Lige siden vi fik målene for den korrekte facon på kølen, har Lotte, vores smed, været igang med at lave konstruktioner der kan fastholde kølene i tørringsprocessen. Selv om træet er nedbrudt, kan vi godt risikire at det arbejder eller slår sig i tørringsprocessen. Desuden skal vi sørge for at kølen får den lille krumning som rekonstruktionsarbejdet har vist at den har haft. Det kræver en solid opspænding – dels for at give og fastholde træet i den rigtige facon, men også for at undgå vridninger undervejs i tørringsprocessen. Samtidig skal vore spændanordninger ikke efterlade mærker i træoverfladen eller skygge for energioverførslen i tørringsprocessen. Det kræver god tilrættelægning – ikke mindst fordi vi skal arbejde relativt kort tid med det enkelte stykke. Når vi først har taget en køldel op af imprægneringsvæsken, skal den ret hurtigt på plads i sin understøtning, spændes op og alle løse fragmenter skal sættes på plads. Det er meget vigtigt at træet ikke begynder at tørre mens vi formgiver og spænder træet op, så vi hælder jævnligt PEG og vand over – og pakker køldelene ind i plastic så snart vi kan komme til.
Når alt sidder som det skal, løftes kølen op på en slæde og spændes fast. Når alle 8 dele er fastspændt på slæden og pakket ind i plastic, skubbes denne ind i det store frysetørringsanlæg. Temperaturen sættes til – 30°C. Vi har stukket temperaturfølere ind i træet, disse er koblet op på en datalogger, så vi kan se hvornår det hele er frosset ind og helt stivt. Så trækker vi slæden ud, tager plasticen af, skubber træet ind i tanken igen og lukker lågen forsvarligt. Nu går der omkring 5 måneder til vi igen skal have fat i træet – det er den tid det tager at frysetørre køldelene….