Skrevet af David Gregory og Anne Marie Høier Eriksen, Miljøarkæologi og Materialeforskning, Nationalmuseet
I slutningen af oktober 2022 stævnede et hold af knap 30 specialister bestående af bl.a. forskere, journalister, dokumentarister og søfolk ud fra Västervik i Østsverige for at tage på vragjagt øst for Gotland. I forbindelse med etableringen af North Stream gasledningerne havde det danske dykkerfirma JD-Contractor, som også var initiativtager, arrangør og sponsor af turen, fundet nogle vrag, som nu endeligt skulle undersøges nærmere. Med ombord var seniorforsker David Gregory og forsker Anne Marie Eriksen fra Nationalmuseet, som havde til opgave at undersøge vragenes bevaringstilstand. Generelt er Østersøen kendt for at huse ekstremt velbevarede skibsvrag af træ.
Grunden til den gode bevaringstilstand af træ i Østersøen, er det lave saltindhold, som gør, at den ellers meget destruktive pæleorm ikke kan leve i området. Vi var derfor meget spændte på vragenes tilstand, og hvilke vrag der var tale om. Til at hjælpe med at besvare sidstnævnte spørgsmål deltog skibsarkitekt og marinarkæolog Christian Lemee. Hans kendskab til skibsbygning og -konstruktion kunne bidrage til en nøjere identifikation af vragene.
Da alle vragene lå på 150-170 meters vanddybde blev der ikke sendt dykkere, men ubemandede ubåde (såkaldte ROV’er) udstyret med avanceret kamera- og scanningsudstyr ned til vragene. En specialiseret ’ROV-pilot’ kunne fra overfladen styre ubåden hele vejen rundt om og over vraget, mens der blev taget i tusindvis af billeder. Billeder som efterfølgende kunne stykkes sammen til 3D modeller af skibene (Fig. 5). Disse 3D-fotometriske modeller vil blive vist i Sea War Museums nye udstillingscenter i Thyborøn i 2023/24.
Det var en fantastisk oplevelse, når ROV’en sendte de første live videoer op fra et ukendt vrag, der havde ligget i mørke 170 meter under havoverfladen i hundredevis af år. Bevaringstilstanden var lige så ekstraordinær, som vi havde håbet på, og de tre vrag vi undersøgte stod oprejst på havbunden, som om de var blevet placeret der. I nogle tilfælde var der reb, flasker, kanoner, galionsfigurer og møbler bevaret. De ødelagte redningsbåde, der lå omkring vragene, vidner om den menneskelige tragedie, der har gået forud for det vi kunne iagttage, og i flere tilfælde blev der helt stille omkring skærmene, hvor vi kunne følge med, mens ROV’en bevægede sig rundt om vragene.
Fra et af vragene lykkes det at optage et stykke løst liggende tømmer, der var revet af skibet (Fig. 6). Dette træstykke har vi taget med tilbage til laboratoriet, hvor vi er ved at undersøge bevaringstilstanden blandt andet ved hjælp af DNA af de bakterier, der nedbryder træet. Herudover skal træstykket søges dateret og proveniensbestemmes ved hjælp af dendrokonologi. Undersøgelserne sker i et fortsat samarbejde med JD Contractor og Sea War Museum i regi af ERC projektet ENDURE. Alt sammen for at blive klogere på vragenes helt specielle bevaringstilstand.
Hele ekspeditionen blev filmet og vil blive offentliggjort i 2023.
Abbonér på feed