Istandsættelse af fyrskibet Gedser Rev

Skrevet af Johanne Bornemann Mogensen

Afslutningen på fyrskibets istandsættelse er nu ved nå nærme sig. Der er en masse tråde, der skal samles, dele der skal monteres, og arbejdsprocesser der skal koordineres til sidst, før vi kan nyde resultatet af års og måneders arbejde.

Det nye dæk af nordsvensk skovfyr er ved at være på plads. Det er blevet monteret med 5 tomme spiger. Derefter er det blevet proppet, slettet af med høvl, pudset med en gulvhøvl og har fået grundingsolie.

Skibstømrene og det nye dæk af nordsvensk skovfyr Der laves propper

 

Høvlespån og savsmuldDet nye gulv får olie

Oven på maskincasingens vandrette jernplader er der blevet benyttet 6 tommer spiger til montering af dæksplankerne. Ellers ville spigerne ikke nå dybt nok i bjælkerne. Nu mangler dækket blot at blive kalfatret og beget. Så hvis man kommer igennem Nyhavn i de næste ugers tid, vil man kunne høre den karakteristiske smukke monotone lyd af kalfatrejernet mod træ og værk.

De store tværgående rådne egetræs bjælker agter 7 x 9 tommer og bjælken under messehuset på 9×12 tommer er udskiftet og på plads. Det har været et vanskeligt og kompliceret arbejde med især bjælken under messehuset, fordi der har været så dårlig adkomst. Bjælkedelene skulle hejses på plads nedefra og boltes sammen.

De nye tværgående egetræsbjælker

 

Ligeledes er opgaven med at udskifte karmene under messehuset også ved at nå sin afslutning.

Karmene under messehuset skiftes

 

Messehuset havde på grund af den rådne bærende bjælke, der nu er udskiftet, en stærk hængende tendens, hvilket igennem mange år har forårsaget, at der ofte har stået vand midtfor på spilfisken op til kabys og messehus. Dette har skibstømrerne rettet op på, ved at høvle spilfisken der er placeret over dæksplankerne og bjælken, så det laveste sted ikke længere er midtfor messehuset, men ude i siderne. Vandet vil derfor løbe væk fremover. Det stillestående vand har også bevirket, at egetræskarmene under messehuset var rådne. De er blevet forbilledligt rekonstrueret med de elegante kuttersamlinger og traditionelle skarringer.

Næste blog indlæg vil bl.a. give et indblik i arbejdet med istandsættelse og monteringen af apteringen under dæk og synet af dækket, der bliver kalfatret.

 

Udgivet i Skibe | Tagget , , , , , , , , | 3 kommentarer

Kalkmaleriet fra Ferring Kirke del 2

Skrevet af Susanne Ørum

Restaureringen af kalkmaleriaftrækket fra Ferring Kirke er på vej ind i en ny fase. Arbejdet med at fastlægge opskallende kalk- og farvelag er næsten færdigt, og vi skal snart til at rense maleriets overflade.

Der laves en kalke af plade 1

Men inden rensningen er det nødvendigt at aftegne alle motiverne på de 8 plader, der udgør aftrækket. Under prøverestaureringen viste det sig nemlig, at nogle af de gamle retoucher (dvs. opmalinger) gik tabt under rensning. Det drejer sig om de retoucher, som blev udført umiddelbart inden, kalkmaleriet blev trukket af væggen i 1974. Da kalkmaleriets motiver i forvejen er meget nedbrudte, aftegner vi nøje alt det, der er bevaret – det være sig oprindeligt maleri eller senere opmalinger – så vi har noget at rekonstruere efter i tilfælde af, at noget af billedet forsvinder under den kommende rensning. Heldigvis er resterne af det oprindelige kalkmaleri godt beskyttet imod rensningen, fordi kalkmaleriet er blevet imprægneret ad flere omgange, siden de blev fundet i 1914.

Kalke tegnes

Aftegningen af kalkmaleriets motiver foregår med spritpen på meget tynd, gennemsigtig plastfolie og følger omridsene omkring de enkelte former og figurer. Pladerne med kalkmaleri er desuden alle blevet fotograferet før restaureringen begyndte, så vi har en god billeddokumentation af deres tilstand.

Fig 2

Næste gang I hører fra os, er vi begyndt at rense overfladen af aftrækket.

Følg med i konserveringen hér på bloggen 😉

Udgivet i Kalkmaleri | Tagget , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

1700-tals loftmalerier fra Frederiksberg Slot

Skrevet af Loa Ludvigsen, Signe K. Eskildsen og Nina W. Køie

Opførelsen af Frederiksberg Slot startede i 1699 og løb frem til 1703. Allerede i 1707-09 ombygges slottet, og der tilføjes bl.a. 2 etager og tværfløje. Ved ombygningen fik slottet et mere italiensk udtryk, og en del af slottets konstruktion blev også opført efter italiensk forbillede. Slottet var således oprindeligt bygget med indvendige tagrender, et tiltag som viste sig ikke at egne sig til det våde danske klima. Det har betydet, at der har været vandskader utallige gange, hvilket særligt har sat sine spor på slottets mange loftmalerier.

I forbindelse med ombygningen, entrerede man i 1708 med hofkunstnerne Hendrik Krock (1671-1738) og Benoît le Coffre (1671-1722) til at male 20 loftmalerier til sammen. Dette skete i tidsrummet 1708-12. Begge kunstnere var højt værdsat af kong Frederik IV, og de forstod med sikkert håndelag at dekorere efter tidens mode.

Det er interessant, at vi med disse to malerier, Flora af Krock og Solnedgang af le Coffre, med tydelighed kan se de to maleres forskellige kunstneriske udtryk. Krock er præget af den italienske barok, som han tog til sig under adskillige ophold i Italien. Le Coffre har sandsynligvis været i lære hos sin far og onkel, som kom fra Frankrig til Danmark sidst i 1600-tallet, og har dermed tydelig fransk inspireret malestil. Man kan sige, at Krocks stil er mere post-barok, hvor le Coffres er præ-rokoko.

Konserveringen af malerierne udføres for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Byggedivisionens Projektteam Øst. Frederiksberg Slot huser i dag Hærens Officersskole.

Malerierne blev afmonteret fra lofterne på Frederiksberg Slot i juli og transporteret på ruller til maleriværkstedet i Brede. Malerierne var blevet voksdubleret ved en restaurering omkring 1928-31, hvilket vil sige, at der blev sat et nyt lærred på bagsiden med en blanding af voks og harpiks til støtte af det gamle lærred. Vi fjernede dubleringslærredet fra bagsiden af malerierne, inden vi monterede dem i arbejdsrammer og påbegyndte konserveringsprocessen.

Flora

Krocks loftmaleri med detalje af figurgruppen omkring Flora efter afrensning af gammel fernis og overmalinger.

Ved rensning af voks fra bagsiden af Krocks maleri Flora stod det klart, at lærredet var i rigtig god stand og ikke krævede særlig udbedring. Derimod viste rensning af fernis sig ganske vanskelig, da maleriet havde undergået 4-5 behandlinger med dertilhørende overmalinger og fernis.

Undersøgelser af farvelaget har vist, at himmelpartiet er malet med pigmentet smalte, hvorimod der ved detaljer som klæde er anvendt ægte ultramarinblå. Hvor der er anvendt smalte, fremstår farvelaget noget nedbrudt. Disse områder samt de tidlige overmalinger var svære at rense og krævede gentagne rensning.

Flora bagsideFlora detaljeVenstre: Under afrensningen af voks fra bagsiden fandt vi Krocks ”signatur” i form af afskrab af maling fra paletten. Dette er fundet på næsten alle Krocks storformatmalerier. Højre: Her lægges en akryl undermaling oven på udkitningerne, inden maleriet ferniseres og retoucheres.

Solnedgang af le Coffre bærer præg af de omfattende vandskader, det har været udsat for. Dette kunne især ses efter afrensning af voks fra bagsiden, hvor det var tydeligt, at flere områder af lærredet var beskadigede og nedbrudte. Dette kunne også ses fra forsiden, hvor der var store farvetab i de samme områder.

Solnedgang

Under afrensning af gammel fernis, overmalinger og kit stod det klart, at den øverste tredjedel af maleriet ikke er original. Man har ved en tidlig (vi mener, at det er den første) konservering skåret den beskadigede øverste del af maleriet bort og tilføjet et nyt stykke lærred og rekonstrueret denne del efter bedste evne. På billedet ses forskellen mellem Le Coffres maleteknik nederst overfor den noget grovere rekonstruktion på den øverste del.

Som på Flora var renseprocessen vanskelig, da Solnedgang også har undergået fem behandlinger, som har medført omfattende områder med tykke lag kit og overmalinger. Under retoucheringen vil større partier på figurer blive rekonstrueret.

IMG_1990_red kopi

Maleriet rejses op efter det er blevet dubleret på lavtryksbord og genmonteret i arbejdsramme. Herefter påbegyndes fernisering og retouchering.

Begge malerier bliver her i november og december retoucheret og ferniseret, inden de genopsættes på Frederiksberg Slot i henholdsvis midt december og januar 2014.

Glædelig jul og godt nytår fra konservatorerne på maleriværkstedet 🙂

 

Udgivet i Bygningsbevaring, Maleri, Slotte og herregårde | Tagget , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Kalkmaleriet fra Ferring Kirke

Skrevet af Susanne Ørum

I oktober måned gik arbejdet med at istandsætte de senromanske kalkmalerier fra Ferring Kirke nær Lemvig i gang. Kalkmalerierne er dateret til omkring år 1200 og anses for at være meget bevaringsværdige på grund af deres usædvanlige motiver.

Johanne konserverer kalkmaleriet

Johanne konserverer kalkmaleriet

Mod sædvane foregår istandsættelsen af kalkmaleriet ikke i selve kirken, men på Bevarings værksted i Brede. Det pågældende kalkmaleri blev nemlig fjernet fra væggen i 1974 og overført til et nyt underlag via en teknik, der kaldes for ”aftræk”. Aftrækket blev monteret på i alt 8 letvægtsplader og efterfølgende genopsat på sin plads i kirken.

Aftrækket blev udført, fordi kalkmalerierne var i en rigtig dårlig forfatning. Der havde blandt andet været fugt og salte i murværket over flere år, som var medårsag til at nedbryde maleriernes overflade. Der blev rådet bod på nogle af disse forhold ved at flytte malerierne over på et nyt underlag, men der opstod med tiden nye komplikationer.

For eksempel sidder der rester af lim fra aftræksprocessen tilbage på overfladen af maleriet. Limen påvirkes af luftens fugtighed og har efterhånden løftet sig fra underlaget i mange små opskalninger, som trækker det underliggende farvelag af.

Efter at limen er påført presses de opskallende kalk- og farvelag fast under opvarmning

Efter at limen er påført presses de opskallende kalk- og farvelag fast under opvarmning

Første skridt i restaureringsprocessen er, at lime alle disse farveflager fast igen for at forsøge at redde farvelaget. Fastlægningen sker med en lim, som ikke er vandopløselig. Det betyder, at vi efterfølgende kan vaske de gamle limrester af overfladen.

I kan følge arbejdet med istandsættelsen hér på bloggen, hvor vi vil lægge billeder og tekst ud, efterhånden som kalkmalerierne gennemgår de forskellige restaureringsprocesser.

 

Udgivet i Kalkmaleri | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Fyrskibet Gedser Rev istandsættes i Nyhavn

Skrevet af Johanne B. Mogensen

Maskincasingen kommer om bord

Maskincasingen kommer om bord

Nationalmuseets fyrskib Gedser Rev har de sidste halvandet års tid gennemgået en omfattende istandsættelse takket være en donation på 8.122.686 millioner kr. fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinny Møllers Fond til almene Formaal.Fyrskibet har i første etape af istandsættelsen været på værft i Gilleleje, hvor det har fået restaureret skrog og fribord samt udskiftet hele den gamle kobberforhudning på skroget.

Maskincasingen vender tilbage fra smedeværksted og genmonteres

Maskincasingen vender tilbage fra smedeværksted og genmonteres

Nu ligger skibet igen på sin vante plads i Nyhavn – dog helt dækket til af plastik. Det er Nationalmuseets skibstømrere, der har dækket det til, da de her i sommeren 2013 er gået i gang med at istandsætte alt træværk over vandlinien. Det er blevet en mere omfattende istandsættelse end forventet, da der uforudset er blevet fundet tre rådne tværgående og bærende bjælker. Dækket har gennem længere tid været utæt, og vand er sivet ned mellem plankerne og har forårsaget både synlige og usynlige skader. De rådne bjælker blev fundet, da man fjernede store dele af dæksplankerne, der også var nedbrudte og rådne. Nedefra var det rådne træ ligeledes usynligt, da bjælkerne mange steder var skjult bag anden træbeklædning.Ud over skader på træværket har vandet også skadet mange af de metalgenstande, der befinder sig over vandlinien som f.eks. maskincasingen, der er placeret over fyrskibets maskinrum. Maskincasingen, der består af metal, har kraftige vandrette plader, der fra selve den kubiske casing strækker sig ind under dækket på alle fire sider. Disse plader samt andre dele af maskincasingen var fuldstændig nedbrudte og er nu blevet udskiftet på smedeværksted hos Stege Skibsværft. Maskincasingen er vendt tilbage med en markant rød blymønjebemaling, der skal udsætte metallets nedbrydning. Senere vil maskincasingen få et afsluttende tonet hvidt farvelag. Det er vigtigt for historien omkring fyrskibet, at der i videst mulig omfang benyttes de historisk korrekte materialer og håndværksmæssige metoder til istandsættelsen. Derfor benytter Nationalmuseets håndværkere og eksterne håndværkere sig af traditionelle materialer så som rød blymønje, og derfor er maskincasingen også korrekt nittet sammen fremfor svejset.

Rådden bjælke fjernes nedefra

Rådden bjælke fjernes nedefra

De rådne egetræsplanker bliver erstattet med nye egetræsplanker, der nøje er udvalgt og indkøbt af Nationalmuseets skibstømrere. Der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten af træet. Det skal have lagret i adskillige år og være fuldstændig gennemtørt, før man kan bruge det på skibet. Ellers vil det ved optørring svinde og unødige skader og utætheder vil opstå. Skibstømrerne forarbejder selv alle bjælker, mens plankerne til dækket er bestilt og til dels forarbejdet på savværk. Plankerne består af fyrretræ, der som egetræet skal være godt tørt og af en høj kvalitet.Der tages mål efter de gamle bjælker, der saves ud og høvles til med de samme profiler som de originale bjælker. Da fribord er nykalfatret og nymalet på Gilleleje Skibs og Baadebyggeri i 2012/2013, ønsker skibstømrerne ikke at fjerne de gamle bjælker og sætte de nye bjælker herigennem, selvom det traditionelt bliver gjort på denne måde. Skibstømrerne har derfor været nødsaget til at fjerne de rådne bjælker i mindre dele, nedefra under dæk og ligeledes isætte de nye bjælker i to eller flere stykker og skarre dem sammen. Det vil sige, at enderne skæres skråt af og passes sammen. Dette besværliggør selvfølgelig arbejdsprocesserne, men går ikke ud over stabiliteten af bjælkerne.

Ny bjælke forarbejdes med skar, hvor stykkerne skal sammenføjes

Ny bjælke forarbejdes med skar, hvor stykkerne skal sammenføjes

Istandsættelsen med træværket over vandlinjen er planlagt til at slutte i februar 2014. På det tidspunkt vil alt råddent træ være udskiftet, og hele dækket vil stå nykalfatret. Det er derfor ikke muligt at komme ombord på fyrskibet ind til da. Til gengæld vil man her på bloggen kunne følge istandsættelsen løbende.

Udgivet i Skibe | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Mariestad: Byggnadsvårdens konvent 2013

Skrevet af Rikke Bjarnhof

I disse dage deltager Poul Klenz og jeg (Rikke Bjarnhof) fra Nationalmuseet Bevaring på det svenske Byggnadsvårdens konvent 2013 i Mariestad. På kanten af Vänneren – Europas tredje største sø – er der samlet 250 deltagere med stort engagement indenfor bygningsbevaring. En god blanding af riksantikvarer, museumsfolk, håndværkere og fagfolk er kommet fra hele Sverige og fra de nordiske lande for at dele erfaringer og mødes med hinanden for at få gode ideer samt finde fælles fodslag i måden at bevare historiske bygninger. Temaet er restaureringsprojekter, energi og håndværk. Fælles er ønsket om en bedre håndværksmæssig indsats samtidig med søgen efter at imødekomme de energi-effektiviseringskrav som stilles til gamle bygninger på lige fod med nybyggeri.

Konventet består af foredrag, workshops, udstilling og “fika”, hvor der diskuteres på kryds og tværs og udveksles visitkort til fremtidige samarbejde. I workshops tester håndværkere limfarver, tapetserer og prøver snedker-færdigheder.

Både Poul og jeg har bidraget med oplæg og kommer hver dag i snak med mange interesserede deltagere på vores stand.

Første aften blev tilbragt over en festlig middag på det smukke Marieholm. En bygning, der snyder ved at være lavet af træ i 1700-tallet, men pudset i 1800-tallet og derfor fremstår som en muret bygning – ikke usædvanligt på disse kanter. Som bordherre havde jeg den galante og humoristiske borgmester for Mariestad, som i sin tale ikke kunne dy sig for at omtale forgangne hærgende danskere og pege på mig.

I morgen eftermiddag slutter konventet, og så vender vi bilen mod syd til Danmark med rygsækken fuld af engageret stemning for bygningsbevaring og nye bekendtskaber.

 

Udgivet i Bygningsbevaring, Interiør, Slotte og herregårde | Tagget , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Pæleorm spiser laboratoriet

Skrevet af David Gregory og Anne Marie Eriksen

I efteråret 2010 påbegyndtes et længerevarende projekt omkring pæleorm i in situ gruppen på enheden FA&R Nationalmuseet Bevaring. Det har været en del af Anne Marie Eriksens speciale, som hun afleverede i midten af juni. Projektet havde til hensigt at undersøge, om det var muligt at stoppe et aktivt angreb af pæleorm i vanddrukkent arkæologisk materiale. Til det formål nedsatte vi omkring 40 fyrretræsklodser ud for Lynæs havn i håbet om, at der ville komme et angreb af den borende musling, pæleorm. Vinteren blev lang og hård og først i sommeren 2011 kunne indgangshullerne på oversiden af træet anes. Indenfor halvanden måned var angrebet så godt i gang, at nogle af klodserne næsten var væk. På røntgenfotografiet kan man se, hvordan pæleormenes gange løber rundt i klodsen. Klodserne blev omviklet med TERRAM4000, en geotekstil, som har været brugt ved in situ bevaring under blandt andet EU projektet MOSS og til tildækning af Zankynthos vraget i Grækenland (project Mermaid, et samarbejde med universitetet i Athen) og Pæleormsdug, en plastfolie, som benyttes kommercielt på moler og bundgarnspæle. Igennem det næste årstid blev iltniveauet målt, mens klodserne blev undersøgt for, om pæleormene stadig var i live. Ved forsøgets afslutning, efter et år med omvikling, kunne det konkluderes at det almindeligt anvendte, i arkæologiske sammenhænge, materiale TERRAM4000 stadig havde levende pæleorme i træet, hvorimod pæleormsdugen havde stoppet angrebet indenfor en måned.

Det blev også undersøgt, hvorvidt pæleormene angriber træet, selvom det er meget nedbrudt. En tur til en 6000 år gammel undersøisk skov ud for Langelandskyst blev derfor planlagt og udført for at hente noget prøvemateriale i form af et stykke egetræsstamme. Stammen blev skåret op og sat ned sammen med de øvrige klodser ved Lynæs. På billedet kan man se, hvordan stykkerne så ud efter fire måneder ved Lynæs. En analyse af træets bevaringstilstand blev derfor foretaget for at undersøge grunden til dette selektive angrebsmønster. Svaret blev fundet i mængden af tilbageværende cellulose – pæleormen får en del af sin næring gennem nedbrydning af cellulose i træstukturen og er derfor afhængig af, at dette stadig er bevaret. Håbet er nu, at man ved at bestemme densiteten af træet vil kunne give en risikovurdering, om den pågældende genstand potentielt kan blive angrebet af pæleorm.

Hvis man skulle være interesseret i at se, hvordan en pæleorm ser ud, har vi for øjeblikket et akvarium med levende eksemplarer på laboratoriet. Man er velkommen til at se forbi.

 

Udgivet i Pæleorm, Vanddrukkent træ | Tagget , , , , , , | 2 kommentarer

Dronning Margrethe, Line Bregnhøi og slottet på Eremitagen

Skrevet af Jesper Stub Johnsen

I den dejligste danske sommersol stod Eremitageslottet klar til at blive vist frem for Dronningen efter mere end 3 års planlægning og restaureringsarbejde både inde og ude. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme står bag arbejdet dygtigt rådgivet af Line Bregnhøi og udført at en lang række medarbejdere fra Nationalmuseets Bevaringsafdeling samt en række dygtige håndværkere.

Gæsterne ankommer til jagtslottet og Line stod (til højre) og var parat til at orientere verdenspressen om restaureringsarbejdet.

Dronningen og prinsgemalen ankom meget passende i åben karet med fire hvide heste foran, som standsmæssigt kunne køre op foran slottets hovedindgang.

Dronningen takkede alle for den store indsats med at føre Eremitageslottet tilbage til det oprindelige udseende fra 1734-36. Line havde den fornøjelse, at vise Dronningen rundt efter taler og indvielse, mens en glad og stolt Bevaringschef nød et glas af prinsgemalens rødvin og netværkede med de øvrige gæster.

I øvrigt udkommer der en bog til efteråret om Eremitageslottet med bidrag fra Line, ligesom hun har forfattet en artikel til Nationalmuseets Arbejdsmark med illustrationer af Roberto Fortuna.

 

 

 

Udgivet i Interiør, Slotte og herregårde | Tagget , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Polly tager en dukkert

Skrevet af Yvonne Shashoua og David Gregory, FAR, Bevaringsafdelingen

Dukken Polly, var EU 7th Framework forskningsprojektet POPARTs (Preservation Of Plastic ARTefacts in museums) maskot op til slutningen af projektet i 2012. Hun var designet af Yvonne Shashoua, fremstillet af Bevaringsafdelingens medarbejdere og indeholdt 11 forskellige typer plast, som man ofte finder i museernes samlinger. F.eks. er Pollys hat lavet af et målebæger i polystyren. Hendes tunge består af et lille stykke silikone-bageform. Tørklædet, som hun har om halsen, er af PVC, og kroppen er fremstillet af en almindelig vandflaske af polyetylene terephthalate. Formålet med Polly var at undersøge og sammenligne, hvor hurtigt de forskellige typer plast nedbrydes i realtid i forskellige miljøer.

I denne uge fik Polly en B-rolle som forsøgskanin i et nyt, stort EU forsknings projekt. SASMAP er et tre-årigt projekt med det formål at udvikle nye teknologier til at finde og bevare Europas undersøiske kulturarv, på en mere effektiv måde end det er muligt i dag. Seniorforsker David Gregory er SASMAPs koordinator, og der er 11 europæiske samarbejdspartnere med i projektet, bl.a. Nationalmuseet, Vikingsskibsmuseet, Dutch Cultural Heritage Agency, Seabed Scour Control Systems og Italian Superior Institute for Conservation. Work Package 6 fokuserer på hvor effektiv plastbaserede geotekstiler og ålegræs er til at beskytte undersøiske arkæologiske områder f.eks. gamle bopladser, imod faren for at blive nedbrudt, bl.a. på grund af kraftige bølger, der kan erodere materialer på havbunden. Tudse Hage ligger ved Skælskør Fjord på 2-3 meters dybde og er omkring 7000 år gammelt. Ålegræsmåtterne er fremstillet af forskellige typer plast og er rullet over bopladserne på havbunden og spændt fast. Med tiden fanger de sand i ’græsbladerne’ og på den måde beskytter de materialerne nedunder. Under SASMAP kommer områderne i Tudse Hage, Bay of Naples (Italien) og Wadden Sea (Nederlande) til at blive beskyttet med ålegræsmåtter og overvågnet i 2 år.

I henhold til både EU og danske miljøregler f.eks. Law of the Seas Convention er det forbudt at forurene havet med plast partikler, og derfor skal man have tilladelse, inden man installerer ålegræsmåtter. Forskning i nedbrydning af plast i marinemiljø er et nyt og hurtigt voksende område i USA, men meget få projekter er blevet afviklet i Danmark. Derfor er det vigtig under SASMAP, at undersøge hvor kemisk og fysisk stabile ålegræsmåtter er gennem længere tid, og hvordan de nedbrydes. Fordi Polly indeholder 11 forskellige plasttyper, kan hun nemt vise hvilke plasttyper, der er det mest stabile i havvandet. I sidste uge blev hun pakket ind i en nylonpose med nylon over for at beskytte hende imod sultne fisk.

Bagefter blev hun spændt fast til et stativ, som vil holde hende under vandet i 4 meters dybde i 3-6 måneder i et forsøgsområde i Lynæs, indtil de første nedbrydningstegn er synlige. Bagefter vil alle plastkomponenter i Polly blive analyseret ved hjælp af FARs nye Bruker FTIR spektrometer, og resultaterne vil blive sammenlignet med spektre af de “nye” plastmaterialer, der blev analyseret, inden Polly tog en dukkert.

Ha’ en dejlig dag 🙂

Udgivet i Forsker i LA, Plast, Skibe, Vragdel | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Rejseklaver fra Musikmuseet

Skrevet af Bodil Holstein

Musikmuseets instrumenter gøres klar til den nye udstilling i det tidligere Radiohus på Rosenørns Allé.

Det lille rejseklaver er bygget af Meinche & Pieter Meyer i Hamborg omkring år 1800.

Det har små håndtag, så det let kan transporteres. Der er sparet på pladsen således, at strengene er lagt ud gennem forbrættet, og der kun er 4 oktaver.

På fronten af tangenterne er der en fint udformet lille klods af buksbum træ. To af disse mangler og bliver fremstillet på ny med et til lejligheden udformet jern. Der anvendes en profilskraber, som er et kendt stykke værktøj brugt langt tilbage i tiden.

Du kan læse mere om Musikmuseet og deres instrumenter her

Natinalmuseet Bevaring ønsker alle en dejlig dag 🙂

Udgivet i Musikmuseet | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar