Vi gratulerer med dagen!

Uge 20

Billede 029

Den 17. maj er noget helt særligt for den norske befolkning. Selve dens betydning kan sammenlignes med den danske Grundlovsdag, som vi fejrer 5. juni, men også Danmarks befrielse som fejres 5. maj. Den 17. maj 1814 underskrev rigsforsamlingen på Eidsvoll en grundlov, som gjorde Norge til et frit og uafhængigt rige med en fri forfatning. Før 1814 var Norge jo endnu en del af Danmarks enevælde, som forklarer, hvorfor Røros Kirke, der blev bygget i 1780’erne, bærer Kong Chr. VII’s monogram lige over døren. Men selv om vi forsøger at drage paralleller til danske mærkedage, kan dagens følelsesmæssige betydning og opbakning ikke sammenlignes med noget dansk fænomen. Derfor har vi i de sidste uger glædet os til at skulle opleve dagen sammen med de lokale folk i Røros og særligt at se deres smukke bunader.

Billede 016

Og rigtigt nok, byen blev fuldstændig forvandlet med flag og stimevis af både mænd og kvinder i smukke bunader. Men 17. maj er særligt børnenes dag, så vi var specielt betagede af det lange optog med glade børn i fine bunader. De sang og flagede, mens vi så på i vejkanten. Også vi var pyntede med nyindkøbte sløjfer, rosetter og flag. 

 

P1010469

Lokalområdet var mødt op på malmpladsen i Røros kl. 10.00, hvor der blev holdt taler og gjort klar til optog gennem byens gader. Fire 7. klasseelever holdte sammen en fin tale, hvor de blandt andet påpegede, at dette er dagen, hvor vi viser, at vi er stolte og frie som folk, men også at vi husker på, at selvom vi har det godt i Norge ikke glemmer at tænke på dem, som har det svært. 

Billede 015

Dagen bliver fejret sammen som nation, men særligt er det en dag, der skal tilbringes med ens nærmeste med god mad og drikke. Stemningen var følelsesladet og opstemt pga. de mange børn. Tanken om 17. maj som børnenes dag, var oprindeligt Bjørnstjerne Bjørnsons idé, som vi netop i år fejrer 100 året for hans dødsdag d. 26. april 1910. Folkets historie blev ikke mindre følelsesladet af at synge Norges nationalsang “Ja, vi elsker dette landet”, som Bjørnstjerne skrev omkring 1860.

P1010465

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingrid på 2 år.

 

Fotografierne til dette indlæg er taget af Annemarie Juul og Robert Larsen.

Om Anja Liss Petersen

Konservator på Natmus
Dette indlæg blev udgivet i Kirkeinventar og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *