Verdens længste vikingeskib – hvordan var skrogets facon?

Første forudsætning for en korrekt opstilling af skibet: Rekonstruktion af skibets facon

Abstract.
The shape of the individual timbers has to be known before the  wood is dried. The dry shape of the individual timbers will be based upon the initial reconstruction of the ship torso. The reconstruction, made by the Viking Ship Museum in Roskilde,  is based upon the 1:1 documentation of the preserved parts of the ship after excavation. The 1:1 folio drawings of the timbers are reduced to 1:10, transferred to cardboard and cut out. The individual planks are connected by pins secured through the nail holes. When inserting the models of the frames into the flexible shell of planks, they reinforce the hull torso to an almost stiff construction. From this construction, the final shape of the hull can be created.

Rekonstruktionsarbejdet

Det første skridt for at gennemføre projektet,er en rekonstruktion af det originale skib. Vi kan ikke begynde at tørre skibsdelene uden at kende skibets originale facon. Når vanddrukkent arkæologisk træ tørrer, er der store chancer for at der opstår skader. Nogle af disse skader kan vi forhindre ved at imprægnere træet inden det tørrer, men tørringsprocessen er stadig den kritiske fase. Ved at frysetørre træet efter imprægnering undgår vi nogle af de skader som vi frygter – først og fremmest kollaps af de nedbrudte træceller. Frysetørringen foregår ved -25°til -28°C og ved vacuum, omkring 0,1 – 0,2 mbar.

Men til trods for at træet tørrer under disse betingelser er der stadig en risiko for at det kan slå sig og vride i løbet af tørringsfasen. Det gælder især når vi har egetræ, træstykker hvor der er marv bevaret og træ der har en relativt velbevaret kerne til trods for nedbrudt overflade. Vores Roskilde træ har det hele – navnligt kølen som er den første skibsdel vi vil frysetørre. Derfor må vi spænde den fast inden den tørrer – og den facon den spændes op i skal være helt korrekt – ellers kan vi ikke bagefter lægge de mange køldele sammen til én køl som de øvrige skibsdele skal passes ind i.

På grundlag af de opmålinger der i sin tid blev lavet alle skibets dele, er der bygget en papmodel i skala 1:10. Dette arbejde er udført af Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Formålet med modellen er, at man kan uddrage faconen af henholdsvis kølen og af plankerne med henblik på frysetørring i rigtig facon. Samtidig vil rekonstruktionen af de fundne partier af langskibet danne grundlag for en videre rekonstruktion af hovedlinjerne af skibet til et troværdigt og funktionsdygtigt fartøj.

 Papmodellen bygges gradvist op. Plankerne sættes sammen med nåle der placeres i sømhullerne. Når spanterne kommer på plads, kan man begynde at se skrogets form.

En særlig udfordring i modelbyggeriet er at få dækslinjen og linjen for årehullerne placeret i forhold til vandlinjen således at skibet ville kunne roes – ikke blot over midten af skibet, men også tilstrækkelig langt ud mod enderne af skibet. Disse linjer er afgørende for den endelige fastlæggelse af kølens facon.