Miljøvenlige alternativer til plastmaterialer brugt i konservering af museumsgenstande

Skrevet af Yvonne Shashoua, Miljøarkæologi og Materialeforskning, Bevaring & Naturvidenskab.

Konserveringspraksis kræver ofte plastmaterialer, hvis produktion, anvendelse og bortskaffelse påvirker miljøet negativ. Plast syntetiseres fra olie, som ikke er bæredygtig, og som verden med stor sandsynlighed løber tør for indenfor de næste 100 år. Formålet med projektet ”Anvendelsen af bioplast til bevaring af kulturarven”, der er finansieret af Kulturministeriets Forskningspulje i 12 måneder, er at undersøge om bioplast, syntetiseret fra bæredygtige energikilder, herunder planter, enzymer og bakterier kan tilbyde bedre alternativer til de traditionelle konserveringsmaterialer, som bruges i dag. Bioplast er ikke nødvendigvis også bionedbrydelig, og levetiden under museumsforhold er stadig ukendt. Indtil nu er der aldrig blevet forsket i bioplast i bevaringssammenhæng, og derfor forventes dette projekt at skabe vigtige resultater til gavn for kulturinstitutioner internationalt.

Katja Jankova (ansat på projektet fra Dansk Polymer Center på DTU) og jeg begyndte i november 2013 at søge efter leverandører af bioplastemballage. Med i projektet er nu gennemsigtige beholdere af PLA, en termoplastisk polyester fremstillet af bakterier der beskytter imod fugt og luft, æsker fremstillet af træfibre, bio-polyetylen lavet fra bio-etanol fra sukker i Brasilien og bæreposer fremstillet af majsstivelse fra USA.

På M&M laboratoriet i Brede er soyaprotein pulver fra Brasilien blevet blandet for at lave en lim, der klistrer sig fast til træ og papir. Brun humussyre eller forskellige krydsbindere er blevet brugt for at gøre den vandbestandig. Materialet former en flot, glat film og kan anvendes som midlertidig jorddækning til arkæologiske områder og måske også til at holde skrøbelige læderoverflader på plads og dermed beskytte genstanden fra skader under transport eller opbevaring. Nogle af de valgte materialer klister sig godt fast til glas, træ, papir og bomuld og er også grundmaterialet for geler, der kan bruges til at rense sårbare plastgenstande og malerier uden at lave ridser eller aflejre detergent efter brug.

Alle bioplastmaterialer samt lignende traditionelle plasttyper sammenlignes for kemisk og fysisk stabilitet over tid. Materialerne undersøges før og efter termoældning ved hjælp af opløselighed, farve, overfladespænding og afgasning, hvor spektroskopiske og termoanalytiske metoder bliver anvendt. Efter en måneds termoældning på 70° C, der svarer til mellem 10 og 30 år brug ved stuetemperatur, er majsstivelsesposer og PLA beholdere gået i stykker ved høj relativ fugtighed, men holder sin form under 30 % RF. Ældningen af de nye materialer forventes færdig til april, hvorefter en præstation af bioplast som bæredygtig konserveringsmateriale bedre kan vurderes og eventuelt kan tilbydes som prøve til kolleger inden udgangen af 2014.