Skrevet af Lis Sejr Eriksen
Nationalmuseet har netop afsluttet konservering og restaurering af et lærredsmaleri fra Kronborg Slot, benævnt “Høvedsmanden fra Kapernaum”. Maleriet har ingen synlig signatur eller egentlig datering. På det lille skilt monteret prydrammen oplyses, at maleriet er fra 1700-tallet. Denne datering kan, takket være den netop gennemførte behandling, præciseres.
Maleriet med blændramme og prydramme var ved modtagelsen på konserveringsværkstedet ekstremt snavset. Lærredet var sprødt og havde flere flænger og huller. Farvelaget var ustabilt med små skålformede opskalninger og vedhæftningen til lærredet var utilstrækkelig. Derudover var maleriet dækket af et tykt, gulnet fernislag, og det havde adskillige uskønne overmalinger. Såvel prydramme som blændramme behøvede snedkermæssig istandsættelse. Dertil var prydrammens yderste profilled påført en meget styg overmaling for at dække over en del af rammens manglende hjørne.
I forbindelse med restaureringen kunne det konstateres, at maleriet har gennemgået mindst to tidligere behandlinger. Maleriets ombukningskanter er tidligere skåret bort, og originallærredet er ved en af disse behandlinger blevet klisterdubleret for at styrke lærredet. Ved en af de tidligere rensninger var farvelaget blevet slidt på hovedparten af de skålformede opskalninger, og farvelaget langs maleriets venstre kant var næsten borte.
Ved konserveringen blev maleriet imprægneret for at opnå vedhæftning mellem grundering, farvelag og lærred. Maleriet blev renset for overmalinger og gulnet fernis, men et tyndt fernislag blev bevaret for ikke at slide yderligere på farvelaget. Huller og flænger blev istandsat, og maleriet kunne herefter lamineres på et nyt lærred, der ikke er følsom overfor klimatiske svingninger. Inden retouchering af udkitninger og mangler i motivet blev maleriet ferniseret.
Maleriets blændramme blev renset og stabiliseret. Prydrammen blev kompletteret, hvor der manglede træ og ligeledes stabiliseret. Prydrammens farvelag og forgyldning blev renset og fastlagt. Endvidere blev prydrammens yderste profilled renset for den grelle overmaling.
I forbindelse med rensning af maleriet dukkede en interessant detalje frem i maleriets forgrund, der tillader betragteren at få et indblik i malerens arbejdsproces for næsten 400 år siden. Grundet ændring i oliefarvens brydningsindeks kan man se, at maleren har ændret figurernes position (pentimenti) således, at det nu ser ud som om, flere af figurerne har to sæt fødder.
Men under det massive snavslag og gulnet fernis gemte sig endnu en bemærkelsesværdig oplysning…
Ved nærmere undersøgelse kan man se, at der på den store sten i maleriets forgrund er malet bogstaver i versaler, som var de hugget ind i stenen. Desværre har det ikke været muligt at fastslå med 100 % sikkerhed, hvad der står på stenen med de tilgængelige undersøgelsesmetoder. De fleste af stregerne på stenen giver ikke umiddelbart nogen mening, mens stregerne over hundene kan tolkes som ”1640”, ”1670” eller ”ANI C ” [ANNO]. Sammenholdt med følgende observation bliver denne oplysning meget interesant.
I forbindelse med rensning af blændrammens bagside dukkede, under det kompakte snavslag, en papirseddel op som ikke har været synlig i adskillige år. Med blæk er der på sedlen skrevet: ”Ottavio Vivi”. På grund af snavs omkring papirlappen tyder det på, at den er sat på, da blændrammen var ny eller relativ kort tid derefter. Rammen kan naturligvis også være blevet gjort ren inden.
Blændrammen vurderes som værende original, men den er kilbar. Kilbare rammer kendes fra midten af 1700-tallet. Blændrammen fra Kronborg er da også atypisk, da den ikke kiles i hjørnerne, men i forbindelse med hjørnernes tværstivere. Rammen kan således være blevet gjort kilbar i forbindelse med en tidlig istandsættelse.
Nævnte informationer fører unægtelig til en interessant tankerække. Hvis der på stenen er malet årstallet 1640, kan maleriet, engang efter 1750´erne være tilskrevet den italienske maler Ottavio Viviani (1579, † efter 1641) som netop specialiserede sig i at male quadratura[1]… Nogen har i hvert fald gjort sig den ulejlighed, at skrive navnet på en seddel og lime denne på maleriets blændramme.
Som konservator anser jeg mig som genstandens ambassadør, og det har været en stor glæde at kunne gennemføre en behandling, der ikke alene respekterer maleriets historie, men samtidig har bibragt oplysninger, der højner maleriets kulturhistoriske og kunstneriske værd og ikke mindst hæver den præsentable bevaringstilstand af en af Nationalmuseets egne genstande.
Abbonér på feed
Det glæder mig at nationalmuseets farvekonservering holder den høje standard. jeg så den blev sat under Alkærsig i ja for jer tidernes morgen. Jeg havde stor respekt for hvad I lavede, har tit fundet spor efter jeres virke rundt om i landet. Kvalitetsarbejde og nænsom behandling med respekt for originalens fortælling som I her har udfoldet e r et spændende stykke detektivarbejde. Hilsen fra en gammel nationalmuseummedarbejder.
Tak for de pæne ord 🙂 Vi gør vores bedste for at bevare kulturarven 🙂