Skrevet af Louis Lange Wollesen
Dette er sidste del af en følgeton om arbejdet, som Nationalmuseet har været med til at udføre på fontænen i Vigelandsparken.
Vigelandsparken er en af Oslos største turistattraktioner og besøges normalt af op til en million gæster om året.
Gustav Vigeland har, med sine ca. 200 kunstværker i Vigelandsparken, af Oslo Kommune fået mulighed for at vise et helt livs produktion af kunstværker. Oslo Kommune stillede i første del af 1900-tallet en del af Frognerparken til rådighed og byggede samtidig et atelier ved siden af parken, der skulle danne rammen om Gustav Vigelands fremtidige produktion af kunstværker. Atelieret var desuden også bolig for Vigeland og er i dag et smukt museum, som fortæller historien om Gustav Vigeland og hans kunst.
Et af de første kunstværker, der blev skabt til Vigelandsparken, var den store fontæne, eller som man siger på dansk ”det store springvand”.
Fontænen var i første omgang tegnet til at stå foran Stortinget på Eidsvoll Plads i Oslo, men dette blev aldrig til noget. Fontænen blev herefter tænkt ind som en betydelig del i planlægningen af den nye park, hvor fontænen blev midtpunktet i aksen mellem Skulpturbroen og Monolit-søjlen.
Det store springvand er en af de første kunstværker, der påbegyndes, og er derfor ikke unaturligt også en af de kunstværker, der trængte til at blive konserveret.
Konservatorerne i Vigelandsparken havde i en årrække selv overfladerenset og voksbehandlet en af figurgrupperne på fontænen, men fandt ud af at dette arbejde var for stort til, at de selv kunne løfte opgaven. Der blev derfor fundet penge via Kulturetaten i Oslo kommune, og efterfølgende udbudt et konserveringsprojekt, hvor der i en periode på tre år skulle konserveres én hjørnegruppe på fontænen om året.
Nationalmuseets skulpturværksted var så heldige at få denne opgave, og det følgende forår 2018 blev den første skulpturgruppe renset og voksbehandlet. I efteråret 2019 blev det så næste gruppes tur. Se gerne vores tidligere indlæg her i nyhedsbrevet om disse udførte arbejder.
På grund af Covid19-pandemien blev den sidste etape først mulig i efteråret 2021. Her var der en lille periode, hvor restriktionerne var så lempelige, at det kunne lade sig gøre at sende værktøj frem og tilbage, samt selv at tage tre uger til Oslo for i samarbejde med konservatorerne fra Vigelandsmuseet at færdiggøre opgaven. Vi var også denne gang heldige med vejret, og Oslo er skøn, når det ikke regner.
Nationalmuseets skulpturværksted har været glade for at få lov til at være med til at bevare et af Norges fineste kunstværker og samtidig haft mulighed for at udveksle erfaring med gode kolleger på Vigelandsmuseet. Mange interesserede kiggede forbi i de perioder, hvor vi arbejdede på skulpturerne. Det gælder både turister og kolleger fra Norge.
Vi kan kun opfordre til at tage forbi Vigelandsparken, hvis man er i Oslo, og ved samme lejlighed besøge Vigelandsmuseet, der ligger lige op til parken – begge steder er bestemt et besøg værd.
Abbonér på feed