Uge 18
Det er ikke underligt, at kirkens inventar er snavset, for der har været minedrift helt tilbage fra år 1646 i og omkring Røros. Dette hed Rørosværket og havde i alt 11 hytteanlæg, som fungerede i kortere eller længere perioder. Siden kirkens opførelse i 1784 er den blevet restaureret omkring 1920erne, og Røros Kobberværk blev nedlagt i 1977 efter 333 års minedrift. Vi fjerner derfor formentlig ikke snavs, som er over 200 år, men en del af snavsen må uundgåeligt komme fra smeltehyttens produktion. For at tydeliggøre niveauet af snavs vises her på fotoet en renseprøve, hvor den midterste del er renset for snavs.
Den sorte snavs leder dog uundgåeligt tankerne tilbage til Røros’ historie og minedrift, netop fordi de såkaldte gruber har haft afgørende betydning for Røros som sted og endvidere kirkens opførelse. Vi vil senere fortælle mere om, hvorfor symbolet for Røros Kobberværk også kan ses på Røros kirketårn, samt hvilken betydning værket egentlig har haft for kirkens opførelse. Vi ser stadig levn fra minedriften både gennem byens arkitektur og særligt i området omkring malmpladsen ved smeltehytten. Det er heller ikke tilfældigt, at der løber en elv gennem Røros, for elven har haft afgørende betydning for smeltehytternes placering omkring gruberne. Der findes mange spændende informationer om både minedriften og Kirkens opførelse, som vi løbende vil blogge mere om. Indtil videre vil vi blot vise nogle fotografier af byen og den særlige arkitektur, som vidner om, at der har været kobberminedrift i Røros. Smeltehytten i Røros brændte ned i 1953, men blev genopbygget som museum i 1988 og huser nu Rørosmuseet som blev stiftet i 1990. De sorte bakker kaldes for slaggebjerge og består af affald fra smeltningen i Røros. I 1980 kom Røros på UNESCOs liste over verdens natur- og kulturarv. På Torben Ernsts fotografier nedenfor ses smeltehytten, som blev genopbygget som museum i 1988. Bygningen huser nu Rørosmuseet som blev stiftet i 1990. I landskabet omkring smeltehytten og elven ses de sorte bakker, som kaldes for slaggebjerge. Slaggen består af affald fra smeltningen i Røros.
Robert Larsen og Jan Brøndsted studerer plancher inde på museet.
Vi har fået tilladelse fra museet til at vise fotografier af nogle af Rørosmuseets miniatureopstillinger om minedriften, samt fotografier fra vores besøg på Rørosmuseet Olavsgruvan der ligger få kilometer fra Røros.
Her er fotografierne fra Olavsgruvan. Da vi var dybest nede, befandt vi os ca. 50 meter under jordens overflade.
Den smukke turkise farve er naturlig kobberudfældning.
Abbonér på feed