Skrevet af Siri Wahlstrøm, Natasa Pokupcic og Anne Moesgaard
Nationalmuseet har en meget stor samling af rav fra Oldtiden, som spænder fra Stenalder til Vikingetid med alt fra rå ubearbejdede klumper til de fineste perler og ornamenterede vedhæng. En del genstande er i gamle dage blevet behandlet med bl.a. glycerin, der har været et utroligt populært middel hos daværende konservatorer. Glycerin er blevet brugt til mange forskellige materialer som træ, knogle, læder, tekstil og rav.
Men glycerin-behandlede ravperler har det ikke for godt i dag. Gennem tiden har glycerinen tiltrukket støv og fugt, hvilket gør perlernes overflade meget klæbrig. Perlerne er blevet helt sorte og klistrer til hinanden.
Vi er nu i gang med at omkonservere en række ravperler fra Stenalderen. De er fundet i 1926 i en jættestue ved Græse på Sjælland og har kort efter været konserveret med bl.a. glycerin. Perlerne er sorte og klistrede og ligger hulter til bulter i gamle laboratorieglas.
En lille perle før udvaskning
Efter udvaskning
FærdigkonserveretFørst fjerner vi glycerinen ved forsigtigt at udvaske ravet i flere hold demineraliseret vand, hvorefter perlerne genvinder deres flotte farver igen! Herefter lægger vi perlerne til tørre. Efter tørring er ravet stadig nedbrudt og overfladen ustabil og dryssende, hvorfor perlerne skal konserveres på ny. Vi har valgt et moderne og gennemtestet akryl-baseret konserveringsmiddel, Paraloid B67, opløst i benzin til imprægnering. Ravperlerne dyppes 10 til 15 minutter i badet, hvorefter de tørres på filterpapir.
Som altid slutter konserveringsprocessen med en god pakning: Genstandende skal ligge hver for sig og ikke kunne rulle frem og tilbage. Og så er vi klar til den næste portion!
Abbonér på feed
Hej Anita
Som ikke-konservator men en, der ind i mellem sidder med nedbrudte bronzealder-ravperler fra magasinet, her jeg et dumt spørgsmål: Hvordan kan et middel til konservering både være moderne og gennemtestet? Jeg tænker selvfølgelig på en test, der siger noget om ændringer af midlet over tid – lang tid.
Venlig hilsen
Thomas fra Tegnekælderen i Prinsens Palais
Hej Thomas
Rigtigt godt og legitimt spørgsmål! Alle konservatorer ville elske at kunne kigge langt ind i fremtiden for at se, om de produkter, vi bruger, bliver ved med at være stabile og at opfylde deres funktion (fx. konsolidering). Men det kan vi desværre ikke, så vi kan blive nødt til at få testet disse produkter på laboratoriet ved “accelereret ældning”. Det går ud på, at man udsætter produktet på systematisk vis for en række nedbrydningsfaktorer, samtidigt med at man bruger varme til at accelerere de kemiske reaktioner, som nedbrydningsfaktorerne sætter i gang. Man kan således danne sig en idé om, hvordan for eks. Paraloid B67 vil se ud om 20, 50 eller 100 år… eller måske endnu længere tid.
Paraloid B67 har været undersøgt i 1995 af konservatorer og kemiker på British Museum. Det er ikke helt perfekt, men det har nogle gode egenskaber og egner sig fint til konservering af rav. Måske finder vi noget endnu bedre en dag, faget udvikler sig jo hele tiden!
Hilsen
Anne
Kære ravkonservatorer,
Dette er jeg meget glad for at høre om, for det har været en smertelig ting med alt det sorte rav. Så til lykke med de fine resultater – hvad med at få dem ud på NMs hjemmeside??
Per