Siden 1983 har et stort glasmaleri skabt af kunstneren Carl Henning Pedersen prydet Frihedsmuseets gavl ud mod Esplanaden. Glasmaleriet blev skabt specifikt til stedet og vinduets specielle udformning, og er derfor opdelt i 15 indrammede sektioner. Fem sektioner i bredden og tre sektioner i højden. Ved branden den 28. april blev den øverste, midterste sektion sprængt itu, og skår faldt ned både udenfor bygningen og indeni bygningen. Nogle få skår blev dog siddende i rammen.
Da branden efter sin hærgen endelig var slukket og politiets tekniske undersøgelser var afsluttet, var Bevaringsafdelingens konservatorer på pletten, og straks blev der samlet skår op på fortovet udenfor og på gulvet indenfor. Begge steder var der mange glasskår, og glasmaleriets skår var blandet med glasskår fra den udvendige termorude, som ligeledes var sprængt, og indenfor ligger der også spredt ud over hele gulvet mængder af glasskår fra sprængte montreruder. Men da Carl Henning Pedersens glasmaleri er med stærke, intense farver, var det let at få øje på netop glasmaleriets glasskår i mængderne af skår, og 600-800 skår blev i løbet af nogle timer fundet, samlet op og dermed sikret for eftertiden. Det er selvsagt et større puslespil og en udfordring venter forude, men som sådan er konserveringsopgaven ikke meget forskellig fra arkæologiske udgravninger med store mængder af skår.
Men ét var den sprængte sektion af glasmaleriet, som kunne samles op umiddelbart. Noget andet var jo glasmaleriets øvrige 14 sektioner. Disse sektioner er heldigvis intakte, idet de har overlevet branden, men de sad stadig tilbage i bygningen, og var ikke sådan lige at nedtage i et snuptag.
En uge efter branden og sammen med glarmester Per Hebsgaard og to af hans dygtige svende er de 14 intakte sektioner under Bevaringsafdelingens overvågning netop blevet nedtaget. Et arbejde som forløb stille og roligt og uden komplikationer. Sektion for sektion blev nummereret, skruet løs og frigjort fra vindueskonstruktionen. Meget heldigt er den enkelte sektion indrammet og er desuden forstærket på ydersiden med en plexiglasrude, hvorfor de enkelte sektioner er meget stabile og stive, hvilket kun er en fordel under håndtering.
Efter at de nederste fem sektioner var nedtaget og båret ud i bilen til videre transport til den midlertidige magasinering i Brede, måtte et lille rullestillads rejses, inden nedtagningsarbejdet kunne fortsættes på samme vis. Igen blev de enkelte sektioner nummereret, løsnet, frigjort og løftet ned, hvorefter de to glarmestersvende kunne bære sektionerne ud af den brandhærgede bygning og få dem pakket i bilen. Således kom også den midterste række i glasmaleriet let og smertefri ned.
Efter at stilladset var justeret og gjort lidt højere, kom turen til de øverste fire, intakte sektioner. De var lidt sværere tilgængelige grundet Frihedsmuseets tømrede tagkonstruktionen. Tre lodrette og fire skrå bjælker forløber således umiddelbart foran glasmaleriet, men med lidt behændighed lykkedes det at få kringlet de fire sektioner ud af vindueskonstruktionen, over på stilladset og løftet også dem videre ned. Stor var tilfredsstillelsen hos alle parter over, at glasmaleriet trods alt ikke er mere skadet end som så – 14 ud af 15 sektioner er intakte, godt nok lettere sodsværtede, men det kan klares på konserveringsværkstedet. Og hos glarmester Per Hebsgaard er glæden over glasmaleriets tilstand også stor, idet det var ham der sammen med Carl Henning Pedersen i sin tid, skabte ”Frihedens lys”.