Stjålet Nolde-maleri fra Ølstrup Kirke genfundet

Skrevet af Mikala Bagge

I 2018 blev Noldes maleri af Kristus og den sidste nadver genfundet, og menighedsrådet i Ølstrup Kirke kunne ånde lettet op efter en periode på ca. 4 år, hvor de ikke viste, om de nogensinde skulle gense deres maleri. Maleriet havde meget stor betydning for kirken, da Emil Nolde netop havde malet det til Ølstrup Kirke, fordi han var gift med provstens datter.

Det var derfor en glædens dag, da politiet i Tyskland kunne fortælle offentligheden, at maleriet var fundet ved Hamborg sammen med andre tyvekoster efter et internationalt politisamarbejde. Tvmv

På Nationalmuseet, hvor maleriet skulle gennemgås efter tyveriet, var konservatorerne meget spændte på at se det værdifulde maleri, som ankom til værkstederne i Brede med politieskorte.

Malerikonservator Mikala Bagge udtalte ved ankomsten: Vi må håbe på, at tyvene har været forsigtige med dette værdifulde maleri, og at det ikke er kommet væsentligt til skade”, men det skulle desværre vise sig ikke at være tilfældet.

Maleriet var taget ud af altertavlen i kirken med en skruetrækker og hevet ud af blændrammen, hvorefter det var foldet sammen, så det kunne transporteres, uden at man kunne se, at det var et maleri.

Derfor var maleriet også langt mere skadet, end konservatorerne kunne forudse. Der var mange afskalninger i farvelaget, og her kunne maleriets hvide grundering nu ses som reflekspletter i overfladen. Det kraftige farvelags overfladestruktur var brudt, og skaderne var meget synlige.

Konservatorerne måtte derfor være fantasifulde for at genskabe de manglende dele af farvelaget, så det efterfølgende ikke kunne ses med det blotte øje!

Først blev maleriets farvelag renset, inden det blev imprægneret med et nyt bindemiddel fra bagsiden.

Derefter blev maleriet behandlet på et varmebord under tryk, hvorved farvelaget blev limet fast til lærredet igen, og samtidig blev maleriet planeret for alle de ujævnheder, der var opstået i overfladen efter tyvenes hårdhændede behandling af maleriet.

Det var ikke ”bare lige” at genskabe den manglende pastose farve, og konservatorerne måtte udvikle en ny metode for at opnå et fuldkomment resultat.

Overfladen på maleriets kraftige farvelags overflade blev afstøbt med en afstøbningsmasse, som er udviklet til afstøbning af tænder, og er derfor ikke skadelig for farven. Den er desuden ikke giftig og hærder hurtigt. Efter 15 min. kunne der spartles et tyndt lag Golden Acrylic Molding Paste på denne form. Da laget var tørt, kunne det trækkes forsigtigt af som en tynd smidig hinde , og hermed var der skabt et lag gennemsigtigt kopifarve, som havde samme overfladestruktur som Noldes farvelag.

Kopifarvelaget blev lagt over skaderne, og omridset blev tegnet ind og klippet ud med en lille fin broderisaks. Stykkerne blev limet på plads, og herefter kunne de nye farvelagsstykker retoucheres.

Nu var både overfladestrukturen og farven på reparationerne på plads, så nu manglede der kun, at glansen kom på plads. For at opnå samme glans på de reparerede områder som på originalfarven omkring dem, blev glansen på retoucherne justeret med fernis.

I dag er maleriet tilbage i kirken efter en omfattende tyverisikring, og det er ikke til at se, at det har været skadet.

Samtidig kan man også glæde sig over, at Noldes lysende farver er kommet frem igen, da det var ikke muligt at konservere maleriet uden at fjerne de mange års snavs, som dæmpede maleriets farvekraft. Tvmv

Om Anja Liss Petersen

Konservator på Natmus
Dette indlæg blev udgivet i Bevaring, Maleri og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.