Tværfaglighed i Røros Kirke

Uge 22 

kamera 1 042

Selvom Røros Kirke fortsat er lukket for offentligheden er der masser af aktivitet i kirkerummet. Vi glæder os allerede til at se kirken uden stillads, så kirkeværge Bjørg Helene Skjerdingstad kan åbne kirken i julen 2010. Men indtil da kan man her følge med i konserveringsarbejdet, se udstillingen om istandsættelsen i Kirkegata i Røros (hvis man er i nærheden) eller læse og se  fotografier om projektet på Riksantikvarens hjemmeside

kamera 1 005Nationalmuseet kan dog langt fra tage hele æren for restaureringen af kirkens interiør. Projektets gennemgribende istandsættelse behøver håndværksmæssig ekspertise inden for mange faggrene, som indebærer elektrikere, malere, snedkere, tømrere, Rørosmuseets personale og magasiner samt Rørosmuseets Bygningsvern. Kirken er forvandlet til en daglig arbejdsplads for adskillige mennesker, og vi har hver især vores ansvar og rolle for at skabe en helhed i kirkerummet. Vores daglige arbejdspladsansvarlige fra Kjellmark er Per Morten Gryttbak (se foto), som sørger for at alt det praktiske er i orden. Vi hilser ofte på ham flere gange om dagen, og han er altid smilende og hjælpsom, hvis vi f.eks. mangler en stige eller et rullestillads.  

Tre lokale elektrikere fra Røros E-verk er på projektet i et år for at udskifte alle elinstallationer i kirken (se foto til venstre). De er altid i godt humør og stiller somme tider gode spørgsmål, så vi til vores glæde kan tale lidt om konservering. Her står Havard Jensvold og Breigt Engan med lange rør, som installeres for at skjule ledningerne. Også Harald Hovde er ansat i et år (se foto til højre). Han skal primært sørge for at lave gulvet inde i kirken og har også repareret prædikestolen. Han kommer lige som os langvejs fra, dog kun fra Folldal 12 (norske) mil fra Røros, som betyder, at han må pendle frem og tilbage i weekenderne. På billedet er han i gang toiletter i kirkens kælder, så der foregår meget mere, end man lige regner med under så stor en istandsættelse.

kamera 1 012

kamera 1 057 

 

 

 

 

 

 

 

Det er altid rart at samarbejde med andre fagfolk, også inden for konserveringsfaget. Projektet i Røros Kirke er unikt for Nationalmuseet, fordi vi har mulighed for at samle konservatorer med forskellige specialer (bl.a. historiske interiører) til at arbejde sammen i en længere periode. Udover malerikonservatorer, som er specialiserede i lærredsmaleri, maleri på træ og interiører i bygninger, har der også været møbelkonservatorer, en tekstil/arkæologi-konservator som viste sig særlig nyttig i diskussioner om gardinophængning i kirken samt restaurering af nogle gamle stole, en kalkmaleri-konservator som til dagligt arbejder i danske kirker og en stenkonservator med speciale i epitafier og stenmonumenter (læs mere om stenkonservering i Susanne Trudsø og Per Kristian Madsens artikel om Runestenene i Jelling).

Hvad diskuterer konservatorerne?

Normalt er konservatorer inddelt efter specifikke materialegrupper, men store projekter som Røros Kirke er sjældne, så konservatorerne får nu mulighed for i dagligdagen at udveksle erfaringer og viden indefor kirkerum og interiør.

fernisSom eksempel kan nævnes den faglige diskussion, som opstod omkring ferniseringen af kirkens bemalede flader. Skal niveauet af glans og mathed i fernissen variere, alt efter om beskuerne ser på søjlerne, de marmorede profilelister eller de ensfarvede blå fyldninger? Svaret blev ja – Selvom kirkens blå marmorering er en fantasimarmor skal den immitere forskellige stenarter eller poleringsgrader i stentyperne. Robert, som har set masser af kirker, kunne argumenterer for, at de lyse blå fyldninger skulle stå mere matte end de marmorerede søjler og profilelister. Glansniveauet er det, der giver det sidste “spil” i interiørets forskellige elementer  og er en raffineret detalje, som betyder, at forskellige dele får lov at træde mere eller mindre frem. Og som stenkonservator Susanne kunne bekræfte, skulle dette stemme fuldstændig overens med opbygningen af et epitafie. På billedet til venstre viser Mikala sine prøver med forskellige fernisopstrøg. Forslagene blev vist til arkitekt Jon Hauge og Ivar Schonhoud fra Riksantikvaren ved byggemødet igår, og her blev de enige om de forskellige glans- og mat niveauer i fernisserne. Dette er en vigtig detalje for det videre forløb, som vi er glade for at have på plads.

Om Anja Liss Petersen

Konservator på Natmus
Dette indlæg blev udgivet i Kirkeinventar og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Tværfaglighed i Røros Kirke

  1. Jeg har læst med stor glæde om jeres arbejde og jeres betagelse af nordmændenes fejring af nationaldagen. Det er ganske rigtigt noget, vi hernede i fladlandet så langtfra kan sætte os helt ind i, og som vi savner paralleller til.

    Og så er jeg helt rørt over, at I henviser til Susannes og min artikel om Jellingstenene!

  2. Johanne Velling skriver:

    Mange tak for din hilsen Per Kristian! Det er slet ikke svært at blive betaget af de norske traditioner. Og selv tak for artiklen, jeg er glad for at kunne henvise til gode artikler. Jeg er særligt som nyuddannet ret betaget af at betragte og lære af at de mange konserveringsspecialer supplerer hinanden. Det er den bedste form for mesterlære at være sammen med så mange konservatorer på samme projekt.

    Det er i øvrigt meget specielt at se hvordan de traditionelle bunader ikke kun bliver brugt 17. maj, men også til højtider som konfirmationsfester, som har foregået på vores hotel hver weekend. Her er vi blevet trænet i at se på detaljerne i klædedragterne samt at genkende om de kommer fra Rørosområdet.

    I weekenden vil vi fordybe os lidt i det stilhistoriske og tager på en lille ekskursion til to kirker, som har samme blå marmoreringer som Røros kirke. Jeg er meget glad for at der bliver fulgt med på bloggen og håber på endnu flere hilsner.

    Rigtig god weekend!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *