Aktuel Bevaring

Skrevet af Ida Haslund og Susanne Ørum

To medarbejdere fra Nationalmuseet har i løbet af 2019 rejst rundt til knap 200 sognekirker for at registrere, fotografere og vurdere de vægmalede udsmykninger, der stammer fra slutningen af 1700-tallet og op til vor tid. På baggrund af endnu en generøs bevilling fra Augustinus Fonden har Nationalmuseet i 2018-2020 arbejdet med at udvide sin hjemmeside om kalkmalerier i danske kirker, https://natmus.dk/salg-og-ydelser/museumsfaglige-ydelser/kirker-og-kirkegaarde/kalkmalerier-i-danske-kirker/, til også at inkludere nyere tids vægmalerier i danske kirker.

I projektet har Nationalmuseet registreret vægmalerier, som er fra tiden efter, at den kalkmaleri-tradition, som vi især forbinder med middelalderen, og som efterhånden er velbelyst i mange sammenhænge, tager slut. Det er første gang, at man på den måde får et samlet overblik over, hvad der findes af muralmaleri i de danske kirker. Og det er enormt interessant at se, hvordan vægmalerierne i nyere tid både knytter an til tidligere traditioner, og præsenterer os for noget nyt i forhold til teknik, formsprog, indhold og sammenhæng samt ikke mindst et udvalg af nye malematerialer såsom limfarve, olie og silikatfarve.

Såvel den enkle murstensimitation, der smykker ribberne i Bråby Kirke (fig. 2), og rankeslynget i Balle Valgmenighedskirke (fig. 3) ligger for eksempel i forlængelse af en lang tradition for arkitektonisk ornamentik. De er malet på nogenlunde samme tidspunkt, men er meget forskellige. Hvor udsmykningen i Bråby Kirke kan siges at trække tråde tilbage til middelalderlig hvælvornamentik, er malerierne i Balle Valgmenighedskirke udført i tidstypisk sønvirkestil.

I forbindelse med 1800- og 1900-tallets store istandsættelser af middelalderlige kirker var det ikke usædvanligt, at disse blev forsynet, helt eller delvist, med nye malede væg- eller hvælvdekorationer. For eksempel blev Beldringe Kirke (fig. 4-5), som oprindeligt er fra middelalderen, omkring slutningen af 1800-tallet forsynet med en omfangsrig kalkmalet udsmykning, som fortsat fremstår meget helstøbt og velbevaret. Dette er imidlertid mere undtagelsen end reglen – den nære historie kan være svær at sætte pris på, og flere af disse udsmykninger er i dag kun fragmentarisk eller slet ikke bevaret. Netop derfor og fordi udsmykningen har andre kvaliteter, såsom f.eks. håndværksmæssig kunnen og interessante variationer i detaljegrad, må Beldringe Kirkes malerier i dag anses for særdeles bevaringsværdige.

Projektet har også budt på mange besøg i kirker af nyere dato på grund af det veritable boom i kirkebyggeri, som præger 1800- og 1900-tallet. For eksempel er flere valgmenighedskirker repræsenteret, ofte med en enkel, men alligevel vigtig arkitektonisk udsmykning, eller som i Bethlehemskirken (Fyn) med en vægmalet alterudsmykning (fig. 6).

Det synes ganske typisk for hele perioden at operere med relativt få figurative motiver, som fungerer enten som decideret alterbillede eller som visuelt hovedtema i kirkens primære akse, placeret bag alteret eller på triumfvæggen og/eller omkring kirkerummets ind-/udgang. Et andet eksempel herpå ses i Brædstrup Kirke (fig. 7). I et lidt usædvanligt valg af motiv til triumfvæggen vises i den ene side bebudelsen for hyrderne på marken, i den anden side de tre vise mænd/hellige tre konger på rejse, ledet af stjernen, som er malet lige over korbuens midte. Maleriet er et af de yngre, som vi har registreret, fra 1952/53 og udført af maleren Johan Vilhelm Andersen, der som mange andre af de malere, der er repræsenteret blandt de nyere tids vægmalerier, også arbejdede med andre typer af kirkekunst bl.a. glasmalerier.

Også mange bykirker blev bygget i denne periode; ikke mindst København er rigt repræsenteret f.eks. ved Brorsons Kirke på Nørrebro (fig. 8). Dens vægmalerier er udført af Mads Henriksen i 1900 i forbindelse med kirkens opførelse. Henriksen var en dekorationsmaler, som udførte flere historicistiske kirkeudsmykninger, og som også arbejdede med restaurering af kalkmalerier. En anden kunstner, som tilsvarende opererede som restaurator, er August Wilckens, som især arbejdede i det sønderjyske. I Brøns Kirke har han i 1907 således både istandsat kirkens middelalderlige kalkmalerier og suppleret rumudsmykningen med bl.a. det glansbilledagtige englemotiv på triumfvæggen (fig. 9).

Projektet har også budt på mere velkendte kunstnernavne som Skovgaard-dynastiet og kunstnere fra deres kreds, såvel som enkeltstående indslag fra moderne kunstnere som Niels Winkel og Carl-Henning Pedersen. På den måde spænder materialet fra undselige ribbedekorationer af ukendte malermestre til ambitiøst udførte religiøse motiver af høj kunstnerisk kvalitet (fig. 10).

Mange af de ”nyere tids” vægmalerier har efterhånden rundet de hundrede år. Ifølge dansk lovgivning skal Nationalmuseet herefter inddrages som konsulenter i forhold til maleriernes bevaring. Mange af dem befinder sig også i middelalderkirker, som Nationalmuseet i forvejen løfter et stort ansvar for som konsulent for de kirkelige myndigheder. Det har derfor været vigtigt at få et overblik over, hvordan maleriernes bevaringstilstand er og få sat fokus på eventuelle indsatsområder. Heldigvis har de nyere tids vægmalerier det overordnet set udmærket; i denne forbindelse vil vi blot understrege, at malerierne udgør en del af dansk kulturarv, som under alle omstændigheder, og alle øvrige forpligtelser tilsidesat, fortjener at få projektørlyset rettet mod sig, ikke kun i forhold til bevaringstilstand men også i forhold til deres kunst- og kulturhistoriske værdi.

Lanceringen af hjemmesidens nye materiale er som så meget andet blevet forsinket grundet covid-19, men er nu fastsat til januar 2021. Det har været et privilegium at få lov at stifte bekendtskab med så mange nyere kirkeudsmykninger. Vi håber at have givet et indblik i, hvor forskelligartet og spændende et materiale, vi har været igennem – også selvom vi for overskuelighedens skyld har begrænset eksempelmaterialet til kirker, som starter med B = B for bevaringsværdig.