Skrevet af Susanne Ørum
Retoucheringen af kalkmaleriaftrækket fra Ferring Kirke er i fuld gang.
Med retouchering menes bl.a. en genetablering af de farvelag, der forsvandt under afrensningen. Hér går vi ind og forstærker de farvesvage områder med ny farve. Til det formål anvender vi gouache (en form for tyk vandfarve på tube). Vi ser også på de oprindelige fotografier af kalkmalerierne fra afdækningen og restaureringen i 1914 for om muligt at genskabe noget de motivdele, der er gået tabt med årene.
Men det, som dette blogindlæg primært skal handle om, er den del af den farvemæssige udbedring, som fylder allermest, men som – forudser jeg – ingen rigtig vil lægge mærke til, når arbejdet er udført. Det er den helt overordnede udligning af aftrækkets meget uensartede udseende.
Fig. 1: Nærbillede af område i dekorationens nederste billedfrise: hér ses, hvor uensartet overfladen er.
Overfladen af aftrækket består kun for en relativt lille dels vedkommende af det oprindelige bemalede kalklag. Resten er sammensat af udkitninger fra de mange tidligere restaureringer og fra selve aftræksprocessen i 1974. Sidstnævnte er typisk karakteriseret ved et tydeligt aftryk af den gaze, der blev limet fast på forsiden af maleriet for at holde sammen på det, mens det blev trukket af væggen. Bagefter var der mange huller i maleriet, som blev kittet ud fra bagsiden, før man fjernede gazen på forsiden. Det er disse områder, som nu fremtræder med tydeligt stofmønster, og som også er en smule højere end den omkringliggende overflade.
Men forskellene i overfladens stoflighed er kun én af de udfordringer, vi står med. De forskellige områder har også forskellige farvenuancer. Det giver en noget forstyrrende synsoplevelse, især i de områder, hvor der ikke rigtig er noget motiv tilbage til at fokusere blikket.
Fig. 2: Nærbillede fra dekorationens nederste billedfrise, hvor der ikke er meget motiv tilbage, kun en baggrund, der er meget ujævn i sin farveholdning.
Kun få steder er det muligt at fjerne nogle af misfarvningerne mekanisk. De fleste steder er vi nødt til at dække dem og skabe en ny bund med en jævnere udseende. Men det gælder samtidig om ikke at lave vores arbejde for ensartet, for det skal passe til aftrækkets overordnede udtryk, der er præget af sin dårlige tilstandshistorik. Vigtigst af alt er det at erkende, hvad det er for et objekt, vi arbejder med. Det har rigtig nok engang været et kalkmaleri, men nu er det et aftræk, der kun delvist har bevaret kalkmaleriets karakter – Det hverken kan eller skal vi lave om på.
Fig. 3: Et ujævnt og misfarvet område er blevet dækket, bl.a. med et kalklag, som forberedelse til retouchering.
I næste indlæg fortæller vi mere om retoucheringen af aftrækkets motiver. Følg med hér på bloggen!
God sommer 🙂
Abbonér på feed