Fantastisk nyt hus til Sigurd Swanes malerier fra Gl. Hjortespringskole – del 2

Dette indlæg er en fortsættelse af et tidligere indlæg (se Fantastisk nyt hus til Sigurd Swanes malerier fra Gl. Hjortespringskole – del 1)

Efter forsidesikringen var blevet fjernet, var det tid til at planere maleristykkerne. Planeringen tog cirka mellem en halv og en hel time. Temperaturen blev sat til 60 grader, og trykket blev sat til 0,8 bar. Derudover blev der lagt en termofolie over malerierne for at holde på varmen.

 

 

 

Da temperaturen havde nået 60 grader, masserede vi alle hammermærker fra bagsiden med varmespartel, således at de ikke kunne ses på forsiden efter planeringen. Afhængigt af hvordan hammermærkerne opførte sig under planeringen, blev det afgørende for, hvor lang tid malerierne lå på varmebordet. De fleste fik dog 30 min. efter endt varmespartelbehandling. Fotos: Nationalmuseet, Camilla Ipsen og Anja Liss Petersen.

For at maleristykkerne skulle opnå ens tykkelse, blev der lavet en anordning med to metalskinner – en på hver side af et maleristykke. Metalskinnerne blev derefter skruet ned i en jævn og plan plade, der fungerede som bord. Herefter kunne man spartle bagsiderne jævnt ved at trække en retteskinne langs metalskinnerne, så spartelmassen blev fordelt jævnt over det hele.


Vi havde besluttet, at maleriernes endelige tykkelse skulle være 3 mm, så metalskinnernes tykkelse var derfor også 3 mm. Retteskinnerne var af aluminium og blev købt i almindelige byggemarkeder. De var henholdsvis 100 cm og 120 cm lange, og vi valgte dem med spids, da vi skulle bruge dem til at spartle med.

Maleriernes nye vægge kom til at bestå af Honeycomb-plader. Da vi ikke kunne få pladerne i den ønskede størrelse, blev vi nødt til at samle/støbe dem sammen med epoxy og glasfiberdug. Dette har imidlertid været en fordel, da Honeycomb-pladerne nu er blevet forstærket væsentligt. Herunder ses  selve støbningen.

 

 

 

De to sider, der skal passe sammen med de øvrige dele af maleriet, skæres ren for Chiffon langs begge kanter. Derpå lægges de fire maleristykker på den tilhørende Honeycombplade. Der hvor maleristykkerne møder hinanden, måtte der ikke være niveauforskelle.


Fastsætning af malerier til Honeycomb og krydsfinerplader. Der stryges BEVA film på maleriernes bagside med et varmt strygejern. På vignetterme, der monteres på krydsfiner, sættes der også BEVA på krydsfineren. Malerierne lægges på Honeycomb og krydsfiner og fæstnes fra forsiden med et varmt strygejern i 30 sekunder.

De nu samlede malerier lægges på varmebord med forsiden nedad, og der lægges lister og sandsække langs kanterne. Dette gøres på grund af maleriernes tykkelse og for at sikre at melinexen, der kommer henover bliver tæt. Varmebordet tændes, og trykket sættes til 6 bar. Varmen sættes til 75 grader. Der lægges alufolie henover malerierne.


Efter omkring et kvarter har bordet nået 75 garder, og tiden sættes til en halv time. Herefter slukkes bordet og det hele køler af. Malerierne er nu monteret på henholdsvis Honeycombplader og krydsfiner.

Nu udhules Honeycombpladerne for at gøre plads til monteringstappen af træ. Disse limes efterfølgende i. Der fjernes cirka 2,5 cm materiale fra kanten og ind i honeycombpladen. Der blev brugt stemmejern og hammer til udhulningen.

Malerierne er blevet renset for overfladesnavs med vand og lokalt med 5 % triammonumcitrat. Derudover blev nogle, her særligt skriftfelterne, også renset med siedegrenz benzin og en opløsning af ethanol, acetone og terpentin i forhold 1:1:1.

Skærespor og afslag blev grundet med en hæftegrund for at sikre god vedhæftning for kitten. Første udkitning blev lavet med letfiller, hvorefter der blev modeleret struktur med “Fiber Paste” fra Golden.


 

 

 

 

 

Til de større rekonstruktioner er der lavet afstøbning af overfladen i silicone, som efterfølgende er blevet ”støbt” i Fiber Paste. Disse tapet lignende stykker blev limet på med Vinnapas EP1.

 

 

 

Der blev retoucheret med akrylfarver fra Winsor Newton, Lascaux og Golden. Til at justere glans er der brugt en akrylfernis fra Golden UV(satin) og Lascaux UV (mat) samt en 1:1 blanding af disse.

På ”Landbruget” var vi nødt til at lave en stor rekonstruktion midt i maleriet. Det skyldes, at der her oprindeligt havde siddet en dør fra indgangspartiet ind til selve skolen.

 

 

 

Opsætningen af malerierne forløb præcis som den skulle. Vi fik hjælp af to dygtige håndværkere, der havde målt malerierne op ved et besøg på vores værksted i Brede. Malerierne blev opsat fra et stillads, der stod langs ydervæggene. Ved monteringen blev malerierne skruet fast til væggene ved hjælp af monteringslisterne. De runde vignetter blev sat op med montagelim.

Til sidst blev malerierne ferniseret med en mat lak, så overflade glansen ikke blev forstyrret af rummets belysning.

Projektet blev afsluttet med en åbning af foreningshuset, hvor der var besøg af Herlevs borgmester.

The end 🙂

 

 

Om Anja Liss Petersen

Konservator på Natmus
Dette indlæg blev udgivet i Bygningsbevaring, Interiør, Maleri, Sigurd Swane og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *