Af Anne Marie Eriksen & David Gregory
Et længerevarende forskningsprojekt, støttet af Kulturstyrelsen, omhandlende pæleorms selektive angrebsmønster lakker mod ende. Det der startede som et pilotforsøg i forbindelse med et specialeprojekt (samarbejde mellem Konservatorskolen og Nationalmuseet), er blevet videreundersøgt og er med de seneste resultater nærmere en afslutning.
Pæleormen er en almindelig beboer i de danske farvandes trækonstruktioner, og ikke mindst den marinekulturarv der består af træ. Muslingen lever af cellulosen i træet, som den får adgang til ved at grave gange i træet. Med en max. længde på 60 cm kan den mest almindelige art i Danmark udgøre en stor risiko for bevarelsen af de marinarkæologiske genstande på havbunden.
Projektets formål var at undersøge, hvor meget cellulose, der som minimum skal være bevaret i træet, før pæleorm angriber. Denne hypotese dækker over tidligere observationer af trægenstande liggende ved siden af hinanden på havbunden, hvor den ene har været stærkt angrebet og en anden slet ikke. Og da man ved pæleorm er i stand til at nedbryde cellulose (både selv og ved hjælp af en bakterie i dens gæller), satte vi os for at undersøge om dette selektive angrebsmønster og mængden af bevaret cellulose har en sammenhæng.
For at kunne holde styr på de mange prøver blev de monteret på fire rustfristål stativer (her ses et af disse) og placeret for enden af molen i Lynæs havn for let at kunne få dem op. Lynæs havn har tidligere vist sig at være et yndet pæleormsområde. Foto: Nationalmuseet, Anne Marie Eriksen
Vi satte en stor mængde test-træklodser ned i havet (figur 1) med forskellige densiteter (bevaringstilstande) og tog løbende ud og undersøgte prøverne for angreb. Efter ca. 6 måneder var der tydelige angreb på klodserne (figur 2A,B) og de blev derefter røntgenfotograferet, da pæleorm forer sin gang med en kalkholdigt sekret, som gør at gangene ses tydeligt på røntgenbilleder.
Røntgenfotografi af en prøve i dårlig bevaringstilstand med et lavt indhold af bevaret cellulose. De runde cirkler er rurer på overfladen, ellers kan der ikke ses nogle gange fra pæleorm. Foto: Nationalmuseet, Anne Marie Eriksen og Signe Nygaard
Sammen med kemiske undersøgelser af celluloseindholdet kunne vi se en sammenhæng mellem densitet og cellulose, hvor en lav densitet afspejledes i et lavt indhold af cellulose. Desuden kunne vi se, at i træprøver, som havde en lav densitet, var der få eller slet ingen angreb af pæleorm, hvorimod i de velbevarede prøver sås et meget stort angreb af pæleorm.
Røntgenfotografi af en velbevaret prøve hvor prøven er fyldt med gange fra pæleorme. De mindre rundecirkler i enden af gangene er pæleormens skal, som den bruger til at bore med. Foto: Nationalmuseet, Anne Marie Eriksen og Signe Nygaard
Disse resultater kan have stor indflydelse, når det skal vurderes, i hvor høj grand en trægenstand på havbunden har brug for beskyttelse mod pæleorm eller ej.
Hvis man ønsker at læse mere om projektet og resultaterne se:
Eriksen, A.M.; Gregory, D.; Shashoua, Y. (2015) Selective attack of waterlogged archaeological wood by the shipworm, Teredo navalis and its implications for in situ preservation. Journal of Archaeological Science, 55 p. 9-15
God sommer B-)
Abbonér på feed