Skrevet af Birgitte Faurhøj Olsen. Foto: Nationalmuseet, Birgitte Faurhøj Olsen
Lige efter nytår gik Nationalmuseet i gang med restaurering af freskerne i Viborg Domkirke. Projektet er støttet økonomisk af Augustinusfonden og er planlagt med 3 etaper løbende over hen året med afslutning før efterårsferien 2020.
Heldigvis blev vi færdige med 1. etape, kort før vi blev sendt hjem på grund af Corona-pandemien. Og det indledende arbejde har givet os en god arbejdsrutine, hvor vi har fået metoderne på plads og forhåbentligt kan komme videre med næste etape i løbet af maj måned.
Skovgaards udsmykning af Viborg Domkirke blev afsluttet i 1906 efter mange års arbejde og endnu flere års forberedelser.
Siden færdiggørelsen af den enestående udsmykning har malerierne, der dækker et areal på ikke mindre end 2000 m2 på kirkens vægge og hvælv, ikke været genstand for en samlet istandsættelse, som den der er i gang nu. Enkelte dele af udsmykningen har tidligere været behandlet på grund af lokale skader.
Baggrunden for den nu igangværende istandsættelse er, at der gennem mange år er opstået revner i kirkerummets hvælvinger på grund af sætninger i murværket. Nu er murværket blevet stabiliseret, og skaderne på hvælvenes malerier kan derfor udbederes.
Ud over disse sikringsarbejder bliver samtlige malerier overfladerenset for at fjerne årtiers snavs, støv og sod fra stearinlys, der har lagt sig som en hinde på malerierne. Endvidere vil skader i og slitage af farvelag og puds blive udbedret og misfarvninger retoucheret.
I 1. etape er malerierne i hovedskibet og de to sideskibe blevet behandlet. Her har vi afrenset alle overflader med tørsvamp, mens enkelte områder er blevet vådafrenset med triamoniumcitrat. Malerierne er for størstedelens vedkommende udført i ren freskoteknik, og indtil videre har afrensningen været forholdsvis uproblematisk. Der er imidlertid enkelte farver, som ikke er så velafbundne, så her er afrensningen foretaget med en blød gedehårspensel.
Materialer til tørrensning: gedehårspensel, Akapad tørsvamp (den orange) og Sodsvamp, før og efter brug.
Afrensning af ranker med tørsvamp i hvælvet over nordre sideskibs 4. fag. Afrensning med tørsvamp af nordre sideskibs 1. fag, vægfelt mod øst.
Under vinduerne i sideskibene har der tidligere løbet kondensvand ned af væggene, og snavs er trukket ind i freskernes overflade. I disse områder har vi måtte arbejde med en mere dybdegående rensning og efterfølgende retouchere de misfarvninger, som ikke kunne fjernes uden at skade det oprindelige farvelag.
Nordre sideskibs 2. fag. Vægfelt hvor beskidt kondensvand fra vinduet er løbet ned over maleriet. Herved er snavs trukket ind i overfladen.
De farver, der er påført i freskoteknik, er godt afbundne. Man kan derimod se afskallet farvelag, der hvor konturerne er trukket op med en tykkere streg. Her har det været nødvendigt at trække stregerne op på ny.
Nordre sideskibs 1. fag. Vægfelt mod øst. Konturlinjer i hænder og øre er afskallet, sandsynligvis fordi de er påført for tykt, eller i et bindemiddel, der med tiden er nedbrudt.
På nogle af vægfladerne er der med tiden opstået revner i puds- og farvelag. Dette ses f.eks. over norddøren, hvor en sætningsrevne gennem tiden har voldt problemer. Den er tidligere blevet udbedret, men det var nødvendigt atter at åbne revnen, lægge ny puds i den, og afsluttende retouchere området.
Revne gennem englevinge i nordre sideskibs 6. fag. Motivet befinder sig over norddøren, og revnen skyldes sandsynligvis mange års rystelser i murværet, når døren åbnes og lukkes. Nordre sideskibs 3. fag. Tydelige indridsninger udført med passer i den våde puds.
I forbindelse med arbejdet har vi fået en enestående mulighed for at komme helt tæt på kunstnernes arbejdsmetoder. Ud over den nærmest akvarellignende maleteknik og udtryk, som f.eks. at fuglene i paradisets have er malet med ganske få penslestrøg, ses også fortegninger med blyant, indridsninger og fine punseprikker efterladt på malerierne, nærmest usynlige fra gulvet, men helt tydelige, når man kommer tæt på.
Der ses tydelig fortegning udført i blyantsstreger. De sorte prikker er punceprikker, der er kulstøv påført gennem huller i fortegningen, som støttepunkter for optegningen af motivet.
Arbejdet i kirken sker under stor bevågenhed fra menighed og besøgende, som der er mange af. Stilladserne er afskærmet, men vi har allerede haft menighedsråd, kolleger fra Skovgårdmuseet og kirkens egne guider på besøg. Senere i forløbet vil vi afholde et eller flere Åbent Hus arrangementer, da interessen er stor, og samarbejdet med Domkirken og dens personale er rigtig godt.
Nåh ja, og så er der musik til arbejdet – Orgelmusik, så på nogle tidspunkter er det godt, at der er indkøbt 1. klasses høreværn 🙂