Prædikestol og altertavle i Hoven Kirke

Skrevet af Anja Liss Petersen. Foto: Nationalmuseet Anja Liss Petersen og Henriette Cathrine Hovidsen

I efteråret 2021 var Nationalmuseets konservatorer taget en tur til Hoven Kirke i Jylland for at restaurere prædikestolen og hjemtage altertavlen til konservering.

Prædikestolen er fra omkring 1600, og den omtales i De danske Kirker som værende stærkt restaureret i 1874-75.

I en undersøgelsesrapport dateret 16. december 1971 oplyses det, at stolens oprindelige dele er forarbejdet af egetræ, mens senere tilføjelser er forarbejdet af fyrretræ. På daværende tidspunkt blev der lavet en undersøgelse af prædikestolens underliggende farvelag, og på kurvens østre fag ses farvetrapper, der har dannet grundlag for undersøgelsens konklusion.

I 2021 fremstod prædikestolen flere steder med partiel op- og afskalninger i farvelaget. Hvor sollyset ramte, var farvelaget meget bleget og udpint. Prædikestolen lod ikke til at være synderligt snavset.

Løst farvelag blev fastlagt med lim, varme, silikonepapir og silikonefalseben. Herefter blev prædikestolen renset med et salt, der var opløst i vand, og efterrenset med rent vand. På indersiden blev prædikestolen kun renset med vand. Under kurven var der flere steder, hvor der var blevet kalket ud på prædikestolens farvelag. Disse kalkpletter blev fjernet med en fugtet papirklud og skalpel. Huller og revner blev kittet med en akrylspartel, og udkitningerne blev filset til niveau med fugtet papirklud og vatpind. Særligt store eller dybe huller blev lukket med epoxy.

Prædikestolens farvelag var flere steder udpint og gråt i farvetonen, så der var behov for en mætning af farvelaget. Dette var gældende for hele stolen, men specielt i området tæt ved vinduet, hvor lysets Uv-stråling var/er størst. Prædikestolen blev mættet med fernis i forskellige opløsninger afhængigt af området. Fernissen blev strøget meget tørt på med pensel og bomuldsklud, og overskydende fernis blev tørret bort med en helt ren bomuldsklud.

Til sidst blev prædikestolen retoucheret med akryltubefarver, og glansen blev justeret med en akryllak. Alle forgyldte områder blev retoucheret med voksguld tyndet med mineralsk terpentin.

Altertavlen er fra slutningen af 1400-tallet og er en fløjaltertavle med ét sæt bevægelige fløje (triptych). I tavlens midterskab er en fremstilling af Kristi Himmelfart. Felterne i tavlens midterskab og fløjenes scener krones af buer med korsblomster. Øverst afsluttes altertavlen af en kamtak lignende frise. Tavlen er forarbejdet af egetræ, og den kan oprindelig have været en ren Mariatavle.

Det fremgår af kildematerialet, at Kristusfiguren skal være nyskåret, efter tegning af Julius Magnus-Petersen, i forbindelse med kirkens restaurering i 1874-76. I 1875 blev altertavlen totalt afrenset for bemaling, og restaureringen blev foretaget af konservator H. F. Steffensen, som lægger navn til den nuværende staffering fra 1905 under ledelse af arkitekt V. Ahlmann. Ifølge det arkivalske materiale er altertavlen senest istandsat 1931.

Altertavlen fremstod med adskillige opskalninger, og flere steder var stafferingen gået tabt ned til træet. Der var rigtig mange op- og afskalninger i figurernes hår og skæg samt på hænder. Tavlen var ikke voldsomt snavset, men det var helt tydeligt, at der var tilsodning i midterskabets nederste del fra afbrænding af alterlys. Derudover var der overordentligt mange stearinstænk på predellaen og den nederste del af altertavlen efter udblæsning af lys.

I venstre fløjs nederste felt manglede der noget af en udskåret korsblomst på en af buerne, og på bagsiden var der to mindre trælister, som var løse. Mange steder var der gamle eftermørknede retoucher, hvilket var meget tydeligt på predellaen.

Løst farvelag blev fastlagt, og alle stearinstænk blev fjernet forsigtigt med skalpel. Herefter blev prædikestolen renset, og lister i højre og venstre side bag på tavlens midterskab blev fastlimet. Den manglende korsblomst blev skåret i egetræ og pålimet. Efterfølgende blev samlingen mellem nyskæring og oprindeligt materialet kittet og retoucheret med akrylguld tubefarve. Guldretouchen blev nedtonet med en rå umbra. Huller og mindre afskalninger i farvelaget blev kittet, og på bagsiden af fløjdørene blev der lukket nogle enkelte huller med epoxy.

Flere steder havde altertavlens farvelag et gråligt slør efter rensningen, så der var behov for en mætning af farvelaget. Dette var gældende for store dele af altertavlen, så den blev mættet med en fernis i forskellige opløsninger. Fremgangsmåden er beskrevet tidligere. Der blev retoucheret med akryltubefarver, og glansen blev justeret med en akryllak. Alle forgyldte områder blev retoucheret med akrylguld tubefarve og med voksguld tyndet med mineralsk terpentin.

I december 2021 kørte konservatorerne tilbage med altertavlen til Hoven Kirke, og satte den tilbage på alterbordet. Her kan den så igen stå og stråle smukt i de næste mange år.

Om Anja Liss Petersen

Konservator på Natmus
Dette indlæg blev udgivet i Bevaring, Kirkeinventar og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.