Skrevet af Karin Margarita Frei
Nationalmuseets forskningsprofessor, Karin Margarita Frei, blev inviteret til Helsinki for at afholde en Keynote-forelæsning, og dermed være med til at markere åbningen af ARTEFACTAs konference. ARTEFACTA står for ”The Finnish Network for Artefact Studies”, og er et tværfagligt netværk, som består af medlemmer fra forskellige institutioner, såsom museer og universiteter, og dækker over flere faglige felter bl.a. konservering og kunsthistorie.
Keynote forelæsning af Nationalmuseets forskningsprofessor, Karin M. Frei, ved ARTEFACTA konferencen, i marts 2018, ved Videnskabernes hus i centrum af Helsinki. Foto: Emmi Halmesvirta
Årets konference blev afholdt den 2. og 3. marts 2018 i Videnskabernes hus i centrum af Helsinki. Konferencens tema var ”Objects biographies”, og i løbet af de to dage, som konferencen varede, var der rig mulighed for at høre foredragsholdere fra hele Europa og USA fortælle om mange forskellige emner, fra hvordan en stensamlings liv kan ændre sig gennem tiden, til hvordan det er – og føles – at konservere gamle, ikoniske skeletter.
Keynote forelæsning af Nationalmuseets forskningsprofessor, Karin M. Frei, ved ARTEFACTA konferencen, i marts 2018, ved Videnskabernes hus i centrum af Helsinki. Foto: Emmi Halmesvirta
Konferencen blev så populær, at man måtte lukke for tilmeldingerne. Dem, der ikke fik mulighed for at komme, kunne til gengæld følge med via live stream.
Konferencens aftensreception, ved den fantastisk flotte “Empire Hall” i Helsinkis Old Town Hall. Foto: Nationalmuseet, Karin Margarita Frei