Retouchering dagen lang

Uge 25

I denne uge er vi 11 damer til at styre penslerne i retoucheringsfasen. Vi har fået fire nye ansigter herop. Kathrine Segel (yderst til venstre), Conny Hansen (2. række nr. 3 fra venstre – holder et kosteskaft og sender hilsner hjem til Sankt Hans aften), Signe Overgaard Eskildsen (2. række nr. 4 fra venstre helt frisk fra Konservatorskolen med bachelorafgang dagen inden afrejse til Røros) og Johanne B. Mogensen (forrest i hvidt). De er alle malerikonservatorer, og behovet for deres assistance i denne del af processen er uundværlig.   

Konservatorerne i uge 25

Vi er stadig i retoucheringsfasen og følger en plan, som er udarbejdet af Mikala. På den måde sikrer vi, at vi færdiggører partierne koordineret i forhold til bemandingen og uden at overse enkelte partier og detaljer. Vi forsøger først og fremmest at bevare overblikket over egne arbejdsopgaver og deadlines. Dernæst følger vi op på hinandens mål, så vi kan træde til, hvis der er behov for ekstra hjælp til at overholde den overordnede tidsplan. Når man har færdiggjort sit parti, kalder man for at få det Johanne får tjekket sine retoucher af Listjekket. Det er typisk Mikala eller Lis der tjekker arbejdet efter, og som sørger for at mangler bliver udbedret og retoucher bliver rettet. I denne uge har vi færddiggjort hele nordøst sidens to gallerier. 

Conny og Anja er derfor begyndt at slutfernisere gallerisider og -fronter, og det er en lettelse endelig at kunne sige, at noget er helt færdigt.

Susanne retoucherer på en søjleDet er måske ikke helt nemt at forestille sig, hvilken betydning retoucherne har for interiøret, hvis man ikke har set kirkens tilstand, før vi gik igang. Men det er nu vi ser at helheden skabes, og at interiørets mange elementer kommer til sin ret igen. De mange skrammer fra forskellige tekniske installationer i kirken og de mange lange lodrette svindrevner i træet bliver retoucheret bort. Ikke alle arbejdsstillinger er lige bekvemme, men Susanne formår alligevel her på billedet til venstre at se fornøjet ud, mens hun i øvrigt ene kvinde retoucherer kanterne på samtlige 22 søjler, der står op mod væggen på de fire gallerier.

Søjle med udkittet revne

Søjle efter retoucheringDe to fotografier til venstre er før og efter retouchering. Til venstre er der lagt kit i de lodrette svindrevner, og til højre er der retoucheret på kitten, så søjlen igen ser hel ud, og øjets fokus ikke bliver forstyrret af den lange revne.

Søjlerne på gulvet havde nogle udefinerbare afslutninger mellem farvelaget og det rå træ. Der blev derfor besluttet, at søjlernes nederste partier skulle tones ind, således at de passede bedre til marmoreringens bundfarve. Da Anja kom herop startede hun ud med at blande en passende grå nuance og malede/laserede denne fra søjlens marmorering og ned til gulvet. Nu ser søjlerne ikke længere ud til at svæve i rummet, men har i stedet fået tyngde og helhed ved at farven går fra top til bund.

Søjler på gulvet

Søjler på gulv efter retouchering 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyforgyldning

Også guldet bliver repareret og forgyldt med nyindkøbt 22 karat  bladguld. På billedet til venstre kan man på øverste bladranke se, at der blev malet en rødlig bronzefarve. Bladrankerne sidder monteret på triumfbuerne og barokorglet. Bronzefarven er blevt malet i forbindelse med restaureringen af orglet i 1994 og har en alt for varm glød set i forhold til de øvrige forgyldninger i interiøret. På den midterste ranke er bronzen fjernet og på billedet til højre ses Natalies hænder igang med at nyforgylde en af blomsterrankerne.

Nyforgyldning

Blomsterranker med forskellige forgyldninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fritidsaktiviteter i de lokale omgivelser

Johanne og Anne-Agnes på vandreturNår arbejdsdagen er omme, er det lige før, vi ser blå og grønne prikker, så der skal afveksling til for at få ny energi til endnu flere arbejdsdage med retouchering. De mest populære aktiviteter er vandring i lokalområdet og strikkeklub om aftenen. Til venstre ses Johanne M. på vandretur med hendes datter Anna-Agnes. Habile strikkere som Mikala, Lis og Susanne har lært Dølehest på Rørosmarknybegyndere at strikke trøjer, håndledsvarmere og vanter, men også mere atypiske interesser som hesteridning og køer får opmærksomhed – dog mest til ære for Mikala. Til højre ses den lokale hesterace dølehesten, mens den græsser på en mark i Røros. Vi bringer her afslutningsvis på ugens blogindlæg nogle af de fif Mikala deler med os andre, når hun ser efter gode egenskaber hos Røros-koen.

Mikalas’ fif om Røroskua (Røros-koen)

Johanne V.s tegning af Røros-kua

Om Anja Liss Petersen

Konservator på Natmus
Dette indlæg blev udgivet i Kirkeinventar og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

2 Responses to Retouchering dagen lang

  1. Susanne Ørum skriver:

    Kære kolleger

    Det lyder som om I har nået det stadie, hvor I efter endt arbejdsdag bliver overvældet af 3D-effekten af verden omkring jer.

    Det er en flot og spændende blog I begår. Jeg får umådelig lyst til at kombinere vort årlige sommerferiebesøg hos svigerfamilien i Larvik med en tur til Røros. Tror dog at fire måneder gamle Mina, der hader at køre i bil, vil betakke sig.

    Det må være dejligt at arbejde så mange sammen om et projekt. Jeg sender mange kærlige hilsener fra barsels-hjemmefronten, og et kys til lille Anna-Agnes.

    Sus Ø

  2. Pia Olsen skriver:

    Kære alle,
    Vi er atter landet i Danmark og mindes med stor glæde besøget i Røros i sidste uge 🙂 MANGE tak for gæstfrihed og imødekommenhed midt i jeres travle hverdag! Det var utrolig spændende at se og høre om jeres imponerende arbejde i kirken, og det var meget hyggeligt at hilse på jer alle sammen, – at vi ovenikøbet også blev inviteret til Røros-tapas og rensdyr-gryde hos Mikala og Susanne var bare extra super-hyggeligt.
    Nu bliver det endnu mere interessant at følge med på jeres flotte og underholdende blog!
    Mange gode hilsner fra den gamle bibliotekar, – samt fra Bent selvfølgelig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *