POPART – Projekt omkring rensning af plast

Bevaringsafdelingen er for tiden partner i POPART (Preservation of Plastic Artefacts in Museums), som er et projekt under EU 7th Framework, der kører fra 2008 til 2011. Formålet med projektet er at sætte fokus på konservering af plast i kunst- og kulturhistoriske samlinger, fordi museerne gerne vil bevare materialet, så fremtidens generationer har mulighed for at se det.

På enheden Forskning, Analyse og Rådgivning er vi, konservator Kathrine Segel  og kemiker Yvonne Shashoua, i øjeblikket i gang med at undersøge, hvordan man kan rense plast. Plastmaterialernes overflader er generelt yderst modtagelige overfor diverse påvirkninger, hvilket betyder, at der let kan opstå ridser og skrammer. Udover at sådanne skader forårsager glans- og farveændringer, nedsætter de desuden plastmaterialets kemiske stabilitet.

6_German_PVC_Kops_doll

Billedet viser en BASF reklamefigur i PVC fra omkring 1960. Den lille plastfigur er blevet klæbrig, fordi thalater (blødgører) i materialet har bevæget sig op til overfladen. Senere har støv sat sig fast på overfladen, hvilket har bevirket en markant ændring af figurens oprindelige udseende.

Første del af projektet er netop overstået. Her har vi set på effekten af tør-rensning. Formålet var, at undersøge om nogle af de gængse redskaber, som konservatorer traditionelt anvender på andre materialegrupper, kan bruges på plast uden at beskadige materialets overflade. Til forsøget blev følgende plastmaterialer, som ofte findes i museernes samlinger, udvalgt; polymethylmetakrylat (plexiglas), der bl.a. bliver brugt til fremstilling af skilte og kontaktlinser; polyvinylklorid (PVC), som fx. bruges til kabelisolering og bruseforhæng; polyester, som man laver colaflasker af; polyetylen, der bl.a. bruges til fremstilling af Tupperware-beholdere, og polystyren, som man laver CD kassetter af. 
For hver type af plast testede vi 21 forskellige redskaber til rensning, såsom svampe, klude, pensler og støvkoste. Størstedelen af de valgte produkter kan man finde på et almindeligt konserveringsværksted. Andre af de udvalgte produkter kendes fra husholdningen, såsom mikrofiberklude og opvaskesvampe.  

Resultatet af dette forstudie vil blive brugt som udgangspunkt for projektets næste trin, hvor de forskellige redskaber vil blive brugt i kombination med henholdsvis vandige (f.eks. opvaskemiddel) og solventbaserede (f.eks. alkohol) rensemidler.

Se mere om POPART projektet på: http://popart.mnhn.fr/

Om Anja Liss Petersen

Konservator på Natmus
Dette indlæg blev udgivet i Plast og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.