Rejsebreve fra Rom – sidste kapitel

Skrevet af vor udsendte stenkonservator Susanne Trudsø, Italien, Rom

Den sidste uge ud af i alt 12 ugers international stenkonserveringskursus er nået, så nu er det tid for evaluering. Både af det udførte arbejde på kirkegården, kursets moduler og den overordnede idé i hele kurset. Derfor starter vi mandag morgen på kirkegården, hvor de seks nu nykonserverede gravsteder bliver evalueret. Hver gruppe fremlægger gravstedets bevaringsmæssige problemstilling, overvejelser samt det praktiske arbejde og de indhøstede erfaringer. Meget lærerigt også at høre om de andres arbejde som en samlet præsentation – i ugen forinden havde vi jo blot ind imellem lidt tid til at kunne følge hinandens praktiske arbejde på sidelinjen.

Hvad angår det russiske gravkors synes jeg bestemt, at vi fik opnået et resultat, som vi kan være bekendt at overdrage. Taget er jo lige en sidste hurdel, som vi ikke fik afsluttet i den forgange uge, men torsdag ofrer vi vores biblioteksdag til fordel for at få afsluttet denne detalje. Og det skulle vise sig ikke at være så let endda, da målene ikke er så præcise som ønsket. Den øverste vinkel er ikke 90 grader, men blot 87 grader. Desuden 1-2 mm i difference både hist og pist, så der må tilsvarende slibes både hist og pist på den nye halvdel af taget. Men det kommer på, vi bliver færdige og gravkorset ser atter helstøbt ud. Dog må vi efterlade korset iført tapestrimler, da epoxyen, der holder tappene på plads, er et døgn om at gennemhærde, og så er det ellers tid til et lille gruppefoto. Og vi får afleveret fotodokumentation og skrevet vores rapport.

Ud over evalueringerne angående kurset er der også et par sidste foredrag. Et desværre temmelig relevant emne, nemlig graffiti. Australske Susan MacDonald, som arbejder for Getty og har fulgt os på kurset i en del uger, lægger ud med et eksempel fra sit hjemland. Graffiti på operahuset i Sydney hvilket kun kan få mig til at tænke på den store runesten i Jelling. Et helt tilsvarende eksempel – et angreb på nationens symbol nummer ét. Dernæst følger hendes fotos ellers slag i slag. Der er jo graffiti her og der og alle vegne, og desværre ses der også graffiti på historiske bygninger og kulturhistoriske mindesmærker, hvor udfordringen er at få afrenset igen, så det ikke kan ses efterfølgende. Og det er svært. Der er mange måder at lave graffiti på, mange malingstyper, og man ved sjældent hvilke opløsningsmidler, der har været i de pågældende malingstyper, så test må udføres fra gang til gang. Og skal jeg være ganske ærlig, så undgik jeg da gerne denne andel af stenkonserveringens facetter, men sådan er den virkelige verden jo desværre ikke. Så derfor et par meget relevante og informative foredrag.

I ugens program er der også en sidste udflugt, og denne går til Santa Maria delle Valle. For nyligt er hele kirkens facade blevet afrenset, og det er anden gang på 20 år, at facaden er blevet afrenset. Kritikere vil måske hævde, at kirken nu er for afrenset, men det er måske et spørgsmål om holdning. Arkitekten og konservatoren er i hvert fald meget fornøjet med resultatet, idet de ønskede et ensartet udtryk, og ikke en facade der var mørk forneden og lys forover grundet massiv trafik lige udenfor hoveddøren.

Fredag er det så sidste kursusdag med en formel afslutning i form af en lille højtidelighed. Endnu en medarbejder fra Getty, nemlig vicedirektør Jeanne Marie Teutonico, er med os hele ugen til evalueringerne, og til afslutningen holder hun ligesom direktøren for ICCROM-projekter Joseph King tale for os. Inden vi får overrakt vores fine kursuscertifikater holder også vores kursusledere, Simon Warrack og Kecia Fong, taler. Og dermed bliver vi – hold 17, der nu også har gennemført det internationale kursus i stenkonservering – en del af den store ICCROM-familie, og gruppefotoet af os kommer op på væggen at hænge. Dernæst den sidste fællesspisning, inden vi så småt må til at tage afsked med hinanden for atter at spredes ud til vores respektive 18 lande.

Mærkeligt at skulle skilles efter så intenst forløb. Heldigvis skal flere af os først hjem i morgen, så vi har mulighed for endnu en lun sommeraften i det romerske. Og for mit vedkommende også mulighed for det meste af endnu dag i Rom.

Senatet, som holder til i Palazzo Madame, kan man besøge den første lørdag i måneden, men man skal være tidlig på færde, da der kun uddeles 40 billetter pr. rundvisning. Jeg er heldig, at erhverve mig en billet og har forinden så god tid at daske rundt i hjertet af byen og tage afsked med diverse monumenter og bygninger. Derfor endnu et kig indenfor i Pantheon og se solens stråler strømme ned gennem hullet i loftet. Også en slentretur hen over Piazza Navona, et kig på Colosseum, en sidste cappuccino på ynglingscaféen, en smuttur indenfor i Palazzo Barberini for endnu engang se de smukke trapperum og så tilbage til Palazzo Madame for at få del i rundvisningen i dette spændende ældre palads, hvor senatet i dag har til huse.

Og så ciao Roma …. tilbage til residensen for at hente min bagage og så hjem til københavnsk skybrud, oversvømmelse i kælderen og et væltet træ, men også til min familie, venner, mine gode kollegaer i Brede og jobbet som stenkonservator på Nationalmuseet.

Om Anja Liss Petersen

Konservator på Natmus
Dette indlæg blev udgivet i Rejsebreve fra Rom og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Rejsebreve fra Rom – sidste kapitel

  1. Per Kristian Madsen skriver:

    Tak for alle rejsebrevene. Det har været spændende at følge med i, lærerigt og underholdende, og jeg er sikker på, at den erhvervede viden vil blive omsat til gavn for danske stenmonumenter. Tankevækkende med de portugiske granitbygninger af granit af yngre dato, som derfor står og forgår, men de danske af den ældre slags holder sig meget bedre.

    Men kunne der ikke sine steder have sneget sig en enkelt blok uholdbar granit ind – ja, man ved det jo ikke.

    Men velkommen hjem igen!

    Per

  2. Karen Borchersen skriver:

    Kære Susanne
    Det har været meget spændende at følge de 12 ugers ophold i Rom, og at opleve Rom gennem en stenkonservators briller, Man oplever nogle helt andre ting end man ellers ser, som du jo også gør opmærksom på. Du skriver jo fantastisk godt
    venlig hilsen Karen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *