeg undersøgte om adsorbenter bl.a. aktivt kul, silika gel og zeolitter kan bruges til at bremse nedbrydning af celluloseacetat (CA) plastic. Celluloseacetat findes bl.a. i fotofilm base, gamle Lego klodser op til 60’erne, brillestel og rayon tekstiler.  Brugen af CA i dag er meget mindre end tidligere, men alligevel fremstilles 800.000 tons årligt til  filtre i cigaretter, tekstilfibre og bioplast film.  CA fremstilles ud fra cellulose i form af papirfibre under medvirken af syrer. Fordi polymeren er meget sprød tilsættes der blødgørere i koncentrationer op til 30% af vægten.  Med tiden og under indvirkning af lys og fugt vil sure produkter fra fremstillingen nedbryde polymeren til cellulose igen. I øvrigt bliver blødgørere presset ud på overflader, hvorfra de afdamper. Disse to nedbrydningsprocesser viser sig ved, at plastikken krymper og bølger, misfarves og lugter kraftigt af eddike – en proces der kaldes for  “vinegar syndrome” . Hovedkonklusion af min forskning, der publiceres i den kommende ICOM-CC Triennial conference preprints til september er, at adsorbenter er meget ineffektive til at fjerne eddikesyre dannet under nedbrydning, delvis fordi de samtidig adsorberer dietylphthalat blødgører og bliver hurtigt mættet.

Disney Animation Research Library Disney Animation Research Library

Den 2. og 3. juni vendte jeg tilbage til Getty Conservation Institute for at deltage i et seminar om state of the art inden for nedbrydningsmekanismer og muligheder for at konservere CA. Vi var 6 direktører, forskere og konservator der var inviteret til at holde foredrag. En af de største udfordringer var, at vi skulle tage hensyn til bevaringen af de 200.000 animationcel tegninger, som var blevet lavet i Walt Disney Studio mellem 1920 og 1989.

Den første analoge Disney film var Snehvide i 1937, og den sidste var Den Lille Havfrue i 1989. Alle karaktererne i filmene blev håndtegnet og malet på et stykke gennemsigtig CA med vand-baseret akryl. Hver bevægelse af en karakter krævede mindst 100 celler. Celler var placeret ovenpå bemalede baggrunde og fotograferet i rækkefølge. Når filmen blev spillet, så fik seerne fornemmelsen af, at Mickey Mouse svømmede en tur i havet, eller at Bambi løb igennem skoven. Med fremkomsten af digitale film i 1990’erne blev alle celler samlet i Disney Animation Research Library (ARL) i Burbank, LA. De er brugt som referencer og er kopieret i hånden på nye polyester celler til samlere og Disney Studios medarbejdere. Vi tog på besøg.

Malificent på polyesterMalificent på polyester

Kasse med aktivt kul

Trods ARLs klimakontrollerede magasiner (16-18°C, 50% RF, høj luftskiftning og kul filtrering)  er der mange celler, der har krympet og dannet bølger. I en del tilfælde har maling svært ved at blive siddende på de ujævne overflader og begynder at krakelere og flække af (se Figur 4). Under post doc perioden på GCI undersøgte Emma Richardson ved hjælp af Dynamic Vapour Sorption analyse (den har vi også på Nationalmuseet), om krympningen af celler kunne skyldes udtørring. Hun mener, at tab af vand samt afdampning af blødgørere kan ses i undersøgelsen af nedbrudte celler. Min forskning antyder, at der er ikke noget forhold mellem dannelsen af eddikesyre og tab af blødgørere, men at det er vigtig at fjerne syren fra CA for at bremse nedbrydningsprocessen.  Den viser også, at fordi aktivt kul, silika gel og zeolitter tager både syren og blødgørere, skal de ikke være med i opbevarings strategien. Jean-Louis Bigourdan fra Image Permanence Institute, Rochester har fået resultater, der taler imod adsorbenter, men for nedkøling af CA. Hvis man sænker temperatur ca. 10°C halveres  hastigheden af alle kemiske reaktioner.

Bambi krakelererBambi krakelerer…

Nedkøling lyder som om en ideal løsning for opbevaring af Mickey Mouse og sine mange venner, men  inden alle celler flyttes til en kæmpe kummefryser, skal man også overveje, at alle plastikker bliver sprøde og krymper ved nedkøling.  Der skal først måles krympning af malingslag, der sidder på samme CA celle, før end Bambi udsættes for flere farer.

Fyrskibet Gedser Rev står klar i Nyhavn

Skrevet af Johanne B. Mogensen

Nu er det store istandsættelsesarbejde på Gedser Rev slut og Kongeparret kong Frederik d. 9. og Dronning Ingrid hænger atter på deres plads i kaptajnskahytten under dæk.

Kaptajnens kahyt

Apteringen (rumadskillelsen og beklædningen under dæk)der blev skilt ad for at kunne få adkomst til de rådne bjælker er delvist blevet udskiftet på grund af fugtskader og genmonteret. Fineren i apteringen er tydeligvis blevet udskiftet flere steder og i flere omgange. Alt ny finer er derfor blevet bejdset og lakeret for at harmonere de originale og ældre finerplader.

Før istandsættelse

Før istandsættelse

Efter istandsættelse

Efter istandsættelse

Under dæk er skibet blevet rengjort af Nationalmuseets egne rengøringsfolk. Fyrskibet er næsten indflytningsklart, hvis man kunne leve med den historiske standard der har været til søs.

Rengjort baderum

Rengjort baderum

Nåderne mellem dæksplankerne er blevet kalfatret med værk og ifyldt beg. Det foregik bl.a. fra denne flotte og unikke ”kalfatrerstol”

Skibstømrer i kalfatrestol

Til slut er alt nyt træ, nygalvaniserede rør og maskincasing over og under dæk blevet malet.

Nymalet ydre

Mørket og stilheden har indfundet sig efter den sidste tids intense banken fra snedkere, elektrikere og skibstømrernes kalfatringsjern.

Så kongeportrætterne mon anderledes ud, da de var færdige i Christian V regeringstid?

Skrevet af mikala Bagge

På maleriværkstedet i Brede bliver kongeportrætterne fra Audienssalen på Frederiksborg Slot i øjeblikket konserveret. De er en del af hele interiøret i audienshus og audiensgang, hvor der udføres en større restaurering sponseret af A. P. Møller Fonden.

Alle 9 portrætter er malet i legemsstørrelse og er udført omkring 1686 af Jacob d’Agar på bestilling af Christian V. De forestiller Christian V og hans forfædre, og meningen har været at imponere de gæster, som kom i audiens hos kongen på Frederiksborg Slot.

Inden konserveringen begyndte undrede mange besøgende sig over, om kongeportrætterne mon oprindeligt var malet så mørke, som de ser ud i dag. Mange af slottets medarbejdere håbede på og drømte om, at rensningen ville afsløre en smuk blå farve i baggrunden måske med landskaber og hav eller andre fine detaljer, som passede til de enkelte konger.

Rensningen af det meget tykke fernislag og de mange overmalinger viste da også, at der oprindeligt har været blå himmel på de fleste af malerierne, og at man endda ser ud på et landskab med smukke træer og balustrader med løvværk på nogle af malerierne. Det er kun baggrunden på maleriet af Frederik II, som kunne ligne et hav, men det er desværre uden skibe. På maleriet af Frederik II var vi imidlertid så heldige at finde den oprindelige farve på maleriets ombukningskant. Her kan man se, hvor blå himlen oprindeligt har været, selvom Frederik II baggrund i dag er meget mørk.

Smalte uden fernisSmalte med fernis

Til venstre: Smalte med fernis i maleriets øverste højre hjørne på Frederik II.

Til højre: Ombukningskant med smalte uden fernis på Frederik II

Forklaringen på hvorfor himmelbaggrundene har mistet deres farveintensitet kan være, at malerierne i tidens løb er blevet renset rigtig mange gange. Det er gået hårdt ud over den blå farve, som består at et blåt farvestof fremstillet af fint knust glas, nemlig pigmentet smalte. Når man blander smalte i olie, bliver farven laserende, og derfor er smalte på Jacob d´Agars malerier malet på en mørk bundfarve for at opnå en himmel med dybde. I dag er det primært den mørke eller sorte bundfarve, som er bevaret i stedet for pigmentet smalte, og derfor er baggrundene på malerierne i dag mørkere end oprindeligt.

Chr.3 med fernisChr.3 uden fernis

Til venstre: Christian III før rensning. Baggrunden er mørk og motivet sløret af gulnet fernis og overmalinger

Til højre: Pigmentet smalte viste sig at være forholdsvis godt bevaret efter rensning, og landskabet bag Christian III ses nu tydeligere

Alligevel har rensningen givet noget liv i den tiloversblevne smalte, som titter frem her og der – navnlig på maleriet af Christian III er baggrunden med himmel, træer, balustrade og bladværk blevet utroligt tydelig og smuk.

Fakta

Projekt: Restaurering af Audienssal & Audiensgang på Frederiksborg Slot: www.dnm.dk

Sted: Hillerød, på tre holme i slotssøen

Periode: 2012- 2015

Bygherre: Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg

Støtte: 23,5 mio. kr. fra A P Møller Fonden http://www.apmollerfonde.dk/projekter/frederiksborg-slot.aspx

Se mere: www.slke.dk

Fyrskibet stjålet i nat – Aprilsnar

Fyrskibet Gedser Rev

Natten til tirsdag har ukendte genningsmænd stjålet fyrskibet Gedser Rev. Det er efter sigende sidst set på vej ud af Købenshavns Havn i retning mod Sverige. Nationalmuseet har tirsdag morgen modtaget et anonymt brev om 1 milliom danske kroner i løsepenge for at få skibet tilbage. Købenshavns politi er underrettet og har mistanke til nogle svenske pirater, der huserer i Øresund. Man formoder, at Gedser Rev skjules i området nær Malmø industrihavn, men dette er endnu ikke bekræftet.

Kalkmaleriet fra Ferring Kirke del 3

Skrevet af Susanne Ørum

Afrensningen af kalkmaleriaftrækket fra Ferring Kirke er nu afsluttet, og vi skal i gang med at retouchere, hvilket vil betyde udbedre manglerne i farvelaget.

De otte plader, som hele aftrækket består af, er blevet renset med vand for at opløse og fjerne resterne af gammel hudlim, som sad tilbage på overfladen. Limresterne stammede fra aftrækningsprocessen, fra dengang et lag af gaze blev limet fast til hele maleriets overflade for at holde sammen på det, mens det blev trukket af væggen. Dette skete tilbage i 1974, så der har været rig lejlighed for mikroorganismer til at tage bolig i limresterne i de mellemliggende år, og overfladen af aftrækket var da også meget støvet og tilsmudset.

Vådrensning

Den våde papirpulp blev holdt fugtig under et lag af plast.

Afrensningen har fokuseret på at fjerne alle rester af lim for at undgå, at problemet med mikroorganismer vender tilbage. Til det formål blev der lagt fugtige kompresser på overfladen, som kunne blødgøre lim og snavs. Kompresserne bestod af ”papirpulp” – findelt cellulosemasse – som blev lagt ovenpå et lag af meget tyndt papir, for at cellulosefibrene ikke skulle sætte sig fast i overfladen af maleriet. Kompresserne fik lov at ligge i op til en time, men vi skulle være påpasselige med ikke at lade dem ligge for længe for ikke også at blødgøre den syntetiske lim, der fastgør kalkmaleriet til underlaget.

Tørrensning

Efterfølgende blev overfladen renset omhyggeligt med en tæt svamp, og en lille blød børste til mere genstridigt snavs.

40 års snavs havde lagt sig som en jævn og udlignende grå hinde over maleriet. Efter afrensning kan man tydeligere se, hvor forskelligartet overfladen af aftrækket er. Det skyldes blandt andet, at kalkmaleriet er blevet konserveret/restaureret flere gange siden 1914, da det først blev fundet og sat i stand. Renseprocessen har også fjernet noget af farvekraften i den retouchering, der blev udført efter aftrækningen, så den næste store proces vi skal i gang med er at få aftrækkets overflade til at fremstå mere ensartet og maleriets motiver mere tydelige.

Efter rensning

Nærbillede af aftrækkets overflade efter afrensning. I midten af billedet ses et område med gammel, krakeleret kit.

Følg med hér på bloggen! :-)

 

Miljøvenlige alternativer til plastmaterialer brugt i konservering af museumsgenstande

Skrevet af Yvonne Shashoua, Miljøarkæologi og Materialeforskning, Bevaring & Naturvidenskab.

Konserveringspraksis kræver ofte plastmaterialer, hvis produktion, anvendelse og bortskaffelse påvirker miljøet negativ. Plast syntetiseres fra olie, som ikke er bæredygtig, og som verden med stor sandsynlighed løber tør for indenfor de næste 100 år. Formålet med projektet ”Anvendelsen af bioplast til bevaring af kulturarven”, der er finansieret af Kulturministeriets Forskningspulje i 12 måneder, er at undersøge om bioplast, syntetiseret fra bæredygtige energikilder, herunder planter, enzymer og bakterier kan tilbyde bedre alternativer til de traditionelle konserveringsmaterialer, som bruges i dag. Bioplast er ikke nødvendigvis også bionedbrydelig, og levetiden under museumsforhold er stadig ukendt. Indtil nu er der aldrig blevet forsket i bioplast i bevaringssammenhæng, og derfor forventes dette projekt at skabe vigtige resultater til gavn for kulturinstitutioner internationalt.

Bioplastics tested in project

Katja Jankova (ansat på projektet fra Dansk Polymer Center på DTU) og jeg begyndte i november 2013 at søge efter leverandører af bioplastemballage. Med i projektet er nu gennemsigtige beholdere af PLA, en termoplastisk polyester fremstillet af bakterier der beskytter imod fugt og luft, æsker fremstillet af træfibre, bio-polyetylen lavet fra bio-etanol fra sukker i Brasilien og bæreposer fremstillet af majsstivelse fra USA.

M&M laboratoriet i Brede er soyaprotein pulver fra Brasilien blevet blandet for at lave en lim, der klistrer sig fast til træ og papir. Brun humussyre eller forskellige krydsbindere er blevet brugt for at gøre den vandbestandig. Materialet former en flot, glat film og kan anvendes som midlertidig jorddækning til arkæologiske områder og måske også til at holde skrøbelige læderoverflader på plads og dermed beskytte genstanden fra skader under transport eller opbevaring. Nogle af de valgte materialer klister sig godt fast til glas, træ, papir og bomuld og er også grundmaterialet for geler, der kan bruges til at rense sårbare plastgenstande og malerier uden at lave ridser eller aflejre detergent efter brug.

Corn starch new aged 30 days

Alle bioplastmaterialer samt lignende traditionelle plasttyper sammenlignes for kemisk og fysisk stabilitet over tid. Materialerne undersøges før og efter termoældning ved hjælp af opløselighed, farve, overfladespænding og afgasning, hvor spektroskopiske og termoanalytiske metoder bliver anvendt. Efter en måneds termoældning på 70° C, der svarer til mellem 10 og 30 år brug ved stuetemperatur, er majsstivelsesposer og PLA beholdere gået i stykker ved høj relativ fugtighed, men holder sin form under 30 % RF. Ældningen af de nye materialer forventes færdig til april, hvorefter en præstation af bioplast som bæredygtig konserveringsmateriale bedre kan vurderes og eventuelt kan tilbydes som prøve til kolleger inden udgangen af 2014.

PLA new aged 30 days

 

 

Istandsættelse af fyrskibet Gedser Rev

Skrevet af Johanne Bornemann Mogensen

Afslutningen på fyrskibets istandsættelse er nu ved nå nærme sig. Der er en masse tråde, der skal samles, dele der skal monteres, og arbejdsprocesser der skal koordineres til sidst, før vi kan nyde resultatet af års og måneders arbejde.

Det nye dæk af nordsvensk skovfyr er ved at være på plads. Det er blevet monteret med 5 tomme spiger. Derefter er det blevet proppet, slettet af med høvl, pudset med en gulvhøvl og har fået grundingsolie.

Skibstømrene og det nye dæk af nordsvensk skovfyr Der laves propper

 

Høvlespån og savsmuldDet nye gulv får olie

Oven på maskincasingens vandrette jernplader er der blevet benyttet 6 tommer spiger til montering af dæksplankerne. Ellers ville spigerne ikke nå dybt nok i bjælkerne. Nu mangler dækket blot at blive kalfatret og beget. Så hvis man kommer igennem Nyhavn i de næste ugers tid, vil man kunne høre den karakteristiske smukke monotone lyd af kalfatrejernet mod træ og værk.

De store tværgående rådne egetræs bjælker agter 7 x 9 tommer og bjælken under messehuset på 9×12 tommer er udskiftet og på plads. Det har været et vanskeligt og kompliceret arbejde med især bjælken under messehuset, fordi der har været så dårlig adkomst. Bjælkedelene skulle hejses på plads nedefra og boltes sammen.

De nye tværgående egetræsbjælker

 

Ligeledes er opgaven med at udskifte karmene under messehuset også ved at nå sin afslutning.

Karmene under messehuset skiftes

 

Messehuset havde på grund af den rådne bærende bjælke, der nu er udskiftet, en stærk hængende tendens, hvilket igennem mange år har forårsaget, at der ofte har stået vand midtfor på spilfisken op til kabys og messehus. Dette har skibstømrerne rettet op på, ved at høvle spilfisken der er placeret over dæksplankerne og bjælken, så det laveste sted ikke længere er midtfor messehuset, men ude i siderne. Vandet vil derfor løbe væk fremover. Det stillestående vand har også bevirket, at egetræskarmene under messehuset var rådne. De er blevet forbilledligt rekonstrueret med de elegante kuttersamlinger og traditionelle skarringer.

Næste blog indlæg vil bl.a. give et indblik i arbejdet med istandsættelse og monteringen af apteringen under dæk og synet af dækket, der bliver kalfatret.

 

Kalkmaleriet fra Ferring Kirke del 2

Skrevet af Susanne Ørum

Restaureringen af kalkmaleriaftrækket fra Ferring Kirke er på vej ind i en ny fase. Arbejdet med at fastlægge opskallende kalk- og farvelag er næsten færdigt, og vi skal snart til at rense maleriets overflade.

Der laves en kalke af plade 1

Men inden rensningen er det nødvendigt at aftegne alle motiverne på de 8 plader, der udgør aftrækket. Under prøverestaureringen viste det sig nemlig, at nogle af de gamle retoucher (dvs. opmalinger) gik tabt under rensning. Det drejer sig om de retoucher, som blev udført umiddelbart inden, kalkmaleriet blev trukket af væggen i 1974. Da kalkmaleriets motiver i forvejen er meget nedbrudte, aftegner vi nøje alt det, der er bevaret – det være sig oprindeligt maleri eller senere opmalinger – så vi har noget at rekonstruere efter i tilfælde af, at noget af billedet forsvinder under den kommende rensning. Heldigvis er resterne af det oprindelige kalkmaleri godt beskyttet imod rensningen, fordi kalkmaleriet er blevet imprægneret ad flere omgange, siden de blev fundet i 1914.

Kalke tegnes

Aftegningen af kalkmaleriets motiver foregår med spritpen på meget tynd, gennemsigtig plastfolie og følger omridsene omkring de enkelte former og figurer. Pladerne med kalkmaleri er desuden alle blevet fotograferet før restaureringen begyndte, så vi har en god billeddokumentation af deres tilstand.

Fig 2

Næste gang I hører fra os, er vi begyndt at rense overfladen af aftrækket.

Følg med i konserveringen hér på bloggen ;-)


oktober 2014
m ti o to f l s
« jul    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031