Skrevet af Susanne Ørum.
Et lille nyhedsbrev fra stilladset i Kongsted Kirke
Nationalmuseet er i gang med en restaurering af enkelte af kalkmalerierne i Kongsted kirke. Formålet er bl.a. at teste et helt behandlingsforløb, så man kan tage erfaringerne med sig videre til en komplet istandsættelse af kirkens omfattende og særdeles bevaringsværdige udsmykning.
Vi er i gang i skibets 4. fag. Kalkmalerierne i dette fag er i stort omfang dækket af et tæt, slørende lag af støv indeholdende diverse skimmelsvampe. Heldigvis er laget ikke i sig selv svært at fjerne – men det gør det unægtelig vanskeligt at se, hvad det er for motiver man renser på.
Nedenfor ses den afdøde Marias hellige sjæl, som modtages af en apostelskare. Området er kun afbørstet med en blød pensel, som et indledende skridt i afrensningen, og viser den store kontrast til den snavsede overflade.
Renseprøve, 4. fags vestkappe, Kongsted Kirke. Foto: Nationalmuseet, Susanne Ørum
Der er en grund til denne forsigtige fremgangsmåde, udover at fjerne det tykke støvlag. Kalkmalerierne i skibets 2.- 4. fag er nemlig malet omkring år 1500 af Faxe-værkstedet en del årtier efter kirkens første kalkmalede udsmykning, fra første halvdel af 1400-tallet, som ses i koret og skibets 1. fag. Før Faxe-værkstedet malede sin udsmykning, blev bunden forberedt med et nyt kalklag, og det hænger desværre rigtig dårligt fast. Det er også en af grundene til, at kalkmalerierne i denne del af kirken nogle steder er meget fragmentarisk bevaret.
Ovenfor ses et par indledende forsøg med at afprøve hydrogeler som metode til at rense kalkmalerierne. Selvom de indledende forsøg var lovende, har gelerne bl.a. vist sig at udgøre en risiko for den dårligt vedhæftede overflade. De har en let klæbende effekt, som på de skrøbeligste steder kan trække overfladen med af, når de fjernes fra overfladen. Derudover har vi heller ikke været tilfredse med jævnheden i afrensningen. Lige nu er vi derfor i gang med at rense malerierne med forskellige rensesvampe, primært PU-svampe (kemisk inerte polyurethan-svampe), som i bund og grund er små make-up svampe. Vi kan lykkeligvis rapportere, at resultatet er både skånsomt og tilfredsstillende.
Behandlingen går altså i høj grad også ud på at sikre de resterende områder af oprindeligt kalkmaleri. Der eksperimenteres p.t. med forskellige måder til fastlægning og konsolidering.
Først herefter kan der renses helt færdig. Heller ikke den proces er lige ud ad landevejen, da overfladen flere steder fremstår meget uensartet efter afrensning. Bl.a. er den lim, der ved afdækningen af malerierne i 1961 blev brugt til at fæstne/sikre kanterne af det skrøbelige kalklag, blevet mørk med tiden, og fremstår derfor flere steder som brungrå rande langs brudkanterne. Limen fluorescerer tydeligt i ultraviolet lys, se de næste to fotos.
Th. Samme detalje fotograferet i ultraviolet lys. Randen af eftermørknet lim fluorescerer hvidligt i UV-lys.
Begge foto: Nationalmuseet, Roberto Fortuna
Ved hjælp af kompresser bestående af hydrogeler ladet med enzymer kan den misfarvede lim fjernes (se nedenfor). Vi tester tre forskellige enzymer, som venligst er givet til projektet af Novozymes.
Fotos: Nationalmuseet, Lena Östlund
Når malerierne er renset og sikret, skal nogle områder udbedres og styrkes med farve for at skabe en visuel sammenhæng i fragmenterne af originalmaleriet.
Kalkmalerierne i Kongsted Kirke blev sidst restaureret i 1961.
- Ligger du inde med fotografier af kalkmalerierne i Kongsted Kirke fra 1960’erne, 1970’erne eller 1980’erne?
- Og kunne du forestille dig at dele dem med Nationalmuseet?
Så skriv til Susanne Ørum på susanne.oerum@natmus.dk.
Det er særligt fotografier af Faxe-værkstedets kalkmalerier, vi søger (tidligere identificeret som Brarup-værkstedet).
Abbonér på feed