Skrevet af Line Bregnhøi. Foto: Nationalmuseet, Line Bregnhøi og Johanne B. Mogensen
Nationalmuseets konservatorer har i foråret udført en farvearkæologisk undersøgelse af arkitekten Einar Ørnsholts egen villa i Nakskov. Einar Ørnsholt tegnede og opførte villaen i 1918 og anvendte en række kulører til sit hus. Facaderne var rosa med hvidt og blåt træværk.
Interiørerne var farvesat med kulører på både træværk og vægge. Udover at farver tydeligvis har spillet en særlig rolle i Ørnsholts arkitektur, er den oprindelige farvesætning i Ørnsholts villa også repræsentativ for, hvordan arkitekturen i øvrigt blev farvesat i sidste del af 1910´erne og begyndelsen af 1920´erne. Fra århundredeskiftet og frem havde mange arkitekter fulgt tidens modetendenser og fået malet træværket hvidt og vægfladerne i afdæmpede kulører. I 1910´erne, formentlig påvirket af de nyklassicistiske tendenser i arkitekturen og under inspirationen fra de pompejanske interiører, vendte mange arkitekter tilbage til farvekraftige farvesætninger. De farvestærke kulører er ikke kun fundet i Ørnsholts arkitektur, men er dokumenteret og registreret i flere samtidige interiører fra 1910´erne og frem. En medårsag til en udbredt anvendelse af mere stærke farver er formentlig opfindelsen af flere nye, farvekraftige og forholdsvist billige, syntetisk organiske pigmenter. Vi vurderer dog de fleste oprindeligt anvendte pigmenter i Ørnsholts villa til fortsat at have været traditionelle uorganiske pigmenter, der også var tilgængelige i 1800-tallet.
Undersøgelsen er udført for Realdania By & Byg, der købte ejendommen som dødsbo, og nu skal i gang med en større, tiltrængt istandsættelse af det fine hus. Realdania ønsker, i samarbejde med H+ARKITEKTER, ved restaureringen at rekonstruere villaens oprindeligt anvendte farvepalet.
Abbonér på feed
Besked til Rane Willerslev:
Jeg mener at have læst et eller andet sted, at en liter sød i 1920 kostede en dags arbejde og at prisen på arbejde 100 år efter, i 2020, var steget til SØD:8L
Kan du oplyse mig om hvorvidt detailhandelen nogensinde har solgt 1/2 sødmælk – som med piskeføde?
Og i hvilket år, før eller efter vor tidsregning, har en halv liter sødmælk kostet hvad der svarer til en dags arbejde? Mere præcist: Prisen for mælk i mandetimer, ikke i kotimer!
NB: den der historie om dine norske medarbejdere som tænkte lidt mere ud af boksen på hjemmebrænd; har du tal på hvor mange liter hjemmebrænd man skal fylde på en nordmand i løbet af en normal arbejdsdag for at få maksimalt udbytte. Målt i forhold til produktivitet, naturligvis – ikke kreativitet;-)
På forhånd mange tak
Mvh
Jonas
Kære Jonas
Du har kommenteret på bloggen for bevaring, konservering og restaurering. Her behandler vi kun spørgsmål og kommentarer omkring disse emner. Hvis du vil kontakte Rane, må du gå gennem andre kanaler. MVH Nationalmuseet, Konservering og Restaurering.
Hej Anja,
Har i de præcise farvekoder på facade og udvendig træværk?
Vi har et Ørnsholt et stenkast fra hans eget, som vi er ved at føre tilbage til det oprindelige udseende udvendigt.
Hej Simon
Ja det har vi, men det er jo ikke sikkert, at der er anvendt samme farveholdning. Man kan ikke “bare” kopiere en farveholdning, selvom det er samme arkitekt, men man vil være nødt til at lave en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde 🙂
Med venlig hilsen Anja