Skrevet af Jørgen Hollesen
Klimændringer påvirker i disse år store dele af klodens natur- og kulturarvsområder – desværre ofte med stor negativ effekt. Fra den 12.-19. november var 5000 fagfolk fra mere end 160 nationer samlet i Sydney til den store IUCN World Parks Congres for at sætte fokus på problemet. Jeg selv var med for at præsentere, det arbejde vi udfører i Grønland med at undersøge konsekvensen af klimaændringer for bevaringen af de mange arkæologiske lag og genstande, der stadig ligger in-situ.
IUCN konferencen afholdes kun hvert tiende år, og sidste gang var i Durban Sydafrika, hvor selveste Nelson Mandela var hovedtaler og protektor. Nu ti år senere gav Mandelas oldebarn faklen videre til de australske værter, hvorefter konferencen blev skudt i gang, og de mere end 900 præsentationer og events kunne begynde.
Figur 1: Konferencen blev afholdt i den Olympiske by i Sydney og var et kæmpe arrangement. Det viste billede er fra åbningsceremonien, hvor både den australske miljøminister samt en repræsentant for områdets aboriginals bød velkommen. Foto: Jørgen Hollesen
Min præsentation var en del af temaet ”Responding to Climate Change”. Her fortalte jeg om vores arbejde i Grønland, og om hvordan klimaændringer påvirker bevaringsforholdende i Grønland. Præsentationen fokuserede især på, det arbejde vi har lavet på Qajaa køkkenmøddingen i verdensarvs området ved Ilulissat isfjord. Vores forskning viser kort fortalt, at hvis de nuværende temperaturstigninger fortsætter, så vil permafrosten tø inden for det næste hundrede år og medføre en markant nedbrydning af de organiske lag, der ellers har ligget beskyttet i permafrosten i mere end 4000 år. Herudover viste jeg eksempler på nogle af de andre trusler vi i øjeblikket ser i Grønland i form af kysterosion, jordskred samt øget vegetationsdække og dybere rødder.
Flere af de andre indlæg på konferencen viste tydeligt, at klimaændringer ikke kun er et problem for bevaringsforholdende i de kolde egne. I USA giver et tørre og varmere klima anledning til flere og større skovbrande, der i første omgang afsvider de arkæologiske konstruktioner og materialer og på længere sigt, på grund af manglen på træer, fører til øget erosion og skredaktivitet, der helt får arkæologien til at forsvinde. Skovbrandende er kun en af mange klimarelaterede trusler man i øjeblikket oplever i USA, og derfor har man nu for første gang lavet en national strategi for klimændringer og kulturminder (se link nedenfor).
I England er antallet af skadedyr eksploderet de senere år – nye arter introduceres og flere arter rykker længere og længere mod nord i trit med at klimaet bliver varmere. Dette ses som en stor trussel mod landets mange historiske bygninger og kulturhistoriske samlinger.
I Skotland har de på grund af flere og kraftigere storme store problemer med kysterosion, der eksponerer og ofte får arkæologiske lokaliteter til helt at styrte i havet. Derfor har man iværksat projektet Scotlands Coastal Heritage at Risk, hvor man især fokuserer på at involvere lokalbefolkningen i arbejdet med at finde nyligt eksponerede lokaliteter, så mest muligt information kan redes inden det helt forsvinder i havet.
Figur 2: Qajaa er en såkaldt køkkenmødding med op til 4000 år gamle lag af knogler, madrester, opslidt værktøj og andet affald. Forskning fra Nationalmuseet viser, at store dele af disse lag vil kunne gå til inden for de næste 100 år, hvis klimaet i Grønland ændrer sig som forudsagt. Foto: Jesper Stub Johnsen.
De mange interessante mundtlige præsentationer og diskussioner jeg overværede i Sydney giver anledning til en række refleksioner. Hvad end det gælder konservering af natur eller kulturminder, så er det nødvendigt at få overblik over, hvilke trusler der eksisterer, og hvor truslen er størst. I områder som Grønland, hvor nedbrydningen ser ud til at kunne gå meget hurtigt, kan det desuden blive nødvendigt at prioritere mellem truede lokaliteter, så de mest værdifulde områder tilføres midler først. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan en sådan prioritering foretages?
I Danmark har vi allerede lært, at skybrud og vandfyldte kældre er en del af virkeligheden, og vi har set, hvordan den rekordhøje vandstand i Roskilde Fjord sidste år truede med at oversvømme vikingeskibsmuseet. Vi er gradvist ved at vende os til tanken om, at klimændringer ikke kun er noget, der foregår ude i fjerne egne af verden – men er vi klar til at håndtere en fremtid, der udover regn og oversvømmelser også byder på varmere temperaturer, flere stormskader, erosion, jordskred, flere og nye arter af skadedyr, ændret vegetation, algedannelse og øget svampevækst og råd? Der er selvfølgelig ingen grund til at tage sorgerne på forskud, men ud fra det der kom frem på konferencen i Sydney, tror jeg, vi gør klogest i at forberede os på, at vi går en fremtid i møde, hvor det vil kræve en ekstra indsats at sikre fremtidige generationer den samme rige mulighed for at opleve fortiden, som vi har i dag.
Link til USA strategi for klimaændringer og kulturminder
http://www.nps.gov/history/Cultural-Resource-Challenge-Report-Part-I-Nov-8-2013.pdf
http://www.nps.gov/history/Cultural-Resource-Challenge-Action-Plan-Part-II-Dec-3-2013.pdf
Link til Scotlands Coastal Heritage at Risk
Abbonér på feed
