Skrevet af Susanne Trudsø
De konserveringsopgaver, som vi på Bevaring og Naturvidenskab får stillet, gælder ofte genstande, bygninger eller skulpturer, som har en vis alder, der tæller århundreder og ikke blot årtier. Men sådan er det så alligevel ikke altid.
For godt tre årtier siden blev Høje Tåstrup station bygget og et nyt kvarter tæt ved stationen blev ligeledes opført. Til bydelens krydspunkt blev multikunstneren Bjørn Nørgaard bedt om at opføre en skulptur, og denne monumentale udsmykningen af det centrale byrum blev til Torstårnet; Skandinaviens højeste skulptur.
Foto: Nationalmuseet, Susanne Trudsø
Tårnets elementer er arkitektoniske og påminder om forskellige kulturers byggeskikke, mens hovedfigurerne er frugtbarhedssymboler, manden og kvinden. Materialerne er granit, beton, glaserede teglsten, stål, bronze, messing, indfarvet mørtel, glasmosaik og neonrør. Bygherre var Statens Kunstfond og Høje Tåstrup kommune, som sammen skabte det økonomiske grundlag på 2,7 millioner.
Indvendigt i skulpturen er en rundgang, og denne er udsmykket med malerier bestående af indfarvet mørtel. Malerierne er mere end dobbelt mandshøje. Over malerierne er en smal tagrende med ganske små udspyr, som måske kan bortlede nedbør, såfremt det er vindstille. Men lokaliteten er ganske vindblæst, og det har betydet, at nedbør igennem årtierne er blevet pisket ind på malerierne og har givet næring til markant begroning af grønalger, lav og mos i samtlige hjørner. At mænd så i de samme hjørner også har slået en streg med jævne mellemrum har ikke mindsket begroningens omfang. Tidligere har man forsøgt at hindre begroningen ved at påføre mørteloverfladen en lak, men denne er sidenhen dekomponeret og forsvundet på store flader, hvorfor begroningen efterhånden både var meget grøn og meget udbredt på maleriernes overflader.
Før og efter afrensning. Foto: Nationalmuseet, Susanne Trudsø.
Bevæbnet med stive nylonbørster, vandslange og dampafrensere måtte to af Bevaring og Naturvidenskabs konservatorer for nyligt trække i termodragter, varme støvler og lagvis af handsker. Og så blev der ellers skrubbet og skrubbet. Graffiti blev desuden fjernet, og motivernes opstregning måtte efterretoucherest. Grønalger, lav og mos er nu vasket væk, og overfladen blev afslutningsvis påført et biocid, for at holde ny begroning stangen så længe som muligt.
Den dobbelthovedede slange efter afrensning og retouchering af opstregningen. Foto: Nationalmuseet, Susanne Trudsø.
Afrensningsarbejdet er udført fra stillads og ved at komme op i højden, blev det samtidigt også muligt at se Bjørn Nørgaard i kortene vedrørende maleriernes teknik og udførelse. Malerierne er opbygget i gennemfarvet mørtel, og de farvede mørtler er anvendt med en vis systematik. På de tre af vægfladerne er der brune menneskefigurer på gul baggrund, og på de tre øvrige vægflader er der gule menneskefigurer på brun baggrund. Farverne er anvendt skiftevis, og mørtelen er ganske grov i sin struktur. I de gule menneskefigurer er der desuden indsat blå elementer så som spiraler, øjne, vinger, ører, næser, masker og torsoer. I de brune menneskefigurer er der indsat røde elementer så som stokke, hænder, tvedelte tunger, bryster, skeder og peniser. De indsatte elementer er udført i forholdsvis mere finkornede mørtler.
Over indgangspartierne er desuden firkantede felter i blå og lilla nuancer, og herover er grønne og turkise figurer. Flere af disse figurer har et dobbelthoved. De grønne figurer er en dobbelthovedet slange, en dobbelthovedet ørn samt et insekt, og disse motiver er på turkis baggrund, som igen er indfældet i den gule baggrund. De turkise figurer er en dobbelt grif, en dobbelthovedet blomst samt to fisk, og disse motiver er til gengæld på grøn baggrund, som igen er indfældet i den brune baggrund. Både den anvendte turkise og den grønne mørtel er meget finkornede, og tætte i deres struktur. Øverst og henover alle motiverne er en øvre vandret grå frise i en finkornet mørtel.
Og skulle turen en dag gå til Høje Tåstrup, så er det absolut værd at kigge nærmere på Torstårnet og særligt at se indenfor i tårnet og tage malerierne i nærmere øjesyn.
Før og efter afrensning. Foto: Nationalmuseet, Susanne Trudsø.
Abbonér på feed