Aktuel Bevaring

Skrevet af Susanne Trudsø. Fotos: Nationalmuseet, Susanne Trudsø

Citatet: ”Den evige fred findes kun på kirkegården” er skrevet af Søren Kierkegaard. Nyligt er hans gravsted blevet restaureret, og efter at der blev rumsteret en hel del på gravstedet, kan den evige fred nu fortsætte i lang tid fremover.

I mere end 250 år har københavnerne begravet deres døde – kendte som ukendte – på Assistens Kirkegård. I dag er kirkegården bag de gule mure et af Nørrebros frodige grønne områder, hvor både lokale og turister søger hen dagligt og især, når solen skinner. Stedet emmer af både den store og de små historier, som de døde repræsenterer.

Søren Kierkegaards gravsted befinder sig på kirkegårdens ældste del, kaldet afdeling A, og er et af de mest kendte og allermest besøgte gravsteder. Gravstedet blev restaureret af Nationalmuseets konservatorer i 2021.

Gravstedet kom i familien Kierkegaards eje i 1796, da Søren Kierkegaards far, Michael Pedersen Kierkegaard, mistede sin første hustru Kirstine Nielsdatter Kierkegaard, som døde barnløs. For hende blev der rejst en stele (mindesten) i sandsten og med en teksttavle og et øvre kors, begge i hvidt marmor. Gravstedet blev desuden indrammet af et smedejernsgitter monteret i en granitsokkel. Sidenhen kom to marmorplader til. En af marmorpladerne er til minde om faderen og hans anden hustru Ane Sørensdatter Kierkegaard, mens den anden marmorplade er for Søren Aabye Kierkegaard samt to af hans ældre søskende. Først døde broderen Søren Michael Kierkegaard som 12 årig, efter et slag i hovedet pådraget ved leg i skolen, og få år senere døde den ugifte søster Maren Kirstine Kierkegaard som 24 årig. Siden sin død i 1855 som 42 årig har også Søren Aabye Kierkegaard ligget begravet på familiegravstedet.

Dog gik der godt 20 år førend marmorpladen for ham og hans søskende blev udfærdiget. Samtidig blev hele gravstedet omarrangeret ud fra nedskrevne ønsker til udformningen, som Søren Kierkegaard selv havde udtænkt ni år før sin død. I optegnelserne skriver Kierkegaard bl.a., at han kunne tænke sig at gøre gitteret ”smukt i stand” og sætte marmortavler op ad korsstelen, hvoraf én af dem engang også skulle bære hans navn og et vers af Brorson. Han skriver også: ”Hele Gravstedet jævnes saa og besaaes en fiin Art lavt Græs, kun udvises i de 4 Hjørner en ganske lille bitte Plads med bar Jord; og i hvert saadant Hjørne anbringes en lille Busk af tyrkiske Roser troer jeg man kalder dem…”. Og sådan blev det.

Men gravsteder skal jo som bekendt vedligeholdes, og i 1937 blev familien Kierkegaards gravsted overtaget af Københavns Kommune, der da fornyede marmortavlerne. I 1981 blev tavlerne atter fornyet – de originale tavler findes på Københavns Museum. Nu var tiden kommet til en gennemgribende istandsættelse. Ved gravstedet er to meget store hængebøge, og rodnettet fra disse kan meget vel være årsag til, at gitterets sokkel havde sat sig, og at gitteret derfor var vredet. Desuden var gitterets bemaling defekt, korrosion kunne ses mange steder, og lågernes lukkemekanisme var defekt. Derudover var både gravstelen og de to marmorplader begroet af alger, lav og mos, ligesom at sandstenen var partielt smuldrende. Bemalingen i teksterne var ydermere også ved at være slidt.

For at sokkelen kunne genoprettes til vandret, måtte gitteret demonteres, og sokkelstenene måtte løftes af deres fundament, da også dette måtte genoprettes. Mens denne opretning stod på, blev sokkelstenene afrenset, og smedejernsgitteret blev renset for al gammelt maling. Mangler blev derefter udfyldt, og gitterets monteringsben blev af korrosionshensyn udskiftet til nye ben i rustfrit stål. Lukkemekanismen blev også restaureret, så den fungerer igen. Efter den smedemæssige restaurering blev gitteret påført overfladebeskyttelse i form af en metallisering med zink samt en afsluttende malingsbehandling. Den afsluttende farvesætning af gitret er ikke den oprindelige, men er en nutidig fortolkning og er valgt af billedkunstner Maja Lisa Engelhardt i samarbejde med Assistens kirkegårds gravmindeforvaltning.

Både de to marmortavler og stelen skulle afrenses for begroning, og derfor blev overfladerne pakket ind i papirpulp tilsat et biocid. Efter en uges virketid blev pakningerne fjernet, hvorefter en dampafrensning ganske let kunne fjerne den blødgjorte begroning. For også at få de sidste rester af begroning af, blev der ydermere afrenset med et latexaftræk. Derefter blev teksterne genopmalet. Da sandstenen, som nævnt var partielt smuldrende, blev denne ligeledes imprægneret med et vandgennemtrængelig konsolideringsmiddel. Efter afhærdning blev mangler i sandstenens overflade rekonstrueret med en farvetilpasset sandstensmørtel.

Afslutningsvis er gravstedet beplantet med græs, og orangerøde roser er atter plantet i gravstedets fire hjørner. Landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz har stået for denne del af projektet, mens Kierkegaardsforsker, professor emeritus Niels Jørgen Cappelørn har hjulpet Københavns Kirkegårde med forberedelse af projektet. Restaureringsarbejdet er støttet økonomisk af Augustinus Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal.