Afrensning af plast med RetrObright

Dele af tastatur renset med RetrObrightHvis man interesserer sig for gamle computere, ved man formodentlig også at skærm, tastatur og andre dele med tiden gulner. Disse dele af computeren er lavet at af ABS plast, hvor ABS står for ”acrylonitril butadien styren”. Derudover er der tilsat brandhæmmere til plasten, så man undgår at der går ild i computeren, når den bliver varm. Det er bl.a. de tilsatte kemikalier, der gør at plasten med tiden gulner, men andre faktorer såsom oxidation spiller også ind.  

Det er ikke alle, som samler på gamle computerdele, der bryder sig og denne misfarvning. I 2008 satte en række fagfolk indenfor forskellige områder sig for at undersøge, om man kunne finde en løsning på problemet. Man ønskede en behandling som kunne fjerne gulfarvningen, men som ikke var skadelig for selve plastmaterialet. Resultatet blev RetrObright (læs mere om RetrObrights historie her). 

RetrObright er ikke et kommercielt produkt, men derimod en hjemmelavet gel. Gelen består af hydrogen peroxid (H2O2/ brintoverilte), xanthan gummi (fortykkelsesmiddel), glycerin og vaskepulver. Hydrogen peroxid kendes normalt fra hårafblegningsprodukter. Man tilsætter vaskepulver til blandingen, fordi stoffet tetra acetyl ethylen diamin (TAED) virker som en katalysator på den kemiske proces, der foregår når gelen påføres den gulnede plast. RetrObright er ikke et produkt som anbefales af konservatorer, da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger nogle undersøgelser om gelens virkning på sigt. 

Det skal understreges, at RetrObright ikke er noget, man skal begynde at eksperimentere med hjemme i køkkenet uden først at have taget en række forholdsregler. Hydrogen peroxid er ætsende og man kan blive blind, hvis man får opløsningen i øjet.

Yvonne laver RetrObrightYvonne Shashoua og jeg har i denne uge testet, om man kan rense andre plast typer med RetrObright. De udvalgte plastmaterialer er dem vi har lavet renseprøver på gennem hele POPART-projektet, bl.a. polymethylmetakrylat (PMMA), polyvinylklorid (PVC), polyetylen, poly-styren og cellulose acetat. Fordi RetrObright er et blandingsprodukt, valgte vi også at teste rene opløsninger af henholdsvis hydrogen peroxid og vaskepulver.

Vores forsøg viste, at det absolut ikke er anbefalelsesværdigt at anvende RetrObright eller hydrogen peroxid på de plasttyper vi undersøgte. Som man kan se på fotografier taget gennem mikroskop medførte begge produkter en ætsning af overfladen, som også var synlig med det blotte øje. Efter rensning med hydrogen peroxid på polymethylmetakrylat (PMMA) kunne man se en tydelig revnedannelse i området hvor opløsningen havde været påført. Polyvinylklorid (PVC) var derimod blevet mat, og fotografiet viser hvordan den sæbeagtige gel har ætset et boblelignende mønster i materialets overflade.

PMMA renset med hydrogen peroxid (25 x forstørrelse)PVC renset med RetrObright (25 x forstørrelse)

 

Selvom RetrObright og hydrogen peroxid ikke efterlod lige synlige spor på alle de materialer vi testede, kunne vi dog i samtlige tilfælde konstatere en ændring af kontaktvinklen. Dette er en yderligere understregning af at materialet overfladespænding er blevet ændret som følge af behandlingen.

Om Anja Liss Petersen

Konservator på Natmus
Dette indlæg blev udgivet i Plast og tagget , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

7 kommentarer til Afrensning af plast med RetrObright

  1. Hej Kathrine

    Hvor dejligt at høre nyt fra POPART-Projektet og dejligt, at nogle har lyst til at bruge bloggen, når undertegnede er udenbys 🙂

    Hilsner fra Tønder

  2. Jørgen Tietze skriver:

    Citat: “[…] i samtlige tilfælde konstatere en ændring af kontaktvinklen. Dette er en yderligere understregning af at materialet overfladespænding er blevet ændret som følge af behandlingen”

    Gælder det også ABS plastikken?

  3. Anja Liss Petersen skriver:

    Hmm ja det vil jeg jo umiddelbart tro, men Producenten af RetrObright vil sandsynligvis mene noget andet.
    Erfaringerne fra forsøgene generelt er, at man meget let kommer til at lave små ridser i plastmaterialernes overflade og derved ødelægger den oprindelige overflade.
    Håber det var et svar du kunne bruge. For et mere uddybende svar om plasmaterialer skal du henvende dig til Yvonne Shashoua 🙂

  4. Ole Juul skriver:

    Der er mange der samler på, og bruger, gamle computere som helst vil have dem til at se ud som ny. De følger en helt anden kultur en konservatorerne. Denne artikel var lige diskuteret på “The Vintage Computer Forum” (webside vist ved mit navn) så man kan se at folk vil alligevel bruge RetrObright. Vil det så ikke være en god ide for dem at bruge et bevarene lag af voks efter behandlingen, f.eks. renaissance wax?

  5. Anja Liss Petersen skriver:

    Som udgangspunkt vil jeg sige, at man skal tilføre et materiale så lidt som muligt – specielt når det drejer sig om produkter med voks. På den anden side fernisrerer vi som regel malerier, netop for at bevare selve maleriet og derved “ofre” eller lade al “overfladeslid” gå ud over fernissen.
    Jeg synes, det er et problematisk spørgsmål – specielt fordi man ofte skal bruge opløsningsmidler for at fjerne voks. Og opløsningsmidler og plastmaterialer er aldrig en god kombination… Så mit svar bliver nok et nej…

  6. Ole Juul skriver:

    Mange tak for svarret Aja Liss Petersen. Jeg kan nok forstå at selv Microcrystalline voks kan måske have en effekt over tid, og hvis man ikke let kan fjerne det så skal man være ret sikker på at der ikke bliver nogle problemer.

    Men problemet her ligger i at materialet er nu ændret af RetroBright behandlingen så jeg vil tro at den originale overflade er måske ret skør. Vil det stadig være bedst at ikke gøre endnu mere behandling af nogle slags, eller er der noget man kunne anbefale i denne situation? Man kan jo ikke stoppe dem fra at bruge RetroBright og der er mange der gør det.

    Det er måske noget der vil komme ud af POPART-Projektet.

  7. Mads Frandsen skriver:

    Genopliver lige den her : der er vel reelt ikke testet effekten på ABS plast er der? Som jeg læser her har man testet en masse andet end det klassiske computerdele af lavet af – ABS kunne principielt klare sig bedre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *