Hellig tre konger tavlen på tur

Skrevet af Lis Sejr Eriksen

Nationalmuseets fine fløjtavle fra omkring 1520 med De Hellige tre Kongers tilbedelse af Jesusbarnet, er for tiden til konservering og restaurering på Bevaring og Naturvidenskab. Altertavlen tilskrives den anonyme maler, mesteren fra Frankfurt.

Hellig tre konger tavlen i åben stand. Gulnet fernis og eftermørkende retoucher skæmmer tavlen. Foto Nationalmuseet, Roberto Fortuna.

I takt med forfald af de ældste dele af hospitalet i Nykøbing Falster, Helligåndshuset, blev tavlen 1822 sendt til Oldsagskommissionen, – en forløber for Nationalmuseet.

Nederst på tilbedelsestavlen ses Den danske kongeslægt Oldenborgernes våben og også to af de portrætterede konger: Den knælende Kong Hans på midtskabet, og Christian den II på den ene fløj vidner om tavlens værd. Netop portrættet af Christian den II er årsag til, at tavlen istandsættes. Sammen med en anden af museets tavler, – Helsingør-tavlen hvorpå Christian den II også er portrætteret, skal den udlånes til Statens Museum for Kunst i 2017.

I UV-lys ses den gulnede fernis, som et lysende lag og retoucher som sorte pletter. Foto Nationalmuseet, Roberto Fortuna.

Tavlen har gennem en længere årrække synes som en lidt upåagtet genstand i Danmarks Middelalder og Renæssance, da den er skæmmet af et tykt gulnet lag fernis og eftermørknede retoucher. Dette har bevirket, at de portrætterede personer har fået et nærmest spedalsk udseende, mens himlen har været tung, og i det hele taget har tavlens maletekniske kvaliteter været skjult af tidernes ælde.

Detaljeoptagelse af fløjen med portrættet af Chr. II under rensning. Fernissen er afrenset og tydeliggør de eftermørknede retoucher, som har skjult såvel skader som sort-sværtningen af tavlen, der ikke tidligere har været muligt at fjerne. Foto Nationalmuseet, Lis Sejr Eriksen.

Tavlen beskrives som forrenset, og ja, der er en del slitage på farvelaget, men ikke skræmmende og ikke mere end en fin pensel med den rigtige farve kan lette. Tavlens store problem er en tidligere sort-sværtning.

I forbindelse med tavlens overdragelse til Oldsagskommissionen, omtales tavlen i Nationalmuseets Arbejdsmark fra 1970, som ”sværtet til af røg” og ”bag det tykke smudslag”. En tilstand der gjorde det nærmest umuligt at se motivet.

Forrensningen kan være sket i forbindelse med fjernelse af dette lag, og tavlen er da heller ikke renset helt. Flere steder ligger der store plamager. og i hvert et brud i farvelaget ses en sort masse. Dette er også årsagen til, at der er retoucheret meget på tavlen, retoucher som nu er eftermørkende, og giver tavlen en meget uæstetisk fremtoning.

Detaljeoptagelse af tavlens midtfelt under rensning for gulnet fernis og retoucher. Slidte områder ses ligeledes eksempelvis i den blå himmel. Foto Nationalmuseet, Roberto Fortuna.

Men det kan lade sig gøre at fjerne sort-sværtningen, og når den er fjernet, fremkommer de klareste, originale farver, og tavlen vil atter antage de kvaliteter, som kendetegner den håndværksmæssige kunnen i Middelalderen. Istandsættelsen vil således bidrage til, at tavlen igen kommer til at fremstå med den værdighed, som den rettelig tilkommer…