F16 fly i Brede…?

Skrevet af Conny Hansen

I december måned fik Nationalmuseets Bevaringsafdeling en noget usædvanlig genstand ind til konservering: en vragdel fra et jagerfly, nærmere betegnet en næsehjulsklap fra et F16 fly. Næsehjulsklappen tilhører Statens Forsvarshistoriske Museum og har en speciel historie, som museumsinspektør Jørgen Walseth beretter til konservator Conny Hansen.

Det specielle ved denne del er, at klappen har tilhørt et dansk F16 fly, der har været på mission i Afghanistan. Flyet havarerede under ”Operation Enduring Freedom” og nødlandede omkring 2002 / 2003 på Bagram basen lidt nord for Kabul. Piloten vidste godt, at banen var for kort, men han havde intet valg, da han havde fået motorproblemer. Banen var udstyret med stålwire til at ”fange” fly, der glider for langt, men banen var så ujævn, at flyet bumpede over wirerne og gled ud i et minefelt. Piloten blev siddende en time i cockpittet, før kontroltårnet sagde ok for, at han kunne udløse katapultsædet – Man skulle først sikre sig, at han blev blæst tilbage på landingsbanen og ikke havnede i det minefelt, der fandtes rundt om landingsbanen. Lykkeligvis landede piloten på landingsbanen.

Formål med konservering

Efter den dramatiske afslutning på flyveturen besluttede man fra flyvevåbnets side at indsamle genstanden som et minde om den utrolige opbremsning – uden mennesketab. Næsehjulsklappen og dets lag af sand valgtes som repræsentant for flyveturen, da det var sandet, der var med til at bremse flyet, så det ikke fortsatte ud i minefeltet med piloten som offer.

Når man får et sådant objekt ind til konservering, er det vigtigt at forstå, i hvilken kontekst objektet skal forstås. Meningen med denne konservering var at bevare sandlaget så autentisk som muligt på flydelen, så man sikrede vedhæftning af sand, uden at det kom til at se behandlet ud- altså ingen spor af lim, farve eller lignende. Fastlægningen blev foretaget med en fortyndet akrylgrunder: hydrogrund fra Lascaux, der blev påført med en blød pensel str.3 i forholdet 1 del hydrogrund til 4 dele vand.

At sikre sandets vedhæftning var vigtigt, da det ellers med tiden på grund af udtørring ville falde af den glatte overflade, og da det jo netop var sandet, der havde stoppet flyets rutchetur ud over landingsbanen var det præcis det og historien i det, der var vigtigt at bevare. Det tankevækkende for mig ved fastlægningen af dette sand på et højteknologisk fartøj var, at jeg udførte nøjagtigt samme behandling for 2 år siden på en gammel anepæl fra Papua Ny guinea ( 6 meter høj træskulptur ”Mbispæl”). 

Jeg kan efterfølgende kun konkludere, at vores arbejde som konservatorer ofte spænder vidt og bredt 🙂