Restaurering af en Christian den IV bibel

Skrevet af Mette Humle Jørgensen og Susanne Trudsø. Alle foto: Nationalmuseet, Mette Humle Jørgensen

• Facebook
• WordPress

Mange af Nationalmuseets konservatorer har ikke blot én, men faktisk hele to uddannelser bag sig. Museets papirkonservator har således gennemført både sin akademiske uddannelse på Kunstakademiets Konservatorskole og er uddannet bogbinder. Denne kombination af to uddannelser kom Døllefjelde Kirkes Christian IV-bibel godt til gavn.

Da en Christian IV-bibel var en brugsgenstand, som blev anvendt igen og igen ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger, skete der selvsagt også et slid på bogen. Gennem århundreders brug i Døllefjelde Kirke var sider i deres eksemplar af Biblen uundgåeligt blevet krøllet, bogbindet revnet og opspændingssnore til perme var slidt over. Derudover var en del af forperm og fire sider gået tabt. Der var sågar gået insekter i såvel bogbindet som papiret. Konserveringen måtte derfor begynde med en frysedesinficering for at sikre, at der ikke længere var liv i skadedyrene.

Permen, hvilket er de træstykker, der udgør bogbindets indre struktur i forside og bagside, er i bøgetræ. Særligt på bagpermen var borebillerne gået til angreb. Det blev derfor nødvendigt at aftage de fleste af hjørnernes metalbeslag samt løsne indbindingen i kalveskind. På de blotlagte perme blev de smuldrende områder skåret væk og erstattet af nye stykker bøgetræ. Forpermen var desuden flækket på langs ved opspændingshullerne – de huller, hvortil at den hæftede bogbloks opspændingssnore fæstnes – og permens fragmenter manglede. Så også hertil måtte et nyt stykke bøgetræ tildannes.

Kapitælerne, som er ryggens øverste og nederste dele, manglede. Ydermere var kalveskindsbindet i tidens løb krympet, hvilket betød, at Biblen ikke længere kunne lukkes fuldstændigt. Bindet måtte derfor skæres op langs ryggens bagkant, hvorefter at nyt kalveskind blev skærfet til, dels som udfyldning og dels som supplement grundet krympningen. Med en skum af sæbe blev det originale skind afrenset, og efterfølgende blev et blødgørende smørremiddel påført. Desuden blev det nye skind indfarvet med en narvsværte, således at skindets farve fik et ensartet udtryk.

Papiret skulle der også tages hånd om. Revner måtte stabiliseres ved, at kozopapir, der er tyndt, stærkt og transparent, blev klæbet på henover revnerne. Egentlige huller i papiret blev udfyldt med en blanding af kozopapir og papirpulp, ligesom æselører blev rettet ud.

Som nævnt indledningsvis, manglede der også sider i denne Christian IV-bibel. Da Det Kongelige Bibliotek har affotograferet en af deres Christian IV-bibler side for side, var det muligt at rekvirere de manglende fire sider i en printet version, og printet på nyt håndgjort papir, som lignende Biblens øvrige folieark. De nye sider blev hæftet ind i resten af bogblokken, hvor hæftningen og opspændingen ligeledes blev eftergået med nye, bløde hørtråde. Afslutningsvis kunne indbinding og bogblok atter samles ved ansætning til den restaurerede forperm samt indklæbning af nye forsats af håndgjort europæisk papir. Endelig kunne hjørnernes metalbeslag atter sømmes på.

Døllefjelde Kirkes Christian IV-bibel er atter blevet en brugbar bog, hvor det lykkedes at bevare alle de originale dele. Det er dog fortsat en sårbar bog, der skal anvendes med omtanke, og som kun fremtages ved særlige lejligheder. Men det er jo trods alt en snart 400 år gammel bog, som Nationalmuseets papirkonservator med bogbinder-baggrund har haft mellem hænderne.

Såfremt man ikke er helt fortrolig med bogbinderfagets fagtermer, kan det tilføjes, at helbind betyder, at omslaget/bogbindet udgøres af ét stykke skind. Blindtryk betyder, at bogbindets dekoration er presset ind i skindet med stempler og uden anvendelse af guld. Ægte bind betyder, at opspændingssnore ligger oven på bogens ryg. Ansætning er permens fastgørelse på bogblokken. Forsats er de blade, som ved indbindingen hæftes foran og bag i bogen.