Skrevet af Anne Moesgaard og Anette Hjelm Petersen
I 1993 fremkom der, ved gravning af vandhul på en privat mark på Gislinge Lammefjord, en båd med skroget næsten intakt – dog manglende den øverste bordgang og masten. Båden var klinkbygget af egetræ og samlet med både træ- og jernnagler, hvad der alt sammen kendetegner både fra 1000-tallet. Der er ingen jernnagler bevaret, men vi ser tydeligt korrosionerne fra dem. Ved en dendrokronologisk undersøgelse blev det bekræftet, at båden blev bygget omkring 1130 AD (tidlig middelalder), men båden har vikingetidens karakteristiske træk; klinkbygget, de trappeformede stævne, spor efter brug af sideror og råsejlsrigning. Udgravningen i 1993 blev foretaget af arkæologer fra det daværende ”Nationalmuseets marinarkæologiske undersøgelser”.
Båden viste sig at være meget slidt, den var lappet ad flere omgange med reparationslapper af bøgetræ. Reparationer fortæller en historie om det levede liv, noget vi holder meget af at se. Det var ikke en højstatus båd, men snarere en hverdagsbåd, som repræsenterede den almindelige befolkning i 1100-tallet. Der er intet der tyder på, at båden sank, men den er sandsynligvis bare efterladt på lavt vand efter ca. 50 års brug.
Fakta om Gislingebåden
- Datering: Tidlig middelalder, 1130-1150
- Type: Trerumsbåd
- Ca. 75 % af den oprindelige båd er bevaret
- Bevaret længde: 7,50 m
- Bevaret længde: 7,50 m
- Bevaret bredde: 1,50 m
- Bevaret højde: 0,70 m
- Dybgang: 0,25 m
- Lasteevne: 1 ton (svarer til fire mænd og ti får)
- Besætning: 3 mand (ca. tre par årer)
- Anvendelse: sandsynligvis fiskeri og transport af mennesker såvel som gods
På Vikingeskibsmuseets (Roskilde) hjemmeside kan man finde alle oplysninger om bådens brug og anvendelse samt se de kopier af Gislingebåden, som deres bådebyggere har arbejdet med indtil videre. Vores viden om, hvordan Gislingebåden skal se ud i en fremtidig udstilling, bygger på deres store arbejde.
Vikingsskibemuseets fakta om Gislingebåden
I ca. 20 år har skibstræet ligget i imprægneringskar på Nationalmuseets konservering i Brede, så vandet, der før fyldte træets celler ud, nu er udskiftet med en vandopløselig voks kaldet PEG (polyethylenglycol). Imprægnering med PEG er nødvendigt, ellers vil træet kollapse og krympe og det oprindelige udseende og faconen på plankerne vil for altid være tabt. Grunden til den lange imprægneringstid skyldes, at der har været meget træ fra andre udgravninger, som var mere efterspurgt, så Gislingebåden er længe kommet bagerst i køen til frysetørring. I den ideelle verden ville imprægneringen kunne være færdig efter 2-4 år. Heldigvis er der ikke umiddelbart sket træet noget ved den usædvanligt lange imprægneringstid.
De sidste par år er plankerne blevet frysetørret i facon, Vikingeskibsmuseet har fremstillet tegninger til os, så vi kan lægge plankerne til tørring i den helt rigtige facon. Plankerne er ret fleksible efter imprægnering, men en hel del mindre efter frysetørring. Plankerne og spanterne fra Gislingebåden har taget 2 gange fyldte frysetørrere at få færdig. Hver frysetørring tager ca. 4-6 måneder.
Plankerne, der stadig ligger på deres understøtninger fra frysetørringen, er her lagt op, så vi kan forestille os, hvilken rækkefølge de skal ligge i. Kølen ses lige i midten. Foto: Nationalmuseet, Anette Hjelm Petersen.
Båden skal have en montering, et metalstativ som plankerne kan anbringes forsvarligt i. Selvom træet er konserveret, har det langtfra den styrke som frisk træ har, så der skal tages mange hensyn. Indtil nu er vi nået til at få lagt træet op, sådan som det skal ligge i en montering (fig. 3). Vi afrenser træet for overskydende imprægnering og limer alle de løse fragmenter fast, mens vi afventer besøg fra smeden. Han skal fremstille monteringer til plankerne og efterfølgende en montering, så man kan se, hvordan båden fremstod dengang, den var i brug, engang i 1130´erne. Vi glæder os til snart at kunne vise jer det færdige resultat.
Rigtig god sommer 🙂