Swanes malerier på Gl. Hjortespringskole bankes ned…

Forside fra hæftet om Gl. Hjortespring Skole

Forside fra hæftet om Gl. Hjortespringskole. Foto Nationalmuseet, Anja Liss Petersen

Nationalmuseet enhed for Bygning og Inventar er i øjeblikket i gang med en omfattende nedtagning af Sigurd Swanes vægmalerier. Vægmalerierne er placeret i Gl. Hjortespringskoles oprindelige indgangsparti og i et gangareal. Grunden til at malerierne fjernes fra deres oprindelige plads er, at Herlev Kommune skal rive de gamle skolebygninger ned for at få plads til at bygge nye boliger med henblik på salg.

Byggeriet af Gl. hjortespring Skole var et lokalt prestigeprojekt. Det smukke skolebyggeri gjorde det muligt, at få både Sigurd Swane og Ny Carlsbergfondet interesseret og inddraget i udsmykningen af skolen – hvad der dengang, som nu, absolut ikke var nogen selvfølge. At det lykkedes Herlev, der i 1929 blot var en lille landkommune, at engagere og skaffe midler til en kunstner af Sigurd Swanes format, må betragtes som intet mindre end en sensation.

Sigurd Swane var en af de betydeligste danske malere i det 20. århundrede. Hans professionelle karriere strakte sig over mere end 70 år. Dermed er Swanes værk ligeledes blevet et af de mest omfattende i det 20. århundredes danske kunst.

Perioden fra slutningen af 1920’erne markerede Sigurd Swanes personlige gennembrud som maler. Her ændredes Swanes farvebrug sig for en periode til det mørkere, og hans værker antog en udpræget nordisk tone, som også kan aflæses i hans udsmykning af Gl. Hjortespring Skole.

Det særegne ved Sigurd Swanes udsmykning af Gl. Hjortespring Skole kan imidlertid ikke blot opsummeres i udsmykningens æstetiske værdi. Værdien af kunstværket består i lige så høj grad i Swanes motivvalg, der er af enestående lokalhistorisk betydning, ligesom Swanes evne til at få kunsten integreret i selve skolebyggeriet, nærmer sig det optimale.

(De fire ovenstående afsnit er direkte afskrevet fra hæftet om ”Gl. Hjortespring Skoles skatte” af Jette Hoffmeyer og Darius Monfared)

Metoden for nedtagning af maleri på puds bygger på den italienske Strappo metode. Der er tre metoder inden for dette begreb, og i den vi anvender, fjerner vi farvelag og det yderste finpudslag.

Det er en langsommelig proces, der går forud for selve nedtagningen af malerierne. Det kræver en helt bestemt opbygning af tyndt japanpapir og en syntetisk voks i pastaform og i filmform (BEVA 371).

Først renses malerioverfladen med en tynd sæbevand, som efterfølgende renses med rent vand. Herefter affedtes overfladen med en benzin (Siedegrenzbenzin 100/140), og når den er tør, pensles den syntetiske vokspasta på. Voksen (BEVA 371) er opløst i Siedegrenzbenzin 100/140 i forhold 1:1. Dagen efter kan man så varme BEVA 371 film på overfladen. Hertil bruges varmepistoler, falseben af silicone og små koste med stive børster.  Det er yderst vigtigt, at BEVA-filmen varmes og bankes helt ind til maleriets overflade. Man skal her huske, at det er en pudset overflade, som ikke er helt glat, hvorfor det er meget vigtigt af få BEVA-filmen til at hæfte over det hele. Det samme gælder for det efterfølgende lag, som er et tyndt japanpapir.

BEVA-film varmes på med varmepistol og en stiv kost/børste

BEVA-film varmes på med varmepistol og en stiv kost/børste. Foto Nationalmuseet, Conny Hansen

 

Japanpapir varmes på med en varmepistol og en stiv kost/børste

Japanpapir varmes på med en varmepistol og en stiv kost/børste. Foto Nationalmuseet, Conny Hansen

Herunder ses den endelige opbygning, inden vi kan banke malerierne ned:

BEVA pasta og Siedegrenzbenzin forhold 1:1

  1. BEVA film
  2. Japanpapir
  3. BEVA film
  4. Japanpapir
  5. BEVA film
  6. BEVA film
  7. BEVA film
  8. Polyester lærred/stof

Det sidste lag BEVA film samt polyesterstoffet kan nu stryges på med et strygejern. Når overfladen er kølet ned, altså dagen efter, kan selve nedtagningen påbegyndes.

Nedtagningen udføres med en almindelig hammer, hvor der er monteret en tynd gummihandske. Dette er for at udjævne hammerens eventuelle spidse kanter. Nu kan man så begynde at slå på maleriet med hammeren. Det skal helst være nogle små bestemte slag, således at man knuser den inderste grove puds, men bibeholder finpudslaget (yderst) og selve oliefarvelaget.

 

 

Det sidste lag er polyesterlærred

Det sidste lag er polyesterlærred. Foto Nationalmuseet, Conny Hansen

 

Maleriet bankes ned med hammer

Maleriet bankes ned med hammer. Foto Nationalmuseet, Conny Hansen

 

Malerier nedtaget og klar til transport

Malerier nedtaget og klar til transport. Malerierne ligger med forsiden nedad og bagsiden op. Foto Nationalmuseet, Conny Hansen

 

Om Anja Liss Petersen

Konservator på Natmus
Dette indlæg blev udgivet i Bygningsbevaring, Interiør, Maleri, Sigurd Swane og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Swanes malerier på Gl. Hjortespringskole bankes ned…

  1. Ærgerligt at Nationalmuseet har påtaget sig denne opgave. Skolebygningen fra 1929 med Swane-malerierne, og den ældre skolebygning fra 1893, er nemlig udpeget som bevaringsværdige i Herlevs Kommuneplan 2013-2025, som blev vedtaget 8. oktober 2014.

    Herlev Kommune har dog negligeret dette, og påstår at ordlyden i Kommuneplanen blot er en hensigtserklæring. Ordet “Hensigtserklæring” findes dog slet ikke i Kommuneplanen!

    Der er på alle måder tale om rendyrket hærværk fra kommunens side. Malerierne hører hjemme i skolebygningen, hvortil de er skabt, og ingen andre steder.

    Nedtagningen af de fine malerier, og nedrivningen af de historiske bygninger, viser med al tydelighed at Herlev er en historieløs kommune.

    19 ud af Herlev kommunalbestyrelses i alt 21 medlemmer (to var fraværende), stemte for salget af skolegrunden, til et entreprenørfirma, der skal bygge rækkehuse på grunden. Det samlede grundareal for de to gamle bygninger, udgør i øvrigt ca 4,3% af den samlede byggegrunds areal!

  2. Anja Liss Petersen skriver:

    Kære Peter
    Hvis ikke vi havde taget dem ned, var de forsvundet sammen med skolen. Nationalmuseet havde ikke indflydelse på, om skolen skulle bevares eller ej. Vi reddede det, vi kunne redde.
    Med venlig hilsen
    Anja Liss Petersen, konservator

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *