Aben på badeværelset

Skrevet af John Fhær Engedal Nissen. Foto: Nationalmuseet, Roberto Fortuna.

Nu reddes et af landets første moderne badeværelser fra at gå tabt i Nationalmuseets Klunkehjem.

Efter 30 års ventetid restaureres badeværelset nu for at redde en enestående kulturarv fra at forfalde, men opgaven er kompliceret.

Et af Danmarks første moderne badeværelser med rindende varmt vand står i dag næsten uændret som for 130 år siden. Men ikke meget længere, for de smukt dekorerede badeværelsesvægge, i det ellers meget velbevarede ’Klunkehjemmet’ i København, er meget tæt på at forfalde.

Nu begynder et omfattende og kompliceret konserveringsarbejde for at redde Klunkehjemmets badeværelse, der hvert år besøges af op mod 8.000 gæster. Det er et enestående eksempel på moderne kropshygiejnes indtog i Danmark i årene omkring år 1890, hvor ikke engang de kongelige på Amalienborg kunne prale af et så moderne badeværelse med rindende vand. I Klunkehjemmet blev vandet til det fritstående badekar og bruser tilmed opvarmet med gas.

Det var i det hele taget nyt på den tid at have et selvstændigt badeværelse. Det er derfor en usammenlignelig del af vores kulturarv, der nu skal reddes til eftertiden.

Nationalmuseet har ønsket at restaurere det særlige badeværelse i mere end 30 år. At det nu er lykkedes at finansiere projektet, er museumsinspektør Anne-Mette Marchen Andersen svært begejstret for:

”Badeværelset er et fantastisk vidnesbyrd om den spæde begyndelse af moderne kropshygiejne i Danmark, som kommer snigende i slutningen af 1800-tallet i de øvre samfundslag, efter at man i Europa har opdaget eksistensen af bakterier. Man begynder at forstå vigtigheden af at vaske sig for at undgå sygdom, men forståelsen kommer gradvist og udbredes de følgende årtier,” siger hun.

“Det kan være svært for os at forstå i dag, hvor det er en næsten gudgiven selvfølge at tage jævnlige bad og vaske vores hænder efter at have været på toilettet, eller at bruge toiletpapir. De hygiejnevaner, vi i dag tager for givet, udvikles i netop denne periode. Dengang havde de jo ikke blød Lambi-toiletpapir, men begynder i byerne at bruge gamle aviser eller andet groft papir til at tørre sig med bagi”.

“Badeværelset er indrettet i 1890, og først i 1902 bliver der i et tilstødende lokale installeret wc. Uden håndvask. Men til gengæld med toiletskyl, der udløses med et ultramoderne træk-og-slip håndtag.”

“Alt i lejligheden står næsten fuldkommen uændret, siden det blev indrettet tilbage i 1890. Det udgør en helt utrolig og meget autentisk tidslomme, der stort set ikke eksisterer andre steder. Det er en fantastisk del af vores kulturarv, som opleves meget håndgribelig og stemningsfyldt, når man står i badeværelset og i resten af lejligheden,” siger Anne-Mette Marchen Andersen.

Konserveringen varer frem til jul og er usædvanlig kompliceret, forklarer konserveringstekniker Nina Wajnman:

”Vi er nødt til at udvikle nye teknikker og tænke kreativt i alle processer for at finde de rigtige løsninger til først at konservere alt fra bunden og derefter give det en omfattende restaurering. Badeværelset er oprindelig tænkt lyst og luftigt som i en italiensk villa, men er i dag endt mørkt, gråt og snusket. Vores opgave er at få det til igen at se friskt og indbydende ud, ligesom det oprindelig var tænkt, og det skal nok lykkes,” siger Nina Wajnman.

Det indebærer blandt andet en besværlig manøvre, hvor det gamle, dekorerede tapet skal løsnes fra væggen i ét stort stykke, uden at gå i stykker, for derefter at holdes udstrakt, mens væggen bagved repareres og pudses op, inden det skrøbelige tapet limes tilbage på væggen. På den måde bevares mest mulig af det oprindelige materiale.