Skrevet af Anders Ekstrøm Løkkegaard
På Nationalmuseet er konserveringen af et gravmonument bestående af sandsten og bronze i fuld gang.
Foto: Nationalmuseet, Anders Ekstrøm Løkkegaard
Monumentets plint og søjle består af sandsten og nederst på søjlen sidder en rosenbusk af bronze. Over rosenbusken har der været noget skrift, men de fleste af bronzebogstaverne er nu forsvundet. Øverst på soklen er der indsat et rundt dobbeltportræt i relief.
Portrætrelieffet før konservering (tv) og under afrensning (th). Foto: Nationalmuseet, Anders Ekstrøm Løkkegaard
Bronzekorrosionsprodukter indeholder potentielt skadelige salte, og afrensningen foregår ved en kombination af vask med vanddamp og mekanisk afrensning med forskellige svampe, børster, pensler m.m. Vanddampen fjerner letopløselige salte samt smuds og virker blødgørende på nogle korrosionsprodukter.
Portrætrelief efter overfladebehandling. Foto: Nationalmuseet, Anders Ekstrøm Løkkegaard
Afrensning af sandstensplinten foregår blandt andet med damp. Foto: Nationalmuseet, Anders Ekstrøm Løkkegaard
Sokkelstenen er nedbrudt og angrebet af algevækst, som visse steder er vokset op igennem grater i stenen. Foto: Nationalmuseet, Anders Ekstrøm Løkkegaard
Søjlen før og efter afrensning med damp. Foto: Nationalmuseet, Anna K. Hansen
Efter afrensning med damp skal de sorte skorper fjernes. Det gøres ved, at påføre et ler-kompres med ammoniumhydrogenkarbonat på stenens overflade. Ammoniumhydrogenkarbonatet omdanner de sorte skorper bestående af Kalciumsulfat (gips) til et let opløseligt salt, og via kapillærer kræfter opsuges de opløste salte fra monumentet og bindes i kompresset. Kompresset tildækkes med folie for at forlænge tiden for udtørring.
Foto: Nationalmuseet, Anders Ekstrøm Løkkegaard
Konservator Anna K. Hansen i færd med at påføre kompres, som fjerner dele af de sorte skorper samt korrosionsprodukter. Efterfølgende venter af-saltning og konsolidering af stendelene. Foto: Nationalmuseet, Anders Ekstrøm Løkkegaard
Øverst på søjlen sidder en trane, som kan symbolisere årvågenhed, udødelighed og kontakt til højere magter. I tranen, som er hul, har en fugl bygget rede.
Tranen før konservering og med fuglerede inden i (tv). Til højre ses tranen efter afrensning og påføring af beskyttende vokslag. Bemærk det rustfri stålnet der medfører, at fugle ikke har fri adgang ind i tranen, samt hvordan detaljerne i bronzen træder bedre frem efter voksbehandlingen. (Den vil tørre lidt lysere op). Foto: Nationalmuseet, Anders Ekstrøm Løkkegaard
Tranen set fra ryggen før konservering (tv). Til højre ses tranen efter afrensning og voksbehandling. Foto: Nationalmuseet, Anders Ekstrøm Løkkegaard
Slut 🙂
Flot monument og spændende at se processen! For nysgerrighedens skyld – hvem er det monument for og hvor befinder det sig, når det altså ikke lige er til konservering?
Hej Gitte
Anders (forfatter) ved ikke hvem det er sat over, men det står til hverdag på Assistens Kirkegården 🙂
God dag 🙂