Skrevet af Johanne Bornemann Mogensen
I maj måned opstod der brand i tagetagen i Dehns Palæ i Bredgade. Ilden bredte sig, og var svær at få bugt med, så palæet brændte i flere dage og fik derfor en masse vand. Vi har her i december arbejdet med at nedtage et vægmaleri i det delvist nedbrændte og vandskadede palæ. Der er tale om et grisaille maleri (maleri malet i gråtoner) udført i olie på puds. Det befinder sig i et lille rum, der oprindeligt har fungeret som badeværelse.
Det er yderst sjældent, at man vælger at nedtage vægmalerier, da der meget let opstår skader ved en så voldsom proces. I dette tilfælde blev det imidlertid besluttet, at vægmaleriet skulle tages ned, da man opdagede, at der var kommet skimmelsvamp i den bagvedliggende forskalning og pudslag.
Væggen og maleriet er opbygget på følgende måde: En fyrretræsforskalning bestående af meget tykke planker, hvor der ligger et lag af en grovere puds på en bund af strå. Afsluttende ligger et finere pudslag, en grundering og øverst oliefarvelaget. Der er tale om et grisaille-maleri på 205 cm x 60 cm. Det er placeret omkring 3 meter over gulvhøjde, så det flugter med en tilsvarende grisaille, der har hængt som dørstykke over fløjdøren i samme rum. Dette dørstykke er taget ned tidligere, da det er udført på træ.
Når man vælger at nedtage et vægmaleri, er det meget vigtigt, at give den bemalede overflade en forsidesikring for at holde på farvelaget. Oftest er det et lærred, man limer på overfladen. Det har været noget af en udfordring at finde den rigtige metode, da indeklimaet i Dehns Palæ svarer nogenlunde til det for tiden meget kolde udendørs decembervejr – Hvilket jo er forventeligt i en bygning uden tag. Normalt ville man have brugt en animalsk hudlim til formålet, da den er let at opløse igen. Men en sådan limtype ville sandsynligvis have haft svært ved at tørre hurtigt nok ved ca. 0 grader, hvorfor vi valgte en syntetisk varmepåvirkelig limfilm, der blev strøget på med strygejern.
Det blev besluttet at tage maleriet ned med puds og forskalning. Derfor blev al puds omkring maleriet fjernet for at kunne komme til at save i forskalningen. Derefter blev der monteret en lægte over maleriet, hvor forsidesikringen blev spændt omkring. Dette havde to formål. 1) At holde sammen på forskalningsbrædderne og 2) For det tilfælde at forskalning eller puds skulle løsne sig fra det bemalede pudslag under nedtagningsprocessen. Derefter blev der oven på maleriet og forsidesikringen monteret en, til lejligheden fremstillet, beskyttende plade med kanter. Denne blev skruet ind i forskalningen omkring maleriet. Derefter var det nødvendigt at fjerne en stor del af forskalningen omkring maleriet for at kunne komme til de bagvedliggende bærende bjælker, der nødvendigvis også måtte saves over for at få maleriet ud i et stykke. Dette blev foretaget med en bajonetsav. Da der nu var frit tilgængeligt på bagsiden af forskalningen, var det muligt at spænde to gjorde omkring vægmaleriet og forskalningen på dets bagside, så vægmaleriet kunne hejses ned.
Den tykke sandwich var helt usandsynlig tung, så det var en kraftanstrengelse at få den sikkert ned til gulvet. Maleriet opbevares nu i en klimastyrret container, indtil det skal konserveres og sættes op igen.
Ja de konservatorer er da utroligt dygtige, tage et sådant maleri ned uden at beskadige det.
Spændende at læse om hvordan I løser de forskellige opgaver.
Hilsen mig.