Det er fredag eftermiddag, og der er præcis en uge til deadline. Anja står på stigen med lak på penslen. Varmen er endelig kommet til Røros, men der er ikke tid til at nyde solens stråler i dagstimerne. På billederne ses Johanne M. og Conny retouchere i hver sin ende af kirken gemt bag stilladser. Vi må huske at få alle konservatorerne ud af krogene og hjem til Danmark om en uge.
Men selvom lyset for det meste er noget vi glæder os over gennem kirkens vinduer, så var vi heldige at blive inviteret ud til kirkeværge Bjørg Helene Skjerdingstads sæter igår aftes. Sæteren ligger lige udenfor Røros bykerne og lidt oppe af et bjerg. Vi bringer her nogle stemningsbilleder, for det var en helt utrolig oplevelse at smage den traditionelle Rørosspecialitet skjørost med rømme/tjukkmelk og morrpølse i store mængder og flotte omgivelser.
Ugens gruppebillede taget i strålende aftenssol og med mætte maver