Livet som Getty Conservation Scholar – resultater og sluteksamen
Skrevet af Yvonne Shashoua
Nu har jeg kun en måned tibage på Getty Conservation Institut og har travlt både med at runde eksperimenter af, skrive rapport over literatur og bearbejde resultaterne. Alle gæstforskere holder foredrag foran hindanden og andre fra Getty Museum som en form for sluteksamen, og det tages alvorlig. De fleste foredrag indtil nu har handlet om kunsthistorie og perioden mellem det 17. og det 19. århundrede. Det er min tur her på mandag, og jeg er spændt på at se, hvordan mine humanistiske kolleger vil tage imod polymerkemi og konservering af materialer fra nutiden.
Jeg har været i gang med at undersøge, hvad aktivt kul, silika gel og zeolit 4A (molekular si) adsorberer efter eksponering til edikke syre, cellulos acetat, phthalater og TPP samt hjemmelavet og Disney cel i forskellige tilstande. Jeg har andvendt to forskellige metoder til at afsorbere de tre materialer. Jeg har ekstraheret dem i etanol og indsprøjtet opløsningen ind i gaskromatogram-mass spectrometer. Jeg har også afsorberet dem med varme og analyseret afgasning ved hjælp af evolveret gas analyse (EGA). Resultaterne var overraskende. Ved siden af edikkesyre (ønsket resultet) “tiltrak” alle tre adsorbenter blødgører fra hjemmelavet film
samt Disney cel. Når mindst 5 % af blødgører bliver væk, så kan man tydeligt se med det blotte øje, at materialerne begynder at krympe (uønsket resultat). Zeolit 4A, der anbefales til præventiv konservering af fotonegativer adsorberede mere blødgører (dietylphthalat) end edikkesyre. Jeg har søgt i literturen for at finde en forklaring på resultatet og opdagede, at DEP molekyler har samme diameter som edikkesyre og derfor passer de begge to godt i zeolitternes mikroporer.
Jeg gentager analysen i næste uge for at kvantificere mængden edikkesyre, og DEP der afgasses i prøver og adsorberes af aktivt kul, silica gel og zeolit 4A. Jeg tilsætter Corrosion Inhibitor, baseret på kobber og arkiv kvalitet papkasse kort for at undersøge deres kapacitet for edikkesyre og DEP.
Ved siden af arbejdet deltog jeg også i sortering af mad ved en indsamling til familier, der mangler nok at spise. Omkring 15 % af amerikanske familier mangler mad, og derfor er der løbende nationale kampagner for at hjælpe. USA post service indsamler mad samt post lørdag d. 26. maj, og det bliver sorteret af frivillige som dåser, glas og pakker inden uddeling til familier senere samme dag. Jeg var med til Santa Monica Food Bank sammen med omkring 50 andre, de fleste var japanske studerende. Vi arbejdede hårdt, og fik allesammen ondt i ryggen, men havde det sjovt. Det var tydeligt at den type mad, der blev doneret at borgene i Santa Monica var både generøs og relative rig. Store æsker begisk chokolade og økologisk kattemad var ike udsædvanlig at finde blandt gaverne.
Sidste uge blev til “National Fitness at Work” uge og Gettys fitness center organiserede en konkurrence hver dag. Man kunne få en billet til biografen, hvis man kørte på arbejde på cykel og fik et foto taget på fitnes centeret som bevis (udsædvanligt her især fordi Getty Museum ligger ved siden af en meget trafikkeret motorvej). Jeg deltog i “Hold planke stilling så længe som muligt” konkurrence. Øvelsen forsrækker skuldre, ryg og mave muskler. Jeg havde aldrig prøvet at holde en stilling før, men læst i et dansk blad at verdensrekorden er på 33 minutter. Vi skulle prøve hver for sig og jeg nåede 9 minutter og 30 sekkunder. Jeg var godt nok træt samt tilfreds, da jeg vendte tilbage til mit skrivebord. Så kom der en email fra fitness centerets manager, at all time rekorden for planken siden museet blev åbnet for 14 år siden var 10 minutter, og at der var mulighed for at prøve en gang til. Anden gang nåede jeg 12 minutter og kunne ikke en mikrosekkund mere. Heldigvis var det nok til at få første pladsen og rekkorden.
Super sejt og tillykke Yvonne 🙂
Det her er min sidste blog fra LA. Jeg har lært meget under mit ophold og har mødt mange, spændende og søde folk. Det glæder mig meget snart igen at færdes med mine spændende og søde kolleger på Nationalmuseet mandag d. 2. juli. Til dem der tager på ferie allerede i begyndelsen af juli, ønsker jeg jer en rigtig god sommer.
Mange hilsener Yvonne
Til Anja og/eller andre der ved noget om nedbrydning af celluloseholdige materialer.
Mit navn er Jan Irhøj og jeg reparerer ofte instrumenter – guitarer – basser m.fl.
En del ældre og efterhånden sjældne/kostbare guitarer fra især USA, har bl.a. plastlignende kanter/”bindings” – materialer som begynder at revne og nedbrydes ret hurtigt.
Jeg har med interesse læst om det arbejde og forskning der udføres – bl.a. fordi en meget stor mængde film (med cellulose som væsentlig bestanddel) er i fare for at gå til.
Min egen søgning efter svar på disse brede spørgsmål: “Hvad kan man gøre?…Og kan man overhovedet gøre noget for at stoppe nedbrydningsprocessen?”…har ikke ført mig nogle konstruktive steder hen.
Er det simpelthen bare nødvendigt at afmontere den gamle celluloseholdige “plast” – og sætte nyt på?
Jeg vil ikke forstyrre for meget – men selvfølgelig blive meget glad for nogle svar (og især da, hvis der er fundet en vidundermetode…)
Med venlig hilsen Jan Irhøj.
Hej Jan
Bedre sent end aldrig 🙂
Prøv at skrive til Yvonne Shashoua måske kan hun hjælpe.
Mvh Anja