Fagfolk på besigtigelse

Uge 18

Som nævnt i et tidligere blogindlæg var forskellige fagfolk på besøg i kirken onsdag d. 5. maj. Her blev der holdt et møde om byggesagen, og de skulle efterfølgende besigtige konservatorernes arbejde med at restaurere kirkens inventar.

 Her ses arkitekt Jon Hauge fra Byggkontroll AS sammen med konservator Robert Larsen.

Og her igen Jon Hauge forrest til venstre, kirkeværgen fra Røros Kirke Bjørg Helene Skjerdingstad og Riksantikvarens sagsansvarlige Iver Schonhowd.

På næste fotografi ses den lokale presse samt repræsentanter og håndværkere fra Entreprenørfirmaet J. Kjellmark AS og Robert Larsen i baggrunden.

Fotografierne er taget af konservator Torben Ernst, som har indfanget kirkerummet fra et hensigtsmæssigt perspektiv til at beskrive, hvordan det daglige arbejde forgår på et ret omfangsrigt stillads. Her ser det måske lidt kaotisk ud, men det er opbygget således, at konservatorerne kan komme tæt på alle detaljer af inventaret fra loft til gulv. Stilladset er nogle steder højere end tre etager. Ydervendte profiler og fyldninger på pulpiturerne, søjler, prædikestol og orgelfront giver derfor ikke meget plads til højdeskræk.

Pressenyt om restaureringen af Røros Kirke 

I blogindlægget fra d. 6. maj er der et link til en avisartikel i Røros lokalavis Fjell-Ljom. Men også et interview til radio og tv skulle være på vej, og vi har desuden fundet artikler om Nationalmuseets restaureringsarbejde i  Adresseavisen fra d. 6. maj 2010 og Arbeidets Rett – avisa for fjellregionen fra d. 7. maj 2010, som også var på besøg, da der var besigtigelse i onsdag d. 5. maj. Adresseavisen skriver, at Riksantikvarens sagsansvarlige Iver Schonhowd og projektleder Robert Larsen diskuterer emner som marmoreringer, malerier og bladforgyldninger og at den største udfordring er at blive enige om, hvordan de forskellige detaljer skal se ud. Heldigvis citeres Schonhowd for at sige: ”Vi er veldig enige” i Adresseavisen.

En vigtig faktor er helheden, som Arbeidets Rett skriver: ”Schonhowd er meget fornøyd med arbeidene, som er utført så langt. Han påpeker, at kirkerommet ikke skal glinser av nytt bladgull, når jobbet er gjort. – Vi diskuterer ulike metoder for rensning og tilbakaføring. Det er vigtig å se helheten. En ting er å jobbe isolert med enkelte bygningsdetaljer. Noe anner er å gjøre det i et stort kirkerom som dette. Alt skal være i harmoni, og det er vigtig å få fram fargespillet, for eksempel i marmoreringen, forklarer Schonhowd.” Til dette kan vi tilføje, at netop helheden er en stor udfordring, når 11 konservatorer arbejder med at rense på samme blå marmoreringer, og noget vi derfor er særligt opmærksomme på.

Ældningsgrad og forskel på smudslag er meget varierende, når man sammenligner kirkens inventar. Lyspåvirkning og tidligere restaureringer har gjort noget inventar mere sart i forhold til andet, og inventarets placering kan ligeledes have medført mere eller mindre slitage. Uanset hvordan disse forhold ser ud, skal vi alle ramme samme rensningsniveau, og vi går derfor ofte frem og tilbage og sammenligner fra forskellig afstand for at vurdere, om vores arbejde hænger sammen med resten af kollegaernes arbejde. Det endelige tjek bliver foretaget af Robert Larsen, hvor vi jævnligt diskuterer projektets fremgang. Det er derfor ofte rart at afslutte en sektion med at kalde ”Robert, kommer du lige herop/herned?” for at høre, om man kan gå videre med noget andet eller skal forsætte rensningen med henblik på at få den nødvendige sammenhæng i kirkerummet.   

Vi er desuden glade for at læse følgende citat fra artiklen i Adresseavisen ”Skitt og støv er borte, det har kommet frem blåfarger ingen har sett på mange år. Kirka har blitt mye lysere, stråler kirkeværge Bjørg Helene Skjæringstad”. Vi er glade for, at dem som kender og bruger kirken til daglig også følger med i restaureringen og kan se, at rensningen gør en forskel på inventarets udtryk.