Plastmaterialernes overflader er generelt yderst modtagelige overfor diverse påvirkninger, hvilket betyder, at der let kan opstå ridser og skrammer. Udover at sådanne skader forårsager glans- og farveændringer, nedsætter de desuden plastmaterialets kemiske stabilitet.
Hvordan kan vi måle, om der er sket ændringer med vores plastmateriale, efter at vi har renset det? Udover at måle kontaktvinklen før og efter rensning, har vi valgt at undersøge, hvor ridset overfladen er blevet som følge af behandlingen.
Nogle af de udvalgte rengøringsprodukter (svampe, klude, pensler og støvkoste) efterlader små korte ridser på plastoverfladen, mens andre produkter efterlader lange. Eftersom en kort ridse ikke har forvoldt nær så stor skade på materialet som en lang, vil det ikke give et helt realistisk billede, at tælle antallet af ridser. I stedet har vi valgt at udregne, hvor mange ridser der er per areal.
For at lave denne udregning har vi igennem et mikroskop taget et fotografi af vores plastoverflade før og efter rensning. Efterfølgende har vi manipuleret fotografiet i et billedbehandlingsprogram. Ridserne, der er opstået som følge af behandlingen, er blevet gjort tydeligere, ved at trække dem op med hvid farve. Omvendt er baggrunden farvet sort, så de støvkorn, der sidder på plastoverfladen, ikke tæller med i den senere udregning.
Ved hjælp af det gratis software ImageJ har vi herefter lavet et histogram af det manipulede fotografi. Histogrammet fortæller os, hvor mange sorte og hvide pixels der er til stede. Således kan vi udregne, hvor mange ridser der er per areal.
Billedet yderst til venstre viser et fotografi af en polyetylenplade efter rensning med en almindelig papirsserviet. Ridserne på dette billede fremgår ikke tydeligt. Billedet i midten viser samme fotografi, efter at ridserne er blevet gjort tydeligere i et billedbehand-lingsprogram. På billedet til højre er baggrunden farvet sort, så eventuelle støvkon ikke tæller med i den senere beregning.
Abbonér på feed