Præventiv konservering af gummi

Pose med balloner fra Prinsesse Diana og Prins Charles bryllupVi kender formentlig alle sammen fornemmelsen af at tage en gammel elastik, som knækker, så snart man forsøger at trække i det. Dette er et af de mange velkendte nedbrydningstegn for gummi. Med tiden mister materialet sin elasticitet og bliver enten stift eller sprødt. Ligeledes dækkes gummioverfladen med et netværk af krakeleringer kaldet crazing. Fotografiet til venstre viser en pose med balloner fra Prinsesse Diana og Prins Charles bryllup i 1981. Som man måske kan se, er ballonerne i dag fuldstændig smuldrede.

Nedbrydning af gummi er et stort problem for museer rundt om i verden. Nedbrydningen af gummi sker, fordi materialet reagerer med ilten i luften. På British Museums Department of Conservation and Scientific Research i London har forskere derfor forsøgt at finde ud af den bedst mulige måde at opbevare gummigenstande på, så man kan forlænge deres ellers relativt korte levetid.

Seniorforsker Yvonne Shashoua, der i dag arbejder på Nationalmuseets Bevaringsafdeling, var i 10 år ansat på British Museum.  I 1995 var hun med til at pakke en lang række forskellige genstande af gummi ind i lufttætte poser lavet af Cryovac BDF® plast. Sammen med hver genstand lagde man en pose ilt absorbant. 

AGELESS® ilt absorbant pose AGELESS® ilt absorbant er små poser med jern karbonat, som absorberer luftens ilt. Da tilstedeværelsen af ilt er en væsentlig faktor i en nedbrydningsproces, kan man med fordel forsøge at fjerne den, og dermed skabe et anaerobt miljø. Ved at fjerne ilten i en lufttæt emballage kan man forlænge den indpakkede genstands holdbarhed. De små AGELESS® poser findes ofte sammen med madvarer, sko og andet.

I marts 2010, 15 år efter genstandene var blevet indpakket, besluttede man sig for, at lave en tilstandsundersøgelse og evaluere hvor effektiv den præventive behandling havde været.  Yvonne Shashoua rejste derfor til London for at overvære udpakningen.

Afrikansk slangebøsse fotograferet i 1984Afrikansk slangebøsse pakket ind i lufttæt Cryovac BDF® pose sammen med AGELESSAfrikansk slangebøsse fotograferet i 2010Her ses en afrikansk slangebøsse fra 1984. Fotografiet yderste til venstre er taget i 1995, da man pakkede genstanden ind i en lufttæt Cryovac BDF® pose. I midten ses et fotografi af genstanden, som den så ud, da den var pakket ind sammen med AGELESS® ilt absorbant. Fotografiet yderst højre viser, hvordan slangebøssen ser ud i 2010 efter at have været opbevaret i en iltfri emballage.

Yvonne Shashoua undersøger crazing på et par sandalerUd over at undersøge hvordan genstandene rent visuelt så ud 15 år senere, foretog man også en lang række andre undersøgelser. F.eks. målte bl.a. iltindholdet og den relative luftfugtighed i de oprindeligt lufttætte poser inden de blev åbnet. Gummioverfladerne blev nærstuderet for at bestemme niveauet af crazing. Desuden foretog man ikke destruktive SEM-undersøgelser. SEM står for scanning electron microscope. Elektronmikroskopet gør det muligt at studere en overfladens topografi og komposition i op til 10.000 gang forstørrelse.

Clare Ward studerer et par sandalerMarei Hacke undersøger en gummi genstand med SEMJoanne Dyer måler iltindholdet i poserne

 

På fotografierne ovenover ses Yvonne Shashoua, Clare Ward, Marei Hacke og Joanne Dyer, som er i gang med de forskellige analyser.

Tilstanden af de genstande man havde pakket ind i lufttætte Cryovac BDF® poser sammen med AGELESS® var generelt god her 15 år senere. Denne opbevaringsmetode er derfor en billig og nem løsning til at forlænge en gummigenstands levetid. Resultatet af undersøgelserne vil blive publiceret senere hen.

Om Anja Liss Petersen

Konservator på Natmus
Dette indlæg blev udgivet i Gummi og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *